Inkluderet i prisen
Fly København-Milano t/r inkl. bagage
Bustransport i Italien
4 overnatninger på 4-stjernede Hotel Leon d'Oro
4 x morgenmad
3 x frokost
1 x aftensmad
Vinsmagning - med Amarone-smagning
2 x operaforedrag
Udflugter ifølge program
Dansk rejseleder
Medfølgende operaguide
Operabilletter
Øvrige måltider og drikkevarer
Drikkepenge
Forsikringer
Obligatorisk turistskat i Venedig €3 pr. person. Betales kontant på stedet.
Obligatorisk turistskat i Verona €3,50 pr. person pr. nat, som betales direkte til hotellet.
Eneværelse kr. 1.000
Superior på Hotel Leon d'Oro kr. 600
Fast plads i bussen kr. 150-250
Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
Rejseforsikring kr. 287 Læs mere
Bagageforsikring kr. 125 Læs mere
Operabilletter (inkl. reservationsgebyr på kr. 50-150). Det er muligt at kombinere forskellige kategorier på de 2 forestillinger:
Gradinata (ikke-nummereret plads, pr. forestilling) kr. 275/galla 285
ANBEFALING: Gradinata numerata 3 settore Rossini (nummereret plads, pr. forestilling) kr. 600/galla 700
Poltrona (nummereret plads, pr. forestilling) kr. 1.075/galla 1.275
Poltronissima Gold (num. plads, pr. forestilling) kr. 1.725/galla 1.925
Siddepladser i arenaen:
Gradinata (ikke farvemarkeret)
Ikke-nummererede pladser, hvor man sidder direkte på de gamle romerske stentrin. Der er ikke ryglæn. Der kan lejes puder i arenaen for at få det lidt mere komfortabelt. Man ser og hører udmærket fra disse pladser.
Gradinata numerata 3 settore (lysegrøn). Denne kategori anbefales af operaguiden!
Nummererede pladser på klapstole på stentrinene i siden. Der kan eventuelt lejes puder i arenaen for at få det lidt mere komfortabelt. Man ser og hører godt fra disse pladser.
Poltrona (pink)
Nummererede polstrede klapstole enten på gulvet i siden eller nummererede polstrede klapstole på de første rækker stentrin, hvor man ser og hører rigtig godt.
Poltronissima Gold (guldfarvet)
Nummererede pladser på polstrede klapstole på gulvet midt for, hvor man ser og hører rigtig godt.
Der tages forbehold for programændringer vedrørende forestillingerne efter gældende regler fastsat af Fondazione Arena di Verona - dette være grundet vejrlig eller andet. Se bestemmelserne på Arena di Veronas egen hjemmeside her.
Med fly til Milano, besøg på vingård og ankomst til Verona
Afgang med morgenfly til Milano. Efter ankomsten til Milano lufthavn kører vi i egen bus frem til vingården Borgo alla Quercia, hvor rejsen starter på bedste italienske manér med en vinsmagning og en let frokost i smukke omgivelser. Sidst på eftermiddagen fortsætter vi turen mod Verona og bliver indkvarteret på det dejlige og komfortable Hotel Leon d'Oro, som har en perfekt beliggenhed blot et kvarters gang fra arenaen. Allerede om aftenen er der mulighed for, på egen hånd, at udforske den charmerende by, som er en af Italiens smukkeste byer og stedet for Shakespeares udødelige drama "Romeo og Julie".
Byvandring i Verona og opera om aftenen
Om formiddagen præsenterer operaguiden aftenens forestilling. Efter operaforedraget arrangeres en spændende byvandring i den skønne by, hvor vi ser byens berømte seværdigheder såsom den velbevarede Scala-fæstning, den romerske arena, Julies hus og det gamle blomstermarked Piazza delle Erbe. Ved 21-tiden starter operaforestillingen. Den gamle romerske arena kan til operaforestillingerne rumme mere end 15.000 tilskuere. Man kan vælge en unummereret plads, hvor man sidder direkte på de antikke stentrin. Vi gør udtrykkelig opmærksom på, at der ikke er ryglæn på stentrinene.
Desuden anbefaler vi, at man indfinder sig tidligt i arenaen, dvs. allerede ved 19.30-tiden, for at få en god plads. Best Travel tilbyder også nummererede pladser, hvorved man sikres en fast plads på en stol med ryglæn. Med en nummereret plads behøver man ikke indfinde sig så tidligt i arenaen, men kan i stedet f.eks. nyde en god middag på en af restauranterne uden for arenaen inden forestillingen.
Udflugt til Venedig
Formiddagen er på egen hånd i den skønne by Verona. Først på eftermiddagen er der afgang mod Venedig - også kaldet "Adriaterhavets Dronning". I Venedig starter vi med en skøn sejltur gennem lagunen frem mod Markuspladsen. Efter sejlturen skal vi opleve byens specielle atmosfære med de mange kanaler og smukke palazzoer, og der er mulighed for at se nogle af Venedigs smukke seværdigheder såsom Dogepaladset, Markuskirken, Rialtobroen og Sukkenes bro.
Om aftenen byder vi på en typisk veneziansk menu på en hyggelig restaurant. Efter middagen skal vi opleve den romantiske stemning i Venedig i aftenbelysningen og sejle tilbage til fastlandet, hvor bussen venter og bringer os tilbage til Verona.
Udflugt til Valpolicella og Gardasøen - opera om aftenen
Om formiddagen præsenterer operaguiden aftenens opera. Efter operaforedraget er der afgang til det kendte Valpolicella-vinområde, hvor vi skal smage på Amarone - en af Italiens mest berømte vine. Efter vingårdsbesøget fortsætter turen til en gammel velbevaret fæstning bygget af Habsburgerne, som forsvar af det Østrig-ungarske kejserrige.
I den hyggelige restaurant, der er indrettet i fæstningen, nyder vi en god frokost bestående af lokale specialiteter. Efter frokosten kører vi en skøn tur ned til Gardasøen, hvor der bliver et ophold i en af de maleriske byer langs søbredden. Om aftenen kan vi glæde os til opførelsen af aftenens operaforestilling i den gamle romerske arena.
Frokost på Po-sletten og hjemrejse fra Milano
Om formiddagen forlader vi Verona og sætter kurs mod Po-sletten. Vi spiser en god afskedsfrokost på en skøn restaurant i landlige omgivelser, på komponisten Giuseppe Verdis hjemegn på Po-sletten.
Efter frokost fortsætter vi mod lufthavnen for afrejse mod Danmark.
NB! Rækkefølgen af dagsprogrammet kan variere afhængigt af operadatoerne.
Vi tilbyder pladser i følgende sektorer:
Der henvises i øvrigt til de generelle bestemmelser fastsat af Fondazione Arena di Verona: www.arena.it. Bemærk, at priserne for operabilletterne hos Best Travel er inkl. de gebyrer, som Best Travel betaler i Italien for udstedelse og levering af billetter. Til den trykte pris på billetten skal tillægges reservationsgebyrer, hvilket fremgår af bestemmelserne på Arenaens hjemmeside.
For overskuelighedens skyld har Best Travel valgt den samme pris pr. operaforestilling uanset ugedag - og har dermed fordelt reservationsgebyrerne. Vi har mange forskellige afgange, og det ville være uoverskueligt med forskellige billetpriser på de forskellige afgange afhængigt af, om operaforestillingerne afholdes fredag-lørdag eller søndag-torsdag.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.
Har du spørgsmål til, hvordan COVID-19 kan påvirke din rejse, henviser vi til vores corona-informationsside