• Lemonthyme Wilderness Retreat
    Lemonthyme Wilderness Retreat
  • Lemonthyme Wilderness Retreat
    Lemonthyme Wilderness Retreat
  • Lemonthyme Wilderness Retreat
    Lemonthyme Wilderness Retreat
  • Lemonthyme Wilderness Retreat
    Lemonthyme Wilderness Retreat
  • Lemonthyme Wilderness Retreat
    Lemonthyme Wilderness Retreat
  • Lemonthyme Wilderness Retreat
    Lemonthyme Wilderness Retreat
  • Lemonthyme Wilderness Retreat
    Lemonthyme Wilderness Retreat
  • Lemonthyme Wilderness Retreat
    Lemonthyme Wilderness Retreat
  • Lemonthyme Wilderness Retreat
    Lemonthyme Wilderness Retreat

Lemonthyme Wilderness Retreat

Glæd dig til at bo på dette prisbelønnede boutique vildmarksresort med fantastisk beliggenhed i Cradle Mountain Valleys fredelige regnskovsomgivelser. Resortet er overvejende bygget af træstammer, og menes at være den største håndlavede bjælkehygge på den sydlige halvkugle. Hotellet er bygget af en australsk miljøforkæmper, og her er derfor en fin balance mellem træindustrien og opretholdelsen af en bæredygtig skov. Her hersker en særlig fredfyldt atmosfære. 

Faciliteter: Området er kendt for sine mange bush-vandrestier omkring resortet i den rolige tempererede regnskov. Vandreturenes varighed er fra ½ til 2 timer. Hotellet har lounge med åben pejs, bar, lille gavebutik samt en hyggelig restaurant, der er åbent til morgen- og aftensmad. Der er mulighed for at bestille takeaway-madpakker, som skal foretages senest aftenen før. Picnicområde med havemøbler, bordtennis, billard og opholdsrum med TV. Bemærk, der er ingen wifi i regnskoven og på vildmarksresortet.

Vildmarkshytte: Vi bor i romantiske hytter på 47 m2 bygget ovenpå store træpæle. Fra balkonen er der udsigt over den omkringliggende tasmaniske vildmark. Hytterne er udstyret med elkedel, gas-brændeovn og badeværelse med bruser, toilet samt hårtørrer. 

Mod tillæg kan du bestille ophold i:

Vildmarkshytte m/spa: Romantisk hytte på 47 m2 bygget ovenpå store træpæle beliggende i stueetagen. Fra balkonen/terrassen er der udsigt over den omkringliggende tasmaniske vildmark. Hytterne er udstyret med spabad, minikøleskab, elkedel, gas-brændeovn og badeværelse med bruser, toilet samt hårtørrer.

Luksus vildmarkshytte: Romantisk hytte på 59 m2 med opholdsrum, spisebord og kitchenette (mikrobølgeovn, elkedel, køleskab og køkkengrej), soveværelse med stor dobbeltseng og balkon med udsigt over den omkringliggende tasmaniske vildmark. Hytterne er udstyret med elkedel, gas-brændeovn, TV samt badeværelse med bruser og hårtørrer.