M/S Vivienne
Det flotte 4+-stjernede M/S Vivienne er det perfekte udgangspunkt for et spændende krydstogt. Skibet, som har plads til 146 passagerer, er 110 meter langt og 11,5 meter bredt. M/S Vivienne er nyrenoveret til sæsonen.
Faciliteter: Reception, elevator (fra mellemdæk bagerst til øvre dæk) samt lift til soldækket, jacuzzi samt mulighed for gratis wi-fi når forbindelsen tillader det. I skibets lille butik kan der købes postkort, souvenirs fra skibet samt personlige fornødenheder som tandbørste m.m. På soldækket er der solstole og rygeområde. Tøjvask ombord (ej selvbetjening) til rimelige priser.
Forplejning: Måltiderne på skibet inkluderer tidlig morgenkaffe med wienerbrød, morgenmadsbuffet med stort udvalg inkl. æg, bacon m.m. Frokosten serveres som buffet med salatbar og 3 forskellige hovedretter. Eftermiddagskaffe med kage. 4-retters middag med bordservering bestående af forret, suppe, hovedret og ost/dessert, samt snacks i baren hen på aftenen. Kaffe/te samt frisk frugt efter måltiderne er inkluderet. Der er døgnet rundt adgang til kaffe og te fra automaten på øvre dæk.
I M/S Viviennes elegante restaurant kan måltiderne nydes med panoramaudsigt til landskaberne langs floden. I baren kan dagens oplevelser vendes over en kop kaffe eller en drink og der underholdes med levende musik. Restaurant, reception og bar er alle beliggende på øvre dæk.
Tøj: Behageligt tøj og gode travesko anbefales til udflugterne. Det forventes, at vi klæder om, når middagen skal nydes, men det store selskabsskrud er ikke nødvendigt.