Hotel Sole Splendid
Godt hotel med en skøn beliggenhed direkte på strandpromenaden med udsigt over Middelhavet og Amalfikysten. I modsætning til de andre hoteller i byen slynger vejen sig bagom hotellet, så man ikke skal passere over den stærkt trafikerede vej for at komme ned på stranden eller strandpromenaden. Hotellet disponerer over morgenmadsrestaurant og lobby. Der er elevator på hotellet.
Pension: Opholdet inkluderer halvpension. Morgenmaden spiser vi på hotellet. Aftensmaden indtages på et par forskellige lokale restauranter, således at vi smager det typiske regionale køkken. Den ene af disse ligger typisk lige ved hotellet.
Værelser: Pæne, enkelt indrettede værelser med bad, toilet, hårtørrer, aircondition, værdiboks samt minikøleskab.
Hotellet er i Italien officielt klassificeret som et 4-stjernet hotel. Best Travel vurderer dog hotellet som et godt
3+ stjernet hotel.
OBS: Betalingen af den obligatoriske turistskat skal ske kontant, da hotellet opkræver turistskatten på vegne af de lokale myndigheder, og skatten derfor ikke indgår som en del af hotellets egen omsætning.









