Évora Hotel
Skønt hotel omgivet af anlagte haver i udkanten af Évora blot 1,5 km fra den historiske bymur. Fra hotellet er der ca. 2 km til Praça do Giraldo i hjertet af den stemningsfulde gamle bydel.
Faciliteter: Hotellet har udendørs swimmingpools, solterrasse med liggestole og parasoller samt en opvarmet indendørs pool. Helseklub med fitnesscenter, tyrkisk bad, sauna og jacuzzi – ligesom der tilbydes forskellige wellnessbehandlinger. Populær buffetrestaurant og à la carte restaurant, vinbar, billardbord samt elevator.
Værelser: Alle værelser har egen balkon med udsigt over Alentejo-sletten, poolområdet eller hotellets haver. Værelserne er udstyret med minikøleskab, TV, aircondition, sikkerhedsboks, gratis wifi og badeværelse med badekar/bruser, toilet og hårtørrer.
OBS: Ved besøg i byens centrum kører bussen så tæt som muligt ind til den gamle bymur. Ingen busser må køre inden for muren mellem kl. 08.00 og 21.00.
