M/S Nordkapp
MS Nordkapp er en del af den lange tradition for skibe, der sejler langs Norges kyst med Hurtigruten. Skibet er bygget i 1996 og totalrenoveret i 2016. Det er 123 meter langt og har i kahytterne plads til 480 gæster.
Om M/S Nordkapp
Skibet har komfortable faciliteter, der inkluderer en restaurant, en panoramalounge, en bar og en café, hvor passagerer kan nyde måltider, drikkevarer og sociale aktiviteter under rejsen. Der er også en sauna, et fitnesscenter og boblebad til afslapning og velvære. Der er gratis Wi-Fi ombord (når forbindelsen tillader det). På soldækket er der stole, og herfra kan man også nyde den pragtfulde udsigt.
MS Nordkapp har en observationssalon, der giver passagerer en fantastisk udsigt over det omkringliggende landskab og havet. Dette er et fremragende sted at se de naturskønne seværdigheder langs kysten.
Stemningen ombord er afslappet og selskabstøjet kan du lade blive hjemme. Bemærk dog, at vi tilbagelægger store afstande og vejret undervejs derfor kan være ganske omskifteligt. Forvent temperaturudsving fra 10-25 grader.
Husk gode sko, da du ved mange anløb vil have muligheden for at gå en tur i land og på egen hånd udforske de små samfund, vi besøger. På skibet er der mulighed for at tilkøbe udflugter og aktiviteter.
Forplejning
Morgenmad, frokost og aftensmad indgår i rejsens pris i Restaurant Torget, som er skibets hovedrestaurant.
Morgenmad – serveres fra klokken 7.00
Begynd dagen med et udvalg af varme retter og en buffet med friskbagt brød, morgenmadsprodukter, frugt, yoghurt, smoothies, juice, energishots, havregrød, laks, æg og pandekager.
Frokost – serveres fra klokken 12.00
Ved brug af årstidens bedste, lokale råvarer skaber skibets kokke lækre retter på tallerkener sammen med overdådige buffeter til frokost. Man finder også et stort udvalg af bæredygtige, plantebaserede måltider – veganske retter – på menuen.
Aftensmad – serveres fra klokken 18.00
Nyd en tre-retters middag og vælg mellem forskellige retter hver dag – blandt andre et udvalg af kød, fisk og plantebaserede retter. Afslut måltidet med et udvalg af traditionelle desserter såsom hjemmebagte kager, sorbeter eller buddinger – ofte med en coulis af lokale bær.
OBS: Skibet har flere øvrige restauranter, hvor man kan spise mod betaling.
Kahytter
Der kan vælges mellem 3 kategorier af kahytter – Indvendige, Udvendige med vindue og Udvendige Arctic Superior. Best Travel har ikke indflydelse på placeringen af kahytter indenfor de respektive kategorier – ligesom bestemte sengekonfigurationer ikke kan garanteres. Læs mere om kahytter nedenfor.