M/S Michelangelo i Venedig
M/S Michelangelo i Venedig

M/S Michelangelo

M/S Michelangelo er et godt mellemklasseskib, som er 110m langt og 10m bredt. Skibet har plads til 158 passagerer i 78 kahytter fordelt på 2 dæk.

Skibet tilhører det familieejede franske rederi CroisiEurope, som har en stor flåde af skibe, der sejler på nærmest alle Europas floder. Stemningen ombord er uformel - og den overvejende franske besætning lægger stor vægt på godt værtsskab og for at vise det gode franske køkken frem - kombineret med lokale retter fra områderne vi sejler igennem.

Faciliteter

Beliggende på øverste dæk tilbyder restauranten, hvor alle måltider serveres under krydstogtet, et delikat køkken i raffinerede omgivelser, hvor store vinduer giver mulighed for fuldt ud at nyde landskaberne vi passerer. Også placeret på det øverste dæk er loungen/baren med et dansegulv. Komfortable liggestole findes på soldækket med et stort skyggefuldt område.
Der er ikke elevator ombord.

Forplejning

Forplejningen ombord er en stor morgenbuffet, mens både frokost og aftensmad serveres ved bordene. I prisen indgår drikkevarer til alle måltider samt i baren ombord i tidsrummet 10:00-24:00*. Visse vine/champagner/mærker indgår ikke – men betales særskilt ombord.

*Rederiet kører med et all inclusive koncept - som blandt andet betyder, at man til frokost og middag kan vælge mellem 2-4 forskellige hvidvine, rosé og rødvine. Disse serveres i flasker ved bordene og er typisk franske vine. Herudover kan man hele tiden (og ikke kun til måltiderne) forsyne sig med drikkevarer i skibets bar, hvor der er et bredt udvalg af drikkevarer med- og uden alkohol, som er inkluderet.

Kahytter