Grækenland

Nordgrækenland fyldt med historiske skatte og uspoleret natur

Vidunderlige Prespes
Vidunderlige Prespes
Bjørnereservatet
Bjørnereservatet
Det Hvide Tårn ved den lange promenade
Det Hvide Tårn ved den lange promenade

Oplev gudernes bjerge, hemmelige søer og hjertelig gæstfrihed. En rejse, hvor historie, natur og smag mødes i perfekt harmoni

Kæmpe oplevelse at stå under vandfaldet i Edessa
Kæmpe oplevelse at stå under vandfaldet i Edessa
 Pella
Pella
Litochoro med Olympus-bjergene i baggrunden
Litochoro med Olympus-bjergene i baggrunden
  • Vidunderlige Prespes
    Vidunderlige Prespes
  • Bjørnereservatet
    Bjørnereservatet
  • Det Hvide Tårn ved den lange promenade
    Det Hvide Tårn ved den lange promenade
  • Oplev gudernes bjerge, hemmelige søer og hjertelig gæstfrihed. En rejse, hvor historie, natur og smag mødes i perfekt harmoni

  • Kæmpe oplevelse at stå under vandfaldet i Edessa
    Kæmpe oplevelse at stå under vandfaldet i Edessa
  •  Pella
    Pella
  • Litochoro med Olympus-bjergene i baggrunden
    Litochoro med Olympus-bjergene i baggrunden
  • Vidunderlige Prespes
    Vidunderlige Prespes
  • Pittoreske Paleos Panteleimon
    Pittoreske Paleos Panteleimon
  • Moni Simons Petra
    Moni Simons Petra
  • Mt Athos set fra havet
    Mt Athos set fra havet
  • Aristotelous-pladsen
    Aristotelous-pladsen
  • Galerius’ Triumfbue
    Galerius’ Triumfbue
  • Agios Dimitrios kirken
    Agios Dimitrios kirken
  • Den smukke Agios Dimitrios kirke
    Den smukke Agios Dimitrios kirke
  • Krypten i Agios Dimitrios kirken
    Krypten i Agios Dimitrios kirken
  •  Alexander den Store
    Alexander den Store
  • Thessalonikis vartegn
    Thessalonikis vartegn
  • Det Hvide Tårn ved den lange promenade
    Det Hvide Tårn ved den lange promenade
  •  Pella
    Pella
  •  Pella
    Pella
  •  Pella
    Pella
  • Det buldrende vandfald i Edessa
    Det buldrende vandfald i Edessa
  • Kæmpe oplevelse at stå under vandfaldet i Edessa
    Kæmpe oplevelse at stå under vandfaldet i Edessa
  • Bjørnereservatet
    Bjørnereservatet
  • Bjørnereservatet
    Bjørnereservatet
  • Bjørnereservatet
    Bjørnereservatet
  • Fortryllende vej langs søen
    Fortryllende vej langs søen
  • Det lille kloster i Kastorias gamle bydel
    Det lille kloster i Kastorias gamle bydel
  • Kastorias smukke gamle huse
    Kastorias smukke gamle huse
  • Ruinerne af Saint Archillios basilikaen
    Ruinerne af Saint Archillios basilikaen
  • Gangbro til den lille ø Agios Achillios
    Gangbro til den lille ø Agios Achillios
  • Aftenstemning i Kastoria
    Aftenstemning i Kastoria
  • Kastoria ved Orestiás-søen
    Kastoria ved Orestiás-søen
  • Vingården Jannis
    Vingården Jannis
  • Vingården Jannis
    Vingården Jannis
  • Vinsmagning
    Vinsmagning
  • Indgangen til gravhøjen
    Indgangen til gravhøjen
  • En skøn plads i Paleos Panteleimon
    En skøn plads i Paleos Panteleimon
  • Dion
    Dion
  • Dion
    Dion
  • Dion
    Dion
  • Litochoro med Olympus-bjergene i baggrunden
    Litochoro med Olympus-bjergene i baggrunden

Oplev Grækenlands nordlige region Makedonien - en fantastisk mosaik af traditioner, kulturer og uspoleret landskab – væk fra masseturismens søgelys. Regionen er ALEXANDER DEN STOREs hjemland med pragtfulde kongegrave og ruinbyer. Rejsen er krydret med uspolerede naturoplevelser både med vandfald og sejltur på Prespes-søen. Rejsens højdepunkter står i kø med isolerede bjerglandsbyer, vinsmagning og et besøg i et bjørnereservat. Grækenlands Makedonien er autentisk og tilbyder næsten alt, hvad man kan drømme om!

ALEXANDER DEN STORE er Nordgrækenlands symbol på rigets storhedstid. I 300-tallet f.Kr. var regionen Makedonien et kæmpe rige med Alexander i spidsen på felttog i store dele af verden - men hans hjemegn var klart Nordgrækenland, hvor han boede i den meget højt udviklede hovedstad Pella. Det gør et stærkt indtryk at spadsere gennem ruinbyen, og høre om livet på Alexanders tid. I dag kan vi glæde os over, at gravrøverne overså hans fars, Filip II’s underjordiske mausoleum, for vi kan besøge de overdådige kongegrave i Vergina - det rene eventyr.  

Makedonien er Nordgrækenlands største region, som grænser op til Albanien, Nordmakedonien og Bulgarien.  Bjergene har isoleret området fra resten af Grækenland, og regionen har derfor altid været anderledes både kulturelt og historisk. Her mødes man af et strejf af Balkon mod nord og Tyrkiet mod øst. Makedonien er en meget fascinerende region med gamle byer og naturlige vidundere, der bygger bro mellem datidens befolkning og os selv.

Best Travels kodeord for Nordgrækenland er ”mangfoldighed”. Mægtige civilisationer har efterladt spor, som tydeligt ses i Thessaloniki – Grækenlands næststørste by. Thessaloniki er en kulturel stamtavle, et eldorado af historie og strømning indenfor kunst og arkitektur med minder fra vigtige perioder i Europas historie. Byen har en vidunderlig beliggenhed direkte ud mod havet, og her finder vi den fantastiske promenade med fuld havudsigt og formidable restauranter og caféer som perler på en snor. At Thessaloniki har været europæisk kulturby, og at byen er Grækenlands gastronomiske hovedstad - forbavser ingen! Et græsk ordsprog siger: ”Kærlighed begynder fra maven”!

Nordgrækenlands landskab er domineret af floder, søer, bjerge, dale og pragtfulde kyststrækninger. Her findes vinruter og Grækenlands spektakulære Olympus-bjerge, hvor de skovklædte bjergtoppe ofte er indhyllet i tåge. Den eventyrlige stemning sætter fantasien i gang – præcis som i antikkens tid. Her bor vi så tæt på bjergene som muligt, nemlig i den idylliske lille by Litochoro med smukke stenhuse bygget i regionens traditionelle byggestil. Glæd dig til at bo på vores nøje udvalgte lille hotel, hvor vi modtages med ægte græsk gæstfrihed.

Du kan også se frem til at skulle bo i Kastoria, der tælles blandt Grækenlands allersmukkeste byer med fine borgerhuse og byzantinske kirker. Kastoria ligger på en halvø i Orestiás-søen. En fortryllende smal vej helt tæt på søen fører til den gamle bydel. At komme her ved aftenstide er ubeskriveligt smukt.

En skøn rundrejse i Nordgrækenland, hvor du kommer hjem med autentiske græske oplevelser i bagagen.

Velkommen til Nordgrækenlands skønne region Μακεδόνια – Makedonien.

Kort fortalt

Rejseform

Fly København-Wien-Thessaloniki t/r

Hotel

Charmerende 3 og 4-stjernede hoteller med perfekt beliggenhed

Rejseleder

Erfaren dansk rejseleder

Udflugter

Kongegravene i Vergina & Alexander den Stores fødeby Pella, samt Besøg i et bjørnereservat, Edessas enestående vandfald og isolerede bjerglandsbyer

Afgange

Vis udsolgte rejser

Afrejsedato
Varighed
Indkvartering
Afrejse
Pladser
Pris fra
Loading...
Loading...

Hoteller

Værd at vide om Grækenland

Fold alle ud

Det græske køkken

I Grækenland opdeler man ikke middagen med en forret, hovedret og dessert, som vi gør i Danmark. Et måltid består oftest af en masse små forskellige retter, som man kalder ”mezédes” - og derefter får man en lidt tungere ret. Alt sættes normalt på bordet på én gang, og alle deles om det hele. På restauranter/tavernaer kommer retterne dog jævnligt ind på bordet. For de fleste grækere er aftensmaden familiens samlingspunkt. ”Vi sætter os ikke til bords, for at blive mætte, men for at spise sammen”, sagde en græsk filosof engang. Man sidder normalt i mange timer omkring bordet, og hygger sig. Aftensmaden nydes omkring kl. 21 eller 22, så vil man ud at spise med de lokale, skal man spise sent.

Hvad spiser grækerne?
Morgenmaden kan være ret enkel. For grækere er honning i græsk yoghurt det vigtigste om morgenen – og det kan stærkt anbefales.

Frokost og aftensmad består næsten altid af tzatziki, græsk salat og brød sammen med 3-5 andre retter. Choriátika (bondesalat) er den berømte græske salat bestående af salatblade, tomater, agurk, rødløg, oliven og feta. Salaten serveres med jomfru olivenolie og krydderurter som f.eks. oregano. Salaten er groft skåret, og har et rustikt look.

Mezédes kan f.eks. bestå af vinblade med ris eller kødfyld, keftedes (kødboller), kalamari (blæksprutter) eller ost. Til dessert spiser man typisk baklava – søde kager lavet af filodej med honning og mandler.

Grækenlands nationalret er moussaka - hakket oksekød, kartofler, aubergine og béchamelsauce tilberedt i ovnen. Populært er også souvláki - grillspyd med grise- eller lammekød.

Til maden drikkes vin, retsina (hvidvin tilsat harpiks) øl eller vand. En del måltider starter eller afsluttes med en ouzo (likør med anissmag, der blandes med vand). Kaffe er også en vigtig del i grækernes hverdag, som på varme dage gerne udskiftes med en kold frappé.

De græske retter findes næsten identisk i det tyrkiske køkken, som vidner om et århundredlangt fællesskab på godt og ondt.

De fleste elsker græsk mad, og det smager allerbedst i Grækenland. Der er noget at glæde sig til!

God appetit – kalí órexi!

Drikkepenge

Da drikkepengekulturen er forskellig fra land til land, har Best Travel valgt ikke at inkludere drikkepenge i rejsens pris.

I Grækenland er det kutyme at give drikkepenge, og man runder normalt op. Det er forhold, som vi ikke er vant til i Danmark, men som her er en naturlig del af hverdagen. Nogle restauranter lægger obligatoriske drikkepenge på regningen. Det er normalt at give 10% i drikkepenge, når man er på restaurant, mens caféer og barer forventer småmønter. Det er en god idé at lægge lidt penge på værelset til stuepigen, og på udflugter er det kutyme at lægge 1-2 EUR pr. dag til chaufføren. Taxaer forventer 10-15% i drikkepenge. Lokalguiders indsats påskønnes ligeledes med typisk 1-2 EUR pr. dag.

Det er naturligvis helt frivilligt at give drikkepenge.

Drikkevand

Man bør ikke drikke vandet fra hanerne. Mineralvand kan købes overalt.

De fleste caféer og offentlige toiletter er af samme type som i Danmark, men man ser stadig pedal-toiletter, hvor man har en spand ved siden af toilettet til toiletpapir. Der er altid håndvask, men vi anbefaler at medbringe en flaske håndsprit i håndbagagen.

Elektricitet

220 volt - og samme stik som i Danmark, så du behøver ikke medbringe adapter.

Forhold for bevægelseshæmmede

Rejser til Grækenland er ikke egnet for bevægelseshæmmede personer.

For at alle gæster kan få det optimale ud af rejsen, forudsætter Best Travel, at man som gæst på rejsen er 100% selvhjulpen. Alle gæster forventes selv at kunne håndtere egen bagage, at kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på rejsernes gåture, som ofte er på mellem 3 og 5 km på varierende terræn.

På alle vore rejser  man være i almindelig god form, og dermed selv kunne gå (evt. med sin kuffert) på både vej, fortov og til tider let ujævnt terræn.

Læs mere herom i vores betingelser.

Helligdage

  • 1/1 Nytårsdag
  • 6/1 Helligtrekongersdag
  • Ren Mandag (Ortodoks fastelavn) – ikke fast dato
  • 25/3 Nationaldag
  • Påske (Ortodoks kalender) – ikke fast dato
  • 1/5 Arbejdernes kampdag
  • 15/8 Jomfru Marias himmelfart
  • 28/10 Óchi (Nej-dagen til minde om grækernes afvisning af
  • Mussolinis ultimatum i 1940) - 25-26/12 Juledag og 2. juledag

Hotel- og busstandard

Grækenlands hotelstandard er som udgangspunkt næsten af samme standard som i den nordlige del af Europa. Udenfor storbyerne kan værelserne dog være lidt gammeldags indrettet, men den græske charme og hygge vil altid være der.

Busstandarden kan være lidt lavere end de danske turistbusser, og der er oftest ingen toilet i bussen.

Kreditkort og valuta

Kreditkort kan stort set benyttes overalt på hoteller og i større byer. I mindre butikker og på landet accepterer man ikke altid kreditkort. I Grækenland betales småbeløb ikke med kreditkort, det er derfor en god idé at have lidt kontanter til køb af vand osv. Det er nemt at hæve penge på Visa eller Mastercard i pengeautomater. Bemærk: American Express og Diners benyttes sjældent.

Valutaen i Grækenland er Euro.

Pas og visum

Alle skal medbringe gyldigt pas. Der kræves ikke visum for danske statsborgere på Best Travels rejser til Grækenland, men er du ikke dansk statsborger, skal du undersøge, hvilke regler, der gælder for dig. Det er dit ansvar at sørge for, at du har de korrekte rejsedokumenter, når du møder i lufthavnen.

Skik og brug

En rejse til Grækenland er ikke kun besøg til interessante seværdigheder, men også at opleve det spændende kulturliv og mødet med befolkningen. Her kommer nogle regler for god etikette, så du får så meget ud af rejsen som muligt:

Grækerne står gerne tidligt op, og går sent i seng - med et hvil midt på dagen. Grækerne er generøse og gæstfrie. De har et andet forhold til tid end vi har i Danmark, så man råber ikke efter en tjener, hvis man synes man har ventet længe nok! Ofte benyttes kropssprog i stedet for brug af ordene nej og ja. Ved kirkebesøg skal man være anstændigt påklædt med dækkede arme og ben. Kvindernes kjole eller nederdel skal gå ned over knæene, og mænd skal være iført lange bukser og skjorte. Det er derudover ikke velset at benytte blitz ved fotografering i kirker.

Miniparlør omkring høflighedsfraser:
σας παρακαλούμε (sas parakaloúme) – vær så venlig
Καλή μέρα (kalí méra) – goddag
καλό απόγευμα (kaló apógevma) – godaften

Spisetiderne i Grækenland er noget senere end i Danmark. Frokost er normalt fra kl. 14.00 eller 15.00 og aftensmad fra kl. 21.00 eller 22.00.

Tidsforskel

Der er + 1 times tidsforskel i Grækenland i forhold til Danmark.

Turistskat

I Grækenland opkræves i nogle byer en mindre turistskat, som betales på hotellet ved afrejse. Best Travel oplyser altid den aktuelle sats under hver rejse. Vi tager dog forbehold for mindre ændringer, da skatterne kan ændres uden forudgående varsel i forhold til købstidspunktet.

Vaccination

Der kræves ingen vaccinationer til Grækenland. Dette kan dog ændre sig - som eksempelvis under Covid-19 pandemien. Se aktuel status på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Vejret

Den nordlige del af Grækenland har tempereret fastlandsklima med varme somre, og frost og sne om vinteren - dette gælder dog ikke kystområderne, der har middelhavsklima. Den øvrige del af Grækenland har middelhavsklima med tørre og varme somre, og milde vintre.