• Hotel Cerro Mar Atlântico
    Hotel Cerro Mar Atlântico
  • Hotel Cerro Mar Atlântico
    Hotel Cerro Mar Atlântico
  • Hotel Cerro Mar Atlântico
    Hotel Cerro Mar Atlântico
  • Hotel Cerro Mar Atlântico
    Hotel Cerro Mar Atlântico
  • Hotel Cerro Mar Atlântico
    Hotel Cerro Mar Atlântico
  • Hotel Cerro Mar Atlântico
    Hotel Cerro Mar Atlântico
  • Hotel Cerro Mar Atlântico
    Hotel Cerro Mar Atlântico

Hotel Cerro Mar Atlântico

Glæd dig til at bo i disse populære hotellejligheder med formidabel beliggenhed på en bakketop højt hævet over Albufeiras gamle bydel, og med enestående udsigt over Atlanterhavet. Blot få minutters gang fra hotellet fører en bred trappe direkte ned til den charmerende gamle bydel, der kun ligger 400 m fra hotellet - og her findes hyggelige restauranter, caféer, barer og butikker. 

Der er 650 m til den berømte strand, Praia dos Pescadores, og 2,5 km til den nye bydel med hovedgaden, The Strip. Ikke langt fra hotellet ligger et supermarked med diverse dagligvarer. Flere gange om dagen er der gratis shuttlebus fra hotellet ned til den gamle bydel. Hotellet består af 4 bygninger, der ligger over for hinanden i samme gade. Lejlighederne ligger i de 3 ”Cerro Mar Atlântico” bygninger.

Cerro Mar Garden **** er hotellets 4. bygning, hvor der er gratis adgang til den moderne spa med indendørs swimmingpool, sauna, tyrkisk bad og jacuzzi. I wellnesscentret kan du mod betaling forkæle dig selv med en vifte af lækre massage- og ansigtsbehandlinger - ligesom der er mulighed for tilkøb af squash- og tennisbane. Det er skønt at træne i fitnesscentret med de store gulv-til-loft vinduer og med en imponerende udsigt. I ”Cerro Mar Garden” findes hotellets dejlige buffetrestaurant, en hyggelig lille frokostrestaurant og panorama-bar, hvor man hurtigt kan blive afhængig af at opholde sig ved aftenstide - særligt ved solnedgang. Der er gratis wifi ved receptionen, hvor der er hyggelige siddepladser, og mulighed for at slappe af med en god bog.

Faciliteter: Alle bygninger har udendørs swimmingpool med solterrasse, liggestole, parasoller og elevator. Du er velkommen til at benytte dig af alle hotellets 4 bygninger. Hotellet har jævnligt aftenunderholdning.

Måltider: Hver dag nyder vi hotellets gode morgen- og aftenbuffet, hvor 1 glas vin og ½ fl. vand er inkluderet. Løbende arrangerer hotellet spændende temaaftner.