Portugal

Hotel Londres

Meget hyggeligt hotel i Estoril med central beliggenhed blot 400 meter til Tamariz Strand, 500 meter til Estoril Kasino og 750 meter til togstationen med direkte forbindelse til Lissabon og Cascais. Det moderne og nyrenoverede hotel er indrettet i lyse og venlige farver, og hører til blandt de mest efterspurgte på Den Portugisiske Riviera. Her bydes du velkommen med ægte portugisisk gæstfrihed.

Faciliteter: Flot område med opvarmet udendørs saltvandspool, liggestole og parasoller, hyggelig restaurant og bar, hvor der også sælges snacks og få lette retter. Her findes også elevator, kiosk og frisør- & skønhedssalon med tilbud om lækre massagebehandlinger.

Forplejning: Dejlig morgenmads- og aftenbuffet i hotellets restaurant ”Sal & Pimenta” med ½ flaske vin pr. person. Vinen kommer fra forskellige vindistrikter i Portugal, og giver mulighed for at lære nogle af vinene at kende. De veltilberedte aftenbuffeter består af er en skøn blanding af internationale og portugisiske retter. Gæster som bor på hotellet i mindst en uge kan også smage Portugals berømte fiskeret bacalhau (klipfisk), som kan tilberedes på hundredvis af forskellige måder. Den traditionelle og velsmagende ret ”Carne de porco à alentejana” (grisekød med muslinger, kartofler og koriander), skal vi naturligvis også smage.

Hotellet har fremragende gæsteanmeldelser på Tripadvisor. De portugisiske myndigheder har tildelt hotellet 3 stjerner, men vi vurderer det til ***+.

Indkvartering
Hotel Londres Estoril Double Room (54)

Dobbeltværelse

Lyse nyrenoverede værelser på ca. 15 m2 med balkon, tv, minikøleskab, gratis wi-fi og aircondition, der også kan varme rummet op på evt. kølige dage. Moderne badeværelse med bad, toilet og hårtørrer. Brug af værdiboks mod tillæg.

Se stort billede
Hotel Londres Estoril Entrence(30)
Hotel Londres Estoril Double Room (54)
Hotel Londres Estoril Bathroom(10)
Lounge3
Hotel Londres Estoril POOL (43)
Pool3 0285
Area Alimentar 54
Breakfast1 3331486944
Hotel Londres Estoril Sala Londres(3)

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse