M/S Monet
Flodkrydstogtskibet Monet fra rederiet CroisiEurope er et elegant og komfortabelt skib, designet til at give passagererne en afslappende rejseoplevelse på nogle af Europas smukkeste floder.
Skibet er et godt mellemklasseskib, som er 110m langt og 10m bredt. Skibet har plads til 158 passagerer i 78 kahytter fordelt på 2 dæk.
Skibet tilhører det familieejede franske rederi CroisiEurope, som har en stor flåde af skibe, der sejler på nærmest alle Europas floder. Stemningen ombord er uformel - og den overvejende franske besætning lægger stor vægt på godt værtsskab og for at vise det gode franske køkken frem.
Monet er kendt for sin intime og hyggelige atmosfære. Ombord kan du nyde rummelige kahytter med store vinduer, der giver en fantastisk udsigt til det omkringliggende landskab. Skibet har et smagfuldt indrettet restaurantområde, hvor lækre måltider serveres med inspiration fra både lokale og internationale køkkener. På soldækket kan passagererne slappe af og nyde panoramaudsigten, mens skibet glider stille gennem floderne. Monet tilbyder også en lounge og bar, hvor man kan nyde drinks fra det omfangsrige inkluderede barkort.
Forplejning
Forplejningen ombord er en stor morgenbuffet, mens både frokost og aftensmad serveres ved bordene. I prisen indgår drikkevarer til alle måltider samt i baren ombord i tidsrummet 10:00-24:00.
Rederiet kører med et All Inclusive-koncept - som blandt andet betyder, at man til frokost og middag kan vælge mellem 2-4 forskellige hvidvine, rosé og rødvine. Disse serveres i flasker ved bordene og er typisk franske vine. Herudover kan man hele tiden (og ikke kun til måltiderne) forsyne sig med drikkevarer i skibets bar, hvor der er et bredt udvalg af drikkevarer med- og uden alkohol, som er inkluderet.OBS: Udvalgte eksklusive vine/champagner/spiritusmærker indgår ikke i drikkevarepakken, men betales særskilt ombord.