Spanien

Solformørkelse på magiske Mallorca - en rejse i lysets og nattens tegn

Observatorio Astronómico De Mallorca
Observatorio Astronómico De Mallorca
Mallorcinsk Coca
Mallorcinsk Coca
Palma de Mallorca
Palma de Mallorca

Nogle rejser husker man for solen på huden – denne husker man for det øjeblik, solen forsvandt

Palma de Mallorca
Palma de Mallorca
Nautic Hotel & Spa
Nautic Hotel & Spa
  • Observatorio Astronómico De Mallorca
    Observatorio Astronómico De Mallorca
  • Mallorcinsk Coca
    Mallorcinsk Coca
  • Palma de Mallorca
    Palma de Mallorca
  • Nogle rejser husker man for solen på huden – denne husker man for det øjeblik, solen forsvandt

  • Palma de Mallorca
    Palma de Mallorca
  • Nautic Hotel & Spa
    Nautic Hotel & Spa
  • Nautic Hotel & Spa
    Nautic Hotel & Spa
  • Nautic Hotel & Spa
    Nautic Hotel & Spa
  • Nautic Hotel & Spa
    Nautic Hotel & Spa
  • Nautic Hotel & Spa
    Nautic Hotel & Spa
  • Nautic Hotel & Spa
    Nautic Hotel & Spa
  • Nautic Hotel & Spa
    Nautic Hotel & Spa
  • Nautic Hotel & Spa
    Nautic Hotel & Spa
  • Nautic Hotel & Spa
    Nautic Hotel & Spa
  • Nautic Hotel & Spa
    Nautic Hotel & Spa
  • Nautic Hotel & Spa
    Nautic Hotel & Spa
  • Nautic Hotel & Spa
    Nautic Hotel & Spa
  • Nautic Hotel & Spa
    Nautic Hotel & Spa
  • Palma de Mallorca
    Palma de Mallorca
  • Palma de Mallorca
    Palma de Mallorca
  • Palma de Mallorca
    Palma de Mallorca
  • Puerto de Soller
    Puerto de Soller
  • Observatorio Astronómico De Mallorca
    Observatorio Astronómico De Mallorca
  • Observatorio Astronómico De Mallorca
    Observatorio Astronómico De Mallorca
  • Spansk tortilla
    Spansk tortilla
  • Mallorcinsk Coca
    Mallorcinsk Coca
  • Palma de Mallorca
    Palma de Mallorca

Forestil dig en lun sommeraften på Mallorca, hvor lyset langsomt dæmpes, fuglene tier stille, og en sjælden ro sænker sig over landskabet. Ovenover bevæger månen sig ind foran solen i et fascinerende samspil – et naturfænomen så sjældent og storslået, at det sætter sig i både krop og sjæl. På denne unikke rejse til Mallorca i august 2026 får du ikke blot sol på huden og udsigt til Middelhavet – du bliver vidne til en fuld solformørkelse under åben himmel. En oplevelse, der kombinerer ferieidyl, videnskab og forundring i én og samme rejse.

Vi bor skønt i den lille ferieby Can Pastilla, blot få skridt fra havet. Herfra tager vi på opdagelse i Mallorcas hovedstad, Palma de Mallorca. Vi oplever blandt andet den imponerende gotiske katedral La Seu og det særprægede, runde Bellver Slot, og slentrer gennem charmerende kvarterer med hyggelige caféer og små butikker. En perfekt balance mellem kultur og afslappet ferieglæde.

Rejsens højdepunkt er uden tvivl den særlige aften den 12. august, hvor vi i samarbejde med Mallorcas Astronomiforening deltager i et eksklusivt stjernearrangement. Her forenes videnskab og æstetik, når lokale eksperter gør os klogere på universets rytmer og solformørkelsens magi – naturligvis formidlet levende og tilgængeligt for alle. Med udleverede solformørkelsesbriller og sikker vejledning betragter vi trygt dette dragende skuespil, hvor solen dækkes af månen, og lyset ændres i takt med natten, der falder på. Når mørket er fuldendt, retter vi blikket opad igen – og gennem teleskoper åbner nattehimlen sig med stjerner, planeter og galakser.

Men fascinationen stopper ikke her. Aftenen efter besøger vi et ægte observatorium og får et spændende indblik i forbindelsen mellem oldtidens arkitektur og stjernerne – den såkaldte astroarkæologi. Her kombineres viden med stemning og nydelse, når vi under åben himmel nyder en lækker middag med lokale specialiteter i tapasstil – alt sammen i astronomiens tegn.

Der er også god tid til afslapning. Måske en dukkert i havet, en stille stund på hotellets terrasse eller en gåtur langs strandpromenaden. Rejsen afsluttes i samme rolige tone, som den begyndte – med oplevelser, der har fået tid til at folde sig ud.

Denne rejse er perfekt til dig, der søger noget ud over det sædvanlige. Et strejf af eventyr, et møde med naturens største mysterier – og alt sammen pakket ind i komfortable rammer. Mallorca har sjældent været smukkere. Velkommen til en uforglemmelig rejse under stjernerne.

Kort fortalt

Rejseform

Fly fra København t/r

Hotel

5 nætter på det dejlige 4-stjernet Nautic Hotel & Spa

Udflugter

Oplev naturfænomen - Solformørkelse i 2026

Måltider

Halvpension inkl. vin/vand til aftensmaden

Rejseleder

Erfaren dansk rejseleder

Afgange

Vis udsolgte rejser

Afrejsedato
Varighed
Indkvartering
Afrejse
Pladser
Pris fra
Loading...
Loading...

Hotel

Værd at vide om Spanien

Fold alle ud

Adapter

220 volt - og samme stik som i Danmark, så du behøver ikke medbringe adapter.

Det spanske køkken

Maden varierer meget i Spanien afhængig af, hvor man befinder sig i landet. Hver region har sine egnsretter, der afspejler landets store klima- og jordbundsforskelle. Sofistikerede retter kendetegner ikke spansk mad, men de mere simple retter overrasker - kodeordet er friske råvarer, som har stor betydning i det spanske køkken. Generelt er spansk mad forholdsvis enkelt tilberedt, og kan for danskere virke lidt grov og til tider fed, for olivenolie indgår i rigtig mange retter - og der bruges rigeligt. Maurernes indflydelse præger stadig det spanske køkken - man benytter mandler, kommen, safran, muskat og citrusfrugter. Gris, fårekød, fjerkræ, kanin, fisk og skaldyr spises meget – og måske skulle du overveje at smage ”criadillas” (tyretestikler), der betragtes som en delikatesse?

En ny stil er for alvor skudt i gang i flere storbyer bl.a. Madrid og Barcelona, hvor gourmetrestauranter er kommet ind i gadebilledet. Spanien byder i øvrigt også på smagsindtryk fra Asien og Mellemøsten.

Morgenmad (desayuno): Spanierne gør normalt ikke meget ud af morgenmaden, de snupper et stykke ristet brød med tomat eller churros, som skyldes ned med en café con leche (kaffe med mælk).

Frokost (almuerzo): Spanierne spiser frokost mellem kl. 14-15, og det er for de fleste dagens største måltid.

Aftensmad (cena): Middagen indtages mellem kl. 21-23. Det er et let måltid, og kan bestå af rester fra frokost.

Tapas – består af en række små retter, der bruges som appetitvækkere – eller sættes sammen som et måltid mad. Restauranterne har smøget ærmerne op, og byder på delikate tapas med fokus på detaljerne og de gode råvarer.

Jamón – den lufttørrede skinke er spaniernes nationalspise, den nydes både i hverdagen og til fest. Overalt i Spaniens tapasbarer hænger skinker ned fra lofterne. Prøv en tyndskåret skive skinke, og nyd den med et glas cava eller sherry før hovedretten, det er bestemt ikke dårligt! Jamón Iberico kommer fra sortfodsgrise, og regnes for den bedste. Spansk skinke har fået en plads i den internationale gastronomiske verden.  

Tortilla – omelet, som findes i utallige udgaver. Den mest almindelige er lavet af æg og kartofler.

Gazpacho – en kold tomatbaseret suppe, lækker på en varm sommerdag.

Chorizos – krydrede pølser.

Paella – en risret tilberedt i en stor rund paellapande.

Manchego-ost – er typisk en del af tapasbordet. Osten fremstilles af fåremælk og har en fast konsistens.

Buen provecho – velbekomme!

Drikkepenge

Da drikkepengekulturen er forskellig fra land til land, har Best Travel valgt ikke at inkludere drikkepenge i rejsens pris.

I Spanien er det kutyme at give drikkepenge, og man runder normalt op. Det er forhold, som vi ikke er vant til i Danmark, men som her er en naturlig del af hverdagen. Det er normalt at give 10% i drikkepenge, når man er på restaurant, mens caféer og barer forventer småmønter. Det er en god idé at lægge lidt penge på værelset til stuepigen, og på udflugter er det kutyme at lægge 1-2 EUR pr. dag til chaufføren. Taxaer forventer 10-15% i drikkepenge. Lokalguiders indsats påskønnes ligeledes med typisk 1-2 EUR pr. dag.

Det er naturligvis helt frivilligt at give drikkepenge.

Drikkevand

Man bør ikke drikke vandet fra hanerne. Mineralvand kan købes overalt.

Forsikring

Uanset om du rejser til Spanien eller et andet land i Europa, er det en god idé med en rejseforsikring, der sikrer dig behandling i tilfælde af en ulykke, sygdom, hjemrejse, tyveri, etc.

En afbestillingsforsikring er også altid en god idé, da du jo kan blive forhindret i at rejse.

Forhold for bevægelseshæmmede

Rejser til Spanien er ikke egnet for bevægelseshæmmede personer.

For at alle gæster kan få det optimale ud af rejsen, forudsætter Best Travel, at man som gæst på rejsen er 100% selvhjulpen. Alle gæster forventes selv at kunne håndtere egen bagage, at kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på rejsernes gåture, som ofte er på mellem 3 og 5 km. på varierende terræn.

På alle vore rejser skal man være i almindelig god form, og dermed selv kunne gå (evt. med sin kuffert) på både vej, fortov og til tider let ujævnt terræn.

Læs mere herom i vores betingelser.

  • Specifikt om storbyer generelt
    Byvandringer i Barcelona, Madrid m.fl. foregår oftest over flere timer, hvor der ikke er mulighed for pauser undervejs. Der er tit trapper, brosten, ujævnt underlag og niveauforskelle.
  • Specifikt om Mallorca
    Udflugten til Soller indeholder ca. 2 km. tur til fods. 
  • Specifikt om Tenerife og Gran Canaria
    Adgang til indkvarteringen ligger på en bakke - og på begge øer gælder det, at den korteste vej til centrum af byerne er via trapper.
  • Specifikt om Andalusien
    Udflugten til Alhambra indeholder en rundvisning til fods med en varighed på ca. 2½ time.

Helligdage

  • 1/1 Año Nuevo (Nytårsdag)
  • 6/1 Día de los Reyes Magos (Helligtrekongersdag)
  • Jueves Santo (Skærtorsdag) – ikke fast dato
  • Viernes Santo (Langfredag) – ikke fast dato
  • Domingo de Reserrección (Påskedag) – ikke fast dato
  • 1/5 Día del Trabajo (Arbejdsmarkedets Dag)
  • 23/6 San Juan (Skt. Hans dag)
  • 15/8 Asunción de la Virgen (Jomfru Marias himmelfart)  
  • 11/9 Fiesta Nacional de Cataluña (Cataloniens nationaldag)
  • 12/10 Fiesta Nacional de España (Spaniens nationaldag)
  • 01/11 Fiesta de Todos los Santos (Allehelgensdag)
  • 09/11 Virgen de la Almudena (Vor Frue af Almudena)
  • 06/12 Día de la Constitución (Forfatningsdagen)
  • 08/12 La Inmaculada Concepción (Festen for ubesmittede undfangelse)
  • 25/12 Navidad (jul)

Hotel- og busstandard

Spaniens hotelstandard er som udgangspunkt næsten af samme standard som i den nordlige del af Europa. Udenfor storbyerne kan værelserne dog være lidt gammeldags indrettet, men den spanske charme og hygge vil altid være der. Busstandarden kan være lavere end de danske turistbusser, og der er oftest ingen toilet i bussen.

Kreditkort og valuta

Kreditkort kan stort set benyttes overalt på hoteller og i større byer. I mindre butikker og på landet accepterer man ikke altid kreditkort. I Spanien betales småbeløb ikke med kreditkort, det er derfor en god idé at have lidt kontanter til køb af vand osv. Det er nemt at hæve penge på Visa eller Mastercard i pengeautomater.

Valutaen i Spanien er Euro.

Pas og visum

Alle skal medbringe gyldigt pas. Der kræves ikke visum for danske statsborgere på Best Travels rejser til Spanien, men er du ikke dansk statsborger, skal du undersøge, hvilke regler, der gælder for dig. Det er dit ansvar at sørge for, at du har de korrekte rejsedokumenter, når du møder i lufthavnen. 

Du skal altid kunne vise gyldigt billed-ID. Du bør altid have en kopi af dit pas på dig og have dit pas opbevaret et sikkert sted.

Religion

Spanierne er overvejende romersk-katolske, men der udøves også en række andre religioner i Spanien.

Rygning

Der er rygeforbud på offentlige steder, og flere og flere hoteller bliver røgfri. Nogle restauranter har indrettet særlige rygerum. Det er forbudt at ryge udendørs på en række offentlige steder, f.eks. i nærheden af hospitaler.

Skik og brug

En rejse til Spanien er ikke kun besøg til interessante seværdigheder, men også at opleve det spændende kulturliv og mødet med befolkningen. Her kommer nogle regler for god etikette, så du får så meget ud af rejsen som muligt:

Spaniere er generelt mere åbne, larmende og udadvendte end danskere. De er selskabelige, gæstfrie og elsker at leve i nuet, og kan let finde en anledning til en lille ”fiesta” med gode venner.

Miniparlør omkring høflighedsfraser:

  • Por favor – venligst
  • Buenos días – goddag
  • Buenas tardes– godeftermiddag
  • Buenas noches - godaften

I kirker og på museer skal man være tækkeligt klædt – ingen bare arme eller ben (shorts, miniskørter eller ærmeløse bluser).

Spanien er et vinland, og man nyder gerne en aperitif og vin til maden. Det anses for dårlig opførsel at være beruset. 

Spanierne hilsner normalt på hinanden med to kindkys.  

Spisetiderne i Spanien er noget senere end i Danmark. Frokost er normalt fra kl. 14.00 eller 15.00 og aftensmad fra kl. 20.00 eller 21.00. Spanierne foretrækker normalt først at gå i seng ved midnatstid.

Sprog

Det officielle sprog i Spanien er spansk, og langt de fleste spaniere taler og forstår spansk. Derudover findes der en række officielle regionale sprog - baskisk, catalansk, valenciansk, galicisk og mallorquini.

Mange spaniere taler og forstår i dag engelsk - specielt i turistbranchen og specielt i de større byer.

Vaccination

Der kræves ingen vaccinationer til Spanien. Dette kan dog ændre sig - som eksempelvis under Covid-19 pandemien. Se aktuel status på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Tidszone

Der er ingen tidsforskel i Spanien i forhold til Danmark, undtagen på De Kanariske Øer, hvor der er -1 times tidsforskel.

Turistskat

I Spanien opkræves i nogle byer en mindre turistskat, som betales på hotellet ved afrejse. Best Travel oplyser altid den aktuelle sats under hver rejse. Vi tager dog forbehold for mindre ændringer, da skatterne kan ændres uden forudgående varsel i forhold til købstidspunktet.

Vejr

Spanien har tre klimazoner. Mod nordvest har man et tempereret Atlanterhavsklima, der kan være fugtigt og med kølige vinde fra Atlanterhavet.

I den centrale del af landet har man fastlandsklima, hvor der er store temperaturforskelle på sommer og vinter. Sommeren er meget varm med op til 40 grader og kun lidt regn, hvorimod der om vinteren kan komme både frost og sne.

Mod syd har man middelhavsklima med tørre og varme somre med friske briser fra Middelhavet. Her har man over 300 solskinsdage om året, og ophold her kan derfor anbefales året rundt. 

De Baleariske Øer: Mallorca har subtropisk Middelhavsklima med en gennemsnitstemperatur på ca. 18 grader. Selvom Mallorca er en ø, ligner vejret fastlandsklimaet med varme og tørre somre. Januar er den koldeste måned med ca. 15 grader. Temperaturerne varierer afhængig af, om man befinder sig i bjergene på nordkysten. Øgruppen er omgivet af den varme Golfstrøm.

De Kanariske Øer: Tenerife har subtropisk klima, og her kommer temperaturen sjældent under 20 grader. Der er næsten garanti for sol og blå himmel det meste af året. I december og januar kommer der regn, men gennemsnitlig kun med ca. 5 dage pr. måned. En vinterdag på Tenerife minder om en rigtig god forårsdag i Danmark. Om sommeren kommer behagelige vinde ind over øen fra Atlanterhavet. 

Solformørkelse på Mallorca 2026

Din sikkerhed

  • Certificerede solformørkelsesbriller: For at beskytte dine øjne skal du bruge briller, der opfylder ISO 12312-2-standarden. Almindelige solbriller er ikke tilstrækkelige. (Udleveres på rejsen)
  • Solfilter til kamera eller kikkert: Hvis du planlægger at fotografere eller bruge optisk udstyr, skal du sikre dig, at det er udstyret med passende solfiltre.
  • Alternativ visning: Overvej at medbringe en pinhole-projektor eller bruge spejlprojektion som en sikker metode til at observere formørkelsen indirekte.

Fotoudstyr

  • Kamera med stativ: Et stabilt stativ hjælper med at tage klare billeder under formørkelsen.
  • Ekstern batteripakke: For at sikre, at dine enheder forbliver opladede under hele begivenheden.
  • Smartphone-apps: Brug apps til at spore formørkelsens timing og position.

Komfort og praktiske fornødenheder

  • Sammenklappelige stole eller tæppe: For at sidde komfortabelt under observationen.
  • Mad og drikke: Medbring snacks og vand, da du muligvis vil vente i flere timer.
  • Solbeskyttelse: Selvom det er en solformørkelse, kan solen stadig være stærk før og efter totaliteten. Medbring solcreme, hat og solbriller. 
  • Førstehjælpsudstyr: Et simpelt sæt med plaster og desinfektionsmiddel kan være nyttigt, især hvis du rejser med børn. 

Kontakt Best Travel

Har du brug for hjælp?

 

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.