Amalfi, Sorrento og Capri - Oplev skønne udsigter til Middelhavet



På Capri føltes det som om, vi stod på toppen af verden – med havet under os og himlen helt tæt på. - Mie



Pris pr. person fra
kr. 8.995
Glæd dig til en fantastisk rejse til Sorrentohalvøen og Capri - en uforglemmelig oplevelse fyldt med naturskønhed, historie og kultur. Sorrentohalvøen er kendt for sine dramatiske klippeformationer, maleriske landsbyer og skønne Middelhavskyst, og vi udforsker det hele, når vi på en 8-dages rejse bl.a. skal se nærmere på udgravningerne ved Pompeji, Sorrento og selve Amalfikysten.
OBS: Anne-Vibeke Rejser har deltaget på rejsen til Amalfi, Sorrento og Capri med Best Travel. Du kan læse mere om oplevelsen her.
Under opholdet tager vi på spændende udflugter. Vi skal på en fascinerende tur langs den snoede Amalfikystvej, der byder på imponerende panoramaudsigt over havet og de klippefyldte kyster. Kyststrækningen, som italienerne kalder for ”Den Guddommelige Kyst”.
Vi tager på bådtur til den betagende ø Capri, hvor det azurblå hav møder dramatiske klippeformationer. I Capri by kan du leve ”la Dolce Vita”, nyde udsigten oppe på Monte Solaro, som er øens højeste punkt, eller besøge skønne Villa San Michele grundlagt af den svenske læge Axel Munthe.
Vi bruger også tid på at udforske det antikke Pompeji, der blev begravet af vulkanen Vesuv i 79 e.Kr. Det er en fascinerende tidskapsel med velbevarede ruiner og vægmalerier i den skønne pompejansk røde farve.
Sidst men ikke mindst tager vi på en udflugt til Sorrento, hvor vi besøger den charmerende bymidte med smalle gader, farverige bygninger og lokale håndværksbutikker. Sorrento, som oprindelig var en gammel græsk by, er i dag den største by på Sorrentohalvøen. Mange af vore guldalderkunstnere fandt skønne motiver på Sorrentohalvøen – og eksempelvis skulle Henrik Ibsen have skrevet Peer Gynt netop i Sorrento. I 1894 skrev den napolitanske komponist Ernesto De Curtis sangen Torna a Surriento som en hyldest til byen Sorrento. Sangen gjorde senere Sorrento berømt som ferieparadis og siden er blevet udødeliggjort af berømte sangere såsom Frank Sinatra, Elvis Presley og Luciano Pavarotti.
Glæd dig til en fantastisk smuk rejse til et af de smukkeste steder i verden!
Vil du vide mere om Amalfikysten og dens enestående landskaber, kan du læse meget mere her.
Kort fortalt
Rejseform
Fly fra København t/r
Udflugter
Oplev Amalfikysten, Sorrento, og luksusøen Capri, samt en udflugt til udgravningerne ved Pompeji
Hotel
Vi bor på hotel i kystbyen Maiori
Pension
Halvpension på hotellet
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder
Afgange
Vis udsolgte rejser
Vælg rejseplan
Hoteller
Kontakt Best Travel
Har du brug for hjælp?
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.