Hotel Hans Egede
Hotel Hans Egede er Nuuks bedste hotel - den perfekte sommerbase i hjertet af byen, hvor komfort, gastronomi og byens livlige stemning går hånd i hånd. Med en beliggenhed midt på hovedstrøget har du både fjorden og fjeldene som bagtæppe, samtidig med at du er i gåafstand til byens mange muligheder. Efter en dag fyldt med oplevelser kan du slappe af i hotellets lounge med en kop kaffe og udsigt til livet på gaden.
Hotellet byder på gastronomiske oplevelser i særklasse. På restaurant Sarfalik kan du nyde innovativ arktisk gastronomi baseret på sommerens bedste lokale råvarer, mens A Hereford Beefstouw på øverste etage forkæler dig med møre bøffer og en fantastisk panoramaudsigt over by og landskab.
Faciliteter: Reception, elevator, restauranter, bar, fitnesslokale (kl. 05-22).
Værelser: Komfortable standardværelser – relativt store og udstyret med dobbeltseng eller 2 enkeltsenge af mærket Jensen. Skrivebord med stol samt tv med streaming til Chromecast. Eget badeværelse/toilet, hårtørrer, gratis wi-fi, faciliteter til at lave kaffe/te.