Pinhão
MS Porto Mirante
MS Porto Mirante

Douro

Luksus på Dourofloden

Pris pr. person fra
kr. 23.995

Douro-floden snor sig gennem de maleriske vinmarker i det nordlige Portugal og byder på en uforglemmelig rejse gennem et af Europas smukkeste vinområder. På et eksklusivt flodkrydstogt med det nye 5-stjernede skib, Porto Mirante, får du mulighed for at opleve det bedste af Portugal. Oplev bl.a. Porto, Pinhão, Dourodalen samt Salamanca i Spanien. All Inclusive ombord og drikkepenge inkluderet.

Undervejs sejler vi gennem betagende landskaber og gør stop ved historiske byer som Porto, Lamego og Guimarães. I Porto, som er kendt som portvinens hovedstad, får vi naturligvis mulighed for at smage på de berømte portvinsdråber. Vi besøger også den spanske by Salamanca, der er kendt for sin rige kulturarv.

Et af højdepunkterne på rejsen er besøgene på lokale vingårde, hvor vi kan nyde områdets berømte vine og lære mere om vinproduktion i Douro-dalen. Douro-flodens bredder er dækket af smalle terrasser med frodige vinstokke, der trives i det unikke klima med varme somre og kolde vintre.

Ombord på det flotte skib Porto Mirante kan du nyde luksuriøse faciliteter, helpension og inkluderede drikkevarer. Rejsen begynder og slutter i Porto, og undervejs vil du opleve den majestætiske Douro-flod, hvor du kan slappe af og beundre de hvidkalkede quintas og de dramatiske landskaber. Slusernes mesterskab har gjort Douro-floden sejlbar, og vi sejler i et roligt tempo gennem det spektakulære landskab.

Lad dig fortrylle af de historiske byer, smukke vingårde og Douro-dalens enestående skønhed på dette luksuriøse krydstogt, hvor hver dag byder på nye og spændende oplevelser i hjertet af Portugal.

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Fly til Porto
  • Dag 2 - Porto
  • Dag 3 - Regua – Pocnho – Vega de Terron
  • Dag 4 - Salamanca
  • Dag 5 - Pinhão
  • Dag 6 - Vila Real Mateus
  • Dag 7 - Amarante og Vinho Verde
  • Dag 8 - Hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejsen
Stepmap Map Luksus P Dourofloden2025

Inkluderet i prisen

Fly til/fra Porto inkl. bagage

Transfer fra lufthavn til skib t/r

7 overnatninger på det 5-stjernede skib Porto Mirante i valgt kahytstype

Velkomstdrink

Helpension ombord, bestående af morgenbuffet, frokostbuffet og 4-retters aftensmad - pensionen starter med aftensmad på dag 1 og slutter med morgenmad på dag 8.

All inclusive drikkevarer ombord på skibet i restaurant og bar

Udflugter og entréer iflg. program

Drikkepenge til skibets besætning

Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Øvrige udflugter som købes ombord

Drikkepenge til lokalguider og chauffører

Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere

Kahytstillæg på Porto Mirante:

  • Kahyt på mellemdæk med fransk altan kr. 2.800
  • Kahyt på øvre dæk med fransk altan kr. 4.500
  • Tillæg for dobbeltkahyt til enebrug kr 13.000

Fast plads i bussen kr. 200-300

Dag 1

Fly til Porto

Vi starter vores rejse med en flyvning til Porto i Portugal, hvor vi ved ankomst kører over floden til bydelen Vila Nova de Gaia, hvor vores skib venter. Efter vi er gået ombord, bliver vi indkvarteret i vores kahytter, klar til at begynde eventyret.

For gæster, der ankommer med tidligt fly fra Danmark, er der mulighed for at udforske Porto sidst på formiddagen. Der vil være tid på egen hånd til at nyde en frokost og slentre gennem de charmerende gader i byens centrum, inden vi stiger ombord på skibet og bliver indkvarteret om eftermiddagen.

Efter indkvartering byder vi på en velkomstcocktail, mens vi bliver introduceret til skibets besætning. Vi nyder herefter rejsens første middag ombord. Om aftenen har vi mulighed for at opleve Porto på ny, når vi tager på en aftenudflugt i bus gennem den smukke by.

Dag 2

Porto

I dag skal vi udforske endnu mere af den smukke by Porto på en spændende byrundtur sammen med vores rejseleder. Om morgenen begiver vi os afsted med bus mod den historiske bydel, hvor vi til fods krydser floden over den ikoniske Dom Luís I-bro.

Denne bro, der er delt i to niveauer, er et symbol på Porto. Det nederste niveau er forbeholdt biler, mens det øverste er dedikeret til metroen og fodgængere. Fra broen får vi en enestående udsigt over hele området med Ribeira og de mange historiske bygninger i baggrunden – et syn, man aldrig bliver træt af! Glem ikke at kigge 60 meter ned og se livet folde sig ud på Dourofloden med de mange både.

Vi fortsætter vores tur langs Ribeira og oplever den livlige atmosfære ved flodbredden. Naturligvis skal vi også besøge et af de mange portvinshuse og smage på et par af de lækre vine, som Porto er berømt for.

Efter byrundturen vender vi tilbage til skibet for at nyde en frokost ombord. Allerede om eftermiddagen begynder vi vores sejlads op ad Dourofloden, hvor vi snart kan glæde os over de smukke landskaber, som området er så kendt for. Skibet lægger til i Regua for natten, hvor der vil være mulighed for en aftentur i byen eller for at blive ombord og nyde den hyggelige stemning med musik og dans.

Inden vi når frem til Regua, skal vi passere gennem den imponerende 36 meter høje sluse ved Carrapatelo, en oplevelse i sig selv.

Dag 3

Regua – Pocnho – Vega de Terron

Vi nyder formiddagens afslappende sejlads fra skibet – det er som at sejle igennem en stor have, og du kan enten nyde udsigten fra soldækket eller fra din kahyt, hvis du har valgt en kahyt med fransk altan.

Efter at vi har passeret sluserne ved Valeira og Pocinho, kommer vi til den spanske grænseby Vega de Terron, hvor skibet ligger ved kajen natten over. Om eftermiddagen kan du deltage i en udflugt til fæstningsbyen Castelo Rodrigo. Den lille portugisiske by ligger på en høj med udsigt både mod Spanien og Douro-dalen. Den gotiske borg fra det 12. århundrede i leonisk stil har givet byen sit navn, og de nuværende ruiner vidner om århundreders turbulent historie. Spadser gennem de idylliske brostensbelagte gader mellem charmerende huse fra det 16. århundrede og mærk historiens vingesus. Castelo Rodrigo er udnævnt som en af Portugals tolv historiske landsbyer.

Castelo Rodrigo
Castelo Rodrigo
Castelo Rodrigo
Dag 4

Salamanca

Fra Vega de Terron tager vi på en heldagsudflugt til den berømte spanske universitetsby Salamanca. På vores byvandring oplever vi blandt andet det historiske universitet, som blev grundlagt i 1134 og er Spaniens ældste. Vi besøger også Casa de las Conchas, en bygning fra det 15. århundrede, der er udsmykket med store muslingeskaller og i dag huser et bibliotek. Undervejs passerer vi flere af byens smukke kirker, heriblandt den barokke La Clereria og byens imponerende domkirke.

Vi nyder en dejlig frokost i Salamanca, hvor vin, øl eller sodavand er inkluderet. Efter vores ophold i den fascinerende by vender vi tilbage til Portugal, hvor vi møder skibet igen i Pocinho.

Dag 5

Pinhão

Om morgenen begynder vi sejladsen tilbage ned ad Douro-floden. Vi skal gennem sluserne i Pocinho og Valeira, før vi når til Pinhão midt på dagen. Nu er vi i hjertet af vindistriktet, hvor den gode jord og det gunstige klima skaber optimale betingelser for dyrkning af druer. Fra soldækket kan du beundre udsigten til de frodige dalsider, hvor vinranker og enkelte grågrønne olivenlunde klamrer sig fast.

Dag 6

Vila Real Mateus

Vi starter formiddagen med et par timers sejlads, inden vi ankommer til Regua. Herfra begiver vi os ud på en udflugt til et af landets mest kendte vinhuse, Mateus.

Vi besøger det charmerende Palácio Mateus, som pryder etiketterne på den berømte rosévin. De imponerende haver og de smukke vinmarker omkring palæet er en oplevelse i sig selv. Dette barokpalæ, der blev bygget i det 18. århundrede til familien Botelho Mourão, huser stadig familien den dag i dag. Palæet er smukt indrettet med malerier og møbler fra 1800-tallet - hentet fra England, Frankrig og Portugal, hvilket tilføjer en ekstra dimension til besøget.

Dag 7

Amarante og Vinho Verde

I dag venter endnu en skøn udflugt – denne gang til middelalderbyen Amarante, som er kendt for sin smukke beliggenhed ved foden af Serra do Marão og med floden Tâmega, den længste biflod til Douro-floden, der løber gennem byens hjerte. Langs flodbredden ligger gamle, pittoreske huse, og over floden troner den imponerende romerske bro. I byen finder vi også et middelalderkloster og en kirke viet til helgenen St. Goncalo, som bosatte sig her efter sin pilgrimsrejse til Jerusalem i 1300-tallet.

Før vi returnerer til Porto Mirante, som i mellemtiden er sejlet til Entre-os-Rios, besøger vi en Vinho Verde-vingård og smager på vinen. Skibet sejler videre fra Entre-os-Rios ved frokosttid og er tilbage i Porto tidligt på eftermiddagen. Skibet ligger ved kajen natten over.

Dag 8

Hjemrejse

Efter morgenmaden kører vi den korte tur til lufthavnen, hvorfra der flyves tilbage til Danmark.

Bemærk - om vandstand og sluser

Som deltager på et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet kan afhænge af naturens luner. Det er derfor vigtigt, at man på et flodkrydstogt er indstillet på disse forhold, som bl.a. kan medføre, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Ligeledes, kan høj vandstand betyde, at soldækket lukkes af sikkerhedsmæssige årsager - eksempelvis grundet passage af broer med lav frihøjde. Dog sejler vi kun på strækninger, som oftest benyttes til flodkrydstogter, og vi oplever derfor normalt ikke problemer i forbindelse med skiftende vandstand.


På alle floder er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der, ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde, opstå forsinkelser.

Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Man må derfor være indstillet på, at forhold omkring sluserne eller vandstanden på floderne, som vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af turens program, kan medvirke, at man tilbagelægger visse strækninger i bus frem for med skibet, uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse