Albergo La Reginella
Albergo La Reginella

Albergo La Reginella

Albergo La Reginella er et hyggeligt og stemningsfuldt hotel med en dejlig beliggenhed i hjertet af den charmerende kystby Lacco Ameno på den italienske ferieø Ischia. Her bor vi tæt på den hyggelige strandpromenade, små butikker, caféer og restauranter, og Middelhavet ligger blot en kort gåtur fra hotellet.

Hotellet er indrettet i klassisk italiensk stil og har en afslappet atmosfære, hvor gæstfrihed og velvære er i centrum. En af hotellets store attraktioner er det indbydende termalområde med flere bassiner med mineralholdigt vand i forskellige temperaturer. Ischia er berømt for sine naturlige varme kilder, og her er der rig mulighed for at nyde de afslappende bade efter en dag med oplevelser på øen.

Faciliteter: Hotellet disponerer over restaurant, opholdsstuer og bar, wellness-center samt en pragtfuld park med termer og terrasse. Elevator. Mulighed for gratis trådløs internetadgang i lobbyen. Der er en stor indendørs swimmingpool samt en udendørs termalpark.

Værelser: Små, men pænt og enkelt indrettede værelser med bad og toilet, hårtørrer, aircondition, safe, minibar, telefon og tv. Badehåndklæder og badekåber. Mulighed for tilkøb af værelse med balkon.