Tenerife - Oplev sol, vulkaner og ø-livets skønhed
Vi bor på den nordlige del af Tenerife ved Puerto de la Cruz, som er en af Tenerifes ældste og mest charmerende badebyer
Pris pr. person fra
kr. 7,495
Tenerife, der ligger som en perle i Atlanterhavet ud for Afrikas kyst, er den største af De Kanariske Øer og byder med sit behagelige klima på en tiltrængt pause fra den danske vinter. Vi har sammensat en skøn ferie med ophold på et 4-stjernet hotel, halvpension inkl. vin og vand, udflugter og dansk rejseleder.
Denne rejse er på 1 uge - vil du have længere tid under solen, så kan du også kigge nærmere på vores 3-ugers rejse til Tenerife.
Vi bor på den nordlige del af Tenerife ved Puerto de la Cruz, som er en af Tenerifes ældste og mest charmerende badebyer, der oser af ægte kanarisk stemning. På vores rejse til Tenerife vil du kunne nyde et forfriskende dyp i Atlanterhavets bølger, mærke den lune brise, der strømmer til øen fra Sahara-ørkenen samt opleve en helt enestående natur, der rummer alt fra tropisk grønt til dramatiske vulkanlandskaber og vidunderlige strande. Vi bor på det skønne Hotel AF Valle Orotava - den perfekte base for vores rejse til Tenerife. Under vores ophold kan vi se frem til en stor og varieret buffet til morgenmad og aftensmad, og vi har fra hotellet kun ca. 10 minutters gang til stranden.
Rejsen indeholder også flere spændende udflugter med dansk rejseleder, hvoraf 2 er inkluderet i prisen. Mod tillæg er der mulighed for at komme med til nationalparken Las Cañadas, hvor vi skal opleve den 3.715 meter høje og kendte vulkan Teide, efterfulgt af en frokost med lokale specialiteter. På vores første inkluderede tur skal vi til landsbyen Garachico, som med sin spanske idyl er et tydeligt eksempel på, at Tenerife er meget mere end blot solfaktor og strande.
Den anden inkluderede udflugt indeholder både besøg på en aloe vera-farm og den smukke kystby Candelaria.
Under hele opholdet står vores danske rejseleder klar med gode forslag til andre ture - eller måske blot en anbefaling til en god lokal restaurant.
Kort fortalt
Rejseform
Fly fra Aalborg eller København
Hotel
Vi bor på et godt 4-stjernet hotel i Puerto de la Cruz
Pension
Halvpension inkl. vin og vand til aftensmad er inkluderet i prisen
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder
Udflugter
Flere udflugter inkluderet i prisen