Gæsteanmeldelser af rejsen
Inkluderet i prisen
Direkte fly København-Napoli t/r -mulighed for tilslutning fra Aalborg og Aarhus!
Bustransport i Italien
7 nætter på 3+-stjernet hotel på Amalfikysten
7 x morgenmad
2 x frokost
7 x aftensmad og 1/2 fl. husets vin og mineralvand
Erfaren dansk rejseleder
Udflugter ifølge program:
Øvrige måltider og drikkevarer
Drikkepenge
Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere
Obligatorisk turistskat €4 pr. person pr. nat, som betales kontant direkte til hotellet.
Fast plads i bussen kr. 150-250
Hotel Sole Splendid
Hotel Sole
Hotel Bristol i Vietri sul Mare
Ankomst - Byrundtur i Napoli - Amalfikysten
Ankomst til Napoli lufthavn allerede først på eftermiddagen. Efter ankomsten begynder vores syditalienske eventyr med en interessant rundtur i vores egen bus i den spændende syditalienske by Napoli. Vi ser byens berømte seværdigheder og afslutter turen med en typisk napolitansk frokost på havnepromenaden.
Efter frokost bliver der tid på egen hånd til at opleve stemningen byen, inden vi kører mod Amalfikysten – kyststrækningen, som har fået tilnavnet Den Guddommelige Kyst. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til byerne Maiori (Hotel Sole og Hotel Sole Splendid) og Vietri sul Mare (Hotel Bristol), som begge er perler på den skønne kyststrækning.
Byvandring i vores by Maiori eller Vietri sul Mare
Om formiddagen tager vores rejseleder os rundt på en byvandring i vores by Maiori (for gæster på Hotel Sole og Hotel Sole Splendid) eller Vietri sul Mare (for gæster på Hotel Bristol) - resten af dagen er til egne oplevelser i den maleriske by.
Amalfi by og sejltur
Dagens udflugt går langs Amalfikysten med besøg i den maleriske by Amalfi. Vi kører med bus* langs ”Den Guddommelige Kyst” frem mod byen Amalfi. Under opholdet i Amalfi arrangeres en skøn sejltur til den fascinerende Smaragdgrotte (entre inkl.). Efter besøget i grotten bliver der mulighed for på egen hånd at opleve byens skønne domkirke, som er en af Italiens smukkeste og mest interessante kirker.
* Grundet indkørselsrestriktioner vil dagens udflugt i en stor del af sæsonnen foregå med båd, således at der sejles til/fra byen Amalfi
Der bliver også tid til at nyde en god frokost og opleve byens skønne atmosfære – og sande de vise ord skrevet af en lokal digter – ”Dommedag er for de Amalfitanere, som skal i Paradis, en dag som alle andre…”
Vandretur langs Citronstien
Vi finder de gode travesko frem og tager på en skøn vandretur langs Citronstien. Vi betages af flotte udsigter og passerer terrasserne med citrontræer - den karakteristiske Amalfi-citron.
Amalfi-citronerne anvendes bl.a. til fremstilling af den lokale citronlikør Limoncello, som vi smager på undervejs på turen.
Herudover er dagen til oplevelser på egen hånd.
NB! Denne tur arrangeres IKKE fra Vietri og Hotel Bristol, idet Citronstien udgår fra Maiori.
Vesuv og Pompei
Turen går op ad Vesuvs frugtbare skrænter. Vi kommer op i en højde af ca. 1.000 m. med bus, hvorefter der på egen hånd er mulighed for til fods at fortsætte helt frem til kraterkanten (ikke inkl.). Her kan man af og til se svovldampe, der siver ud af krateret, hvilket vidner om, at Vesuv blot slumrer og er særdeles aktiv under den rolige overflade. (Ønsker du turen op til kraterkanten, skal du selv forudbestille billet hertil pris €11,68 - information herom vil vi fremsende sammen med afrejseinformationen).
Efter opholdet på vulkanen sætter vi kurs mod Pompei. Inden besøget i Pompei serveres en typisk napolitansk frokost. Et af rejsens højdepunkter er besøget i de enestående udgravninger i Pompei (inkl. entre).
Byen blev i løbet af ganske kort tid begravet under et tykt lag af aske ved vulkanen Vesuvs udbrud i år 79. Takket være udgravningerne kan man næsten fornemme, hvordan dagligdagen var for ca. 2.000 år siden ved det skæbnesvangre vulkanudbrud, når vi i dag går rundt i Pompeis gader og ser velbevarede huse, templer og bygningsværker ofte bemalet med flotte farvestrålende malerier.
Udflugt til Ravello
Turen går i dag op mod den skønne by Ravello, som har en fantastisk beliggenhed på bjergskråningen.
Ravello er en af Amalfikystens smukkeste og mest romantiske byer. Her blev eksempelvis komponisten Wagner inspireret til operaen Parsifal, og guldaldermaleren P.S. Krøyer fandt smukke motiver i byen. Der er mulighed for på egen hånd at besøge Villa Cimbrone og Villa Rufolo med de skønne parkanlæg og de betagende udsigter over havet og kysten – en af de mest fotograferede udsigter i hele Italien.
Fri til afslapning eller egne oplevelser
Dagen er til oplevelser på egen hånd.
Hjemrejse
Efter morgenmaden tager vi afsked med Amalfikysten og sætter kurs mod Napolis lufthavn for at starte vores hjemrejse til Danmark.
NB! Rækkefølgen i dagsprogrammet kan ændres uden varsel
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.