Castle Leslie Estate

Omgivet af skov og glitrende søer ved den smukke landsby Glaslough ligger Leslie-familiens eventyrlige slot, der efter betydelige investeringer og flere års restaureringer, i dag fremstår som er en af Irlands fineste luksusejendomme, der fortsat er i hænderne på sin grundlæggerfamilie, som har boet her siden 1665. Slotshotellet fungerer i dag som et komfortabelt hotel, der gennem årene har budt mange politikere, digtere, ambassadører og andre verdenskendte berømtheder velkommen. I idylliske rammer er der mulighed for at foretage forskellige udendørs aktiviteter som en tur på hesteryg eller i hestevogn – eller bare en herlig vandretur ad slottets naturstier. Et sted fyldt med udendørs eventyr. Castle Leslie Estate består af en vifte af forskellige overnatningssteder: Selve slottet (The Castle *****), de gamle stalde (The Old Stable Mews ****) og jægerhytten (The Lodge ****). Uanset hvor man bor bydes på en særlig oplevelse. Castle Leslie Estate modtog prisen World Travel Award for Irlands førende boutiquehotel i 2022. 

Faciliteter: Vi bor i The Lodge ved indgangen til hele slotsejendommen, og som støder op til ridecentret. The Lodge er slottets gamle jægerhytte, der er smukt renoveret og ombygget. Det fremstår i dag som slottets sociale centrum med Conor’s Bar & Lounge, hvor der er lejlighed til at møde lokalbefolkningen i en atmosfære af hygge og komfort. De inkluderede middage indtages her, og består af 2 lækre landlige retter. I bygningen findes også et wellnesscenter, der tilbyder økologiske victorianske behandlinger.

Værelser: Lodgen består af 50 værelser, der alle nænsomt er blevet restaureret og indrettet i overensstemmelse med bygningens tidstypiske træk. Værelserne er designet med komfort, og de skønne senge byder på en vidunderlig nattesøvn. Rummelige badeværelser udstyret med badekar og separat bruser.