M/S Nestroy
MS Nestroy er et større men klassisk og elegant flodkrydstogtsskib, der danner de perfekte rammer om en afslappende rejse på Donau. Ombord mødes man af en behagelig og imødekommende atmosfære, hvor komfort og nærvær er i centrum – ideelt for gæster, der ønsker at nyde rejsen i et roligt tempo.
Skibet er indrettet i en lys og traditionel stil med varme farver og store panoramavinduer, som inviterer landskabet helt indenfor. Her kan du læne dig tilbage i den hyggelige salon og lade flodens skiftende scenerier glide forbi, mens du nyder en kop kaffe eller et glas vin. På soldækket er der god plads til at slappe af i liggestolene og mærke den friske luft, mens Donau snor sig gennem både frodige naturområder og dramatiske klippeformationer.
Skibet 125 meter langt og 11,5 meter bredt og har med sine 105 kahytter + 4 suiter plads til i alt 218 passagerer.
Faciliteter
Reception, elevator (fra hoveddæk til øverste dæk – men ikke til soldækket) Spa-område, lille butik samt fitnessrum. På soldækket er der solstole og rygeområde.
Soldækket indbyder til afslapning på komfortable liggestole og siddeområder, hvor der er sørget for behagelig skygge. Her finder du også vores populære udendørs grillrestaurant. Fitnessentusiaster vil sætte pris på det moderne panoramiske fitnesscenter med udsigt mod agterenden. Dem, der søger afslapning efter en oplevelsesrig dag, kan lade op med en beroligende wellnessmassage (ikke inkluderet i pakkens pris).
Måltider
Pensionen begynder med aftensmad første dag og slutter med morgenmad sidste dag. Måltiderne på skibet inkluderer tidlig morgenkaffe med wienerbrød, morgenmadsbuffet med stort udvalg inkl. æg, bacon m.m. Frokosten 4-retter menu med forret, suppe, hovedret og dessert. Eftermiddagskaffe med kage. 4-retters middag bestående af forret, suppe, hovedret (fisk/kød/vegetar) og ost/dessert, samt snacks i baren hen på aftenen. Kaffe/te efter måltiderne er inkluderet.
De lækre måltider serveres i skibets restaurant, hvor man kan nyde udsigten til landskaberne langs floden gennem store panoramavinduer.
Afhængigt af vejret inviteres gæsterne til at besøge den udendørs grillrestaurant på soldækket. “The Grillery” byder på lækre grillspecialiteter til op til 40 gæster – et sandt højdepunkt for grillentusiaster og et skønt sommerligt fristed. Der tilbydes individuel drikkeservice til enhver tid. Kaptajnen ser frem til personligt at byde dig velkommen til velkomstcocktailen og kaptajnens middag.
Drikkevarer
Eventuelle tilkøbte drikkevarer fremgår af billetten. Øvrige drikkevarer kan købes til rimelige priser. En flaske vin, som ikke drikkes op, kan gemmes til næste måltid. Vi anbefaler vand på flaske, frem for vand fra hanen. Vand kan også købes i land - bemærk, at drikkevarer, som ikke er købt ombord, kun må indtages i kahytten.
Det er muligt hjemmefra at tilkøbe en drikevarepakke bestående af:
- Vin i glas (vælg mellem rød, hvid og rosé)
- Mousserende vin i glas
- Juice
- Vand med eller uden brus
- Sodavand
- Kaffe og te
- Flaskevand i kahytten
- Flaskevand til udflugterne
- Øl
- Alkoholfri øl (i flaske)
- Dagens cocktail – vælg 1 hver dag enten med eller uden alkohol
Pakken koster 2.295,- pr person og skal tilkøbes af alle gæster i en kahyt.
Kahytter
Dæksplan

