Costa de la Luz - Lysets Kyst i Andalusien

På Spaniens sydvestlige kyst møder Andalusien Atlanterhavet. Her ligger Costa de la Luz – Lysets Kyst – med lange gyldne strande, hvidkalkede byer og et klart lys over havet, som har givet kysten sit smukke navn. Tempoet er roligere end på den mere kendte Costa del Sol, og det lokale liv fylder stadig godt i gaderne, på markederne og langs strandpromenaderne. Det er dette Andalusien, vi gerne vil vise dig.
I stedet for jævnligt at skifte hotel på en rundrejse har vi valgt kystbyen Chipiona som vores faste base og udgangspunkt. Her bor vi fem nætter på et dejligt hotel i første række ud til Atlanterhavet og den fine Regla-strand. Langs den brede strandpromenade er det oplagt at gå en tur, slå sig ned på en café og nyde livet.
Chipiona ligger på den nordvestlige del af Costa de la Luz nær Guadalquivir-flodens udmunding. Herfra tager vi på opdagelse i Andalusien, men vender hver dag tilbage til havet og vores hotel. Det giver rejsen en dejlig ro og tid til også bare at nyde livet.
Costa de la Luz betyder direkte oversat ”Lysets Kyst”, og navnet passer godt til det særlige, klare lys, der præger denne del af Spaniens Atlanterhavskyst. Landskabet åbner sig mod havet med lange, lyse sandstrande og brede horisonter. Atlanterhavets refleksioner, det lyse sand og den klare himmel skaber tilsammen et intenst, næsten gyldent lys – ikke mindst morgen og aften.
De hvidkalkede landsbyer, sandklitterne, pinjeskovene og havet får en varm glød under den andalusiske sol. Store dele af Costa de la Luz vender mod vest, og solen går derfor ned over Atlanterhavet – ofte med himlen malet i varme gyldne og røde nuancer.
Fra Chipiona tager vi ud til nogle af Sydspaniens mest spændende steder. I Cádiz møder vi en af Europas ældste byer, hvor smalle gader og markedsliv fortæller historien om en by, der gennem århundreder har været tæt forbundet med søfart og handel mellem Spanien og Amerika. Undervejs får vi også mulighed for at smage på områdets gastronomi, der bygger på gode lokale råvarer og bærer præg af nærheden til havet.
Gibraltar giver rejsen et helt andet islæt med britiske traditioner, den berømte klippe og udsigten over strædet mellem Europa og Afrika.
Vil du opleve Andalusiens store kulturby, kan du desuden tage med på ekstraudflugten til Sevilla – en by med appelsintræer, paladser, tapasbarer og den gamle bydels labyrint af stemningsfulde gader.
Vi har også valgt to af Andalusiens berømte hvide byer, som viser hver sin side af landskabet. Vejer de la Frontera ligger elegant på sin bakketop med hvidkalkede huse, blomstersmykkede gårdhaver og udsigter mod havet. Arcos de la Frontera er mere dramatisk på en stejl klippekam højt over Guadalete-floden. Begge er ”pueblos blancos”, men oplevelsen er vidt forskellig.
Rejsen slutter i Ronda, hvor bjerglandskabet tager over. Mange besøger byen på en dagstur, men vi bliver natten over. Det giver os bedre tid til at gå over den berømte Puente Nuevo, se ned i den svimlende El Tajo-kløft og opleve den gamle by. Om aftenen samles vi om rejsens sidste middag på en hyggelig lokal restaurant.
Det er netop variationen, der gør denne rejse gennem Andalusien til en særlig oplevelse. Det er et Andalusien med lys, landskaber, historie og lokalt liv – og en del af Spanien, som det er svært ikke at tabe sit hjerte til.
¡Bienvenidos a Andalucía!
Højdepunkter på rejsen
Costa de la Luz – livet ved Atlanterhavet
Brede sandstrande, frisk havluft og afslappet stemning i hyggelige Chipiona.
Gibraltar – britisk charme under klippen
Oplev Gibraltar-klippen og den særlige blanding af britisk og spansk kultur.
Ronda og El Tajo-kløften
Se den dramatiske kløft, Puente Nuevo og de storslåede udsigter omkring Ronda.
Andalusiens hvide landsbyer
Hvidkalkede huse, smalle gyder og maurisk historie i Vejer og Arcos de la Frontera.
Cádiz – historisk storhed
Oplev Cádiz' gamle bydel med charmerende gader, pladser og den imponerende katedral.
Afgange
Vis udsolgte rejser
Hotel
Kontakt Best Travel
Har du brug for hjælp?
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.
