Hotel Tolo
Et ophold i hjertet af Tolo på dette charmerende familiehotel med fremragende beliggenhed - er intet mindre end fantastisk! Hotellet ligger næsten i vandkanten af det krystalklare vand med enestående udsigt til øerne Koronis, Romvi og Daskalio i Den Argoliske Bugt. Butikker, lokale taverner og barer findes i kort gåafstand fra hotellet. Psili Ammos er byens hovedstrand, som strækker sig fra byen mod øst til næsset. Strandene ligger også gemt bag hovedgaden, og bredden på den gyldne sandstrand variere her meget.
De færreste drømmer om en swimmingpool, når man bor så romantisk - helt ud til det rolige turkisblå hav. Det føles næsten som om, man har fødderne i vand, når man nyder livet på balkonen med et glas koldt hvidvin eller retsina. Ønsker du alligevel en dag ved poolen, kan du frit benytte Hotel Tolon Holidays’ faciliteter. Hotellet ligger på en bakketop på den modsatte side af vejen - kun 350 meter fra vores hotel. Her er også liggestole og parasoller.
Faciliteter: Populær græsk buffet-restaurant med fuld panoramaudsigt til havet. Hotellet har elevator og en hyggelig bar med fuld havudsigt. Næsten overalt på hotellet er der fine marmorgulve.