Inkluderet i prisen
Togbillet inkl. pladsbillet København-Hamborg-Düsseldorf t/r
Transfer i egen bus fra banegården i Düsseldorf til skibet t/r
7 nætters indkvartering i valgt kahytstype
Helpension ombord startende med aftensmad på ankomstdagen og sluttende med morgenmad på hjemrejsedagen
2 glas vin/vand eller øl til alle frokoster og middage ombord
Alle udflugter i programmet inkl. entréer, svævebanetur i Rüdesheim og vinsmagning i Alsace
Musik og underholdning ombord
Dansk rejseleder på hele rejsen
Dansk cruisemanager ombord på skibet
Øvrige drikkevarer og forplejning
Service-fee, som omfatter obligatoriske drikkepenge på €49 pr. person som afregnes lokalt/ombord.
Drikkepenge til lokalguider og chauffører
Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere
Skibets drikkevarepakke kr. 600: Husets hvid- og rødvin, øl (2 slags), sodavand, juice og vand i restauranten og baren. Alt serveres i glas og er tilgængeligt i tidsrummet fra kl. 11.00-23.00. Ved køb skal begge personer i kahytten tilvælge drikkevarepakken.
Dobbeltkahyt med fransk altan på mellemdæk kr. 1.750
Dobbeltkahyt med fransk altan på øvre dæk kr. 2.450
Suite med fransk altan på øvre dæk kr. 4.000
Enekahyt med vindue på hoveddæk kr. 3.000
Enekahyt med fransk altan på mellemdæk kr. 4.750
Enekahyt med fransk altan på øvre dæk kr. 5.450
Fast plads i bussen på udflugter kr. 150-250
Togrejse fra Danmark til Düsseldorf
Vi starter rejsen bekvemt fra Københavns Hovedbanegård, hvor vi tager plads i toget mod Hamborg. Der er mulighed for påstigning flere steder undervejs. Midt på dagen skifter vi nemt tog i Hamborg, og vores rejseleder viser naturligvis vej fra det ene tog til det andet. Undervejs fra Hamborg til Düsseldorf har vi reserveret plads i togets restaurantvogn, hvor der vil være mulighed for at købe frokost.
Allerede sidst på eftermiddagen ankommer vi til Düsseldorf, som er hovedstad og næststørste by i delstaten Nordrhein-Westfalen. Her venter vores skønne skib M/S Leonora med dejlige kahytter, lækker mad og en venlig besætning.
Vi afsejler fra Düsseldorf under middagen med kurs mod Koblenz, hvortil vi ankommer tidligt næste formiddag.
Koblenz (09:30-13:30) - Mainz (22:00-)
Efter morgenmaden tager vi på en lille byvandring rundt i Koblenz, og kommer blandt andet forbi Deutsches Eck, hvor Rhinen og Mosel mødes. Vi vender tilbage til skibet og spiser frokost, og imens vi nyder maden ombord lægger M/S Leonora fra kaj i Koblenz og sejler ind på den del af Rhinen, der er kendt som ”Den romantiske Rhin”.
Strækningen mellem Koblenz og Mainz er sprængfyldt med borge og slotte, hvis historie afspejler en tid, hvor området omkring Rhinen var opdelt i et utal af små Kongeriger.
Det smukke landskab, der omgiver Rhinen, har også givet inspiration til mange myter og legender, der bidrager til områdets spændende historie. Heriblandt er også den sagnomspundne klippe Lorelei, som vi passerer på Rhinens smalleste sted.
Den stærke strøm og klipper skjult under vandoverfladen, har tidligere forårsaget mange grundstødninger og mistede liv. Dette nærede liv til sagnet om havfruen Lorelei, som med sin sang lokker sømændene i døden.
Den romantiske Rhin betragtes som den absolut smukkeste del af Rhinen, og mange gæster vil nyde eftermiddagen og aftenen fra skibets soldæk – hvis vejret tillader.
Inden middagen er alle gæster inviteret til Velkomst Cocktail Party i Loungebaren, hvor skibets Kaptajn er vært, og hvor skibets officerer præsenteres. Sent om aftenen ankommer vi til Mainz.
Mainz (-21:00)
Mainz er en by med lige knap 200.000 indbyggere. Byen ligger på Rhinens venstre bred, lige overfor det sted, hvor floden Main løber sammen med Rhinen. Byen er hovedstad og største by i delstaten Rheinland-Pfalz. Mellem 1919 og 1930, efter afslutningen af 1. verdenskrig, og igen fra 1945 - 49, var byen besat af Frankrig. Mainz er en af Tysklands ældste byer, og dens historie og bygninger spænder fra romertiden til Den Franske Revolution og videre. Efter morgenmaden arrangeres bytur til fods i Mainz. Turen går først til byens berømte og præmierede rådhus - Mainzer Rathaus, der er tegnet af de danske arkitekter, Arne Jacobsen og Otto Weitling i 1966 - 1970.
Vores rundtur fortsætter gennem indkøbscentret, der ligeledes er tegnet af Jacobsen og Weitling, og videre ind til Altstadt - den gamle del af Mainz. Herefter fortsætter vi videre til Sct. Stephans Kirke – kendt for sine meget smukke, blyindfattede ruder, udført af kunstneren Marc Chagall.
Efter frokost ombord er der tid på egen hånd i byen til f.eks. at shoppe i de mange, dejlige butikker eller besøge Gutenberg Museum. Under middagen afsejler M/S Leonora fra Mainz.
Speyer (12.00-19:30)
Vi ankommer til Domkirkebyen Speyer ved middagstid. Umiddelbart efter frokost er der arrangeret bytur. Turen foregår til fods igennem Domkirkens park og op til kirken. Speyer Dom er et af de mest betydningsfulde romerske bygningsværker i Tyskland. Grundridset af kirken er et latinsk kors. Som udgangspunkt kunne Domkirken godt minde lidt om Kölner Dom, men er dog særegen i både byggestil og indretning.
En anden af byens store seværdigheder er Technik Museum Speyer, der er et både uden - og indendørs museum, der fremviser alt indenfor transport gennem tiden. Man kan opleve alt lige fra gamle russiske tog - over en ægte Lufthansa Jumbojet - til en amerikansk rumfærge.
Der er tid til, at man kan opleve dette museum på egen hånd, da vi først forlader Speyer under aftenens middag ombord.
Strasbourg (08.30-23:30) og vinsmagning i Alsace
Umiddelbart efter ankomst til Strasbourg er der arrangeret busrundtur. I Strasbourg besøger vi bl.a. det smukke Petit France, som ligger i det velbevarede centrum. Strasbourg ligger i det nordlige Alsace, og har skiftevis været under fransk og tysk herredømme. Nu er byen dog et symbol på forsoningen mellem Frankrig og Tyskland - og dermed for freden i Europa. Flere EU-institutioner har til huse i byen, herunder Parlamentet.
Strasbourg er både en mondæn by med smarte butikker og flotte gader samtidig med, at den er en gammel by med bindingsværk, små gyder og smalle kanaler.
Efter en dejlig frokost ombord sætter vi os tilbage i bussen og kører ad den berømte vinvej Route des Vins. Her konkurrerer man på den flotteste blomsterpragt og fransk landsbyidyl. Den ene mere farvestrålende by efter den anden ligger som perler på en snor - kun adskilt af de grønne vinmarker.
Vi besøger en af de mange, bedårende byer i Alsace, hvor vi selvfølgelig skal besøge en lokal vingård, hvor vi smager på nogle af de liflige Alsace vine. Vi får flere smagsprøver, og det er muligt at købe vin til fornuftige priser.
Rüdesheim (15.30-)
Hele natten og formiddagen sejler vi tilbage i tysk farvand, og midt på eftermiddagen ankommer vi til den nok mest kendte by langs Rhinen, Rüdesheim. Helt tilbage fra 1950’erne valfartede danske, norske og svenske turister til byen, enten på busture eller campingferier. Alle skulle de ned og opleve den fantastiske stemning i Drosselgasse og Oberstrasse.
I Rüdesheim arrangeres udflugter med svævebanen til monumentet Niederwald Denkmal, ligesom vi skal besøge det berømte Siegfrieds Musikkabinet.
Om aftenen inviterer skibets kaptajn til Kaptajnens Cocktail Party – efterfulgt af Kaptajnens Middag.
Efter middagen er der underholdning i Loungebaren, og da skibet bliver i Rüdesheim indtil tidlig næste morgen, er der mulighed for at slutte aftenen af i den berømte Drosselgasse.
Düsseldorf (16:30-)
Under dagens sejlads kan man nyde den flotte udsigt på soldækket undervejs ned af den romantiske Rhin mod Bonn eller slappe af med en god bog i en af skibets loungebarer. Vi passerer bl.a. den berømte Lorelei klippe. Ifølge myten var Lorelei en troldkvinde, der bedårede søfolkene og med sin skønhed afledte deres opmærksomhed, så de forliste på de farlige klipper.
Under sejladsen fortælles der om de mange slotte og borge og ikke mindst deres spændende historier og myter. Vi ankommer til Düsseldorf midt på eftermiddagen, hvor rejselederen byder på en byrundtur til fods. Skibet ligger igen meget tæt på centrum, og der er rig lejlighed til at foretage de sidste indkøb.
Hjemrejse fra Düsseldorf
Et uforglemmeligt flodkrydstogt på Rhinen er til ende for denne gang. Vi siger farvel til skibets besætning, og i Deutsche Bahns moderne tog sætter vi kursen retur til Hamborg – og herfra videre til Danmark.
Som deltager på et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet afhænger af naturens luner. Vi kan således ikke garantere, at alt gennemføres nøjagtigt som beskrevet i dagsprogrammet, da vejrmæssige forhold i høj grad spiller ind på mulighederne for at gennemføre rejsen som planlagt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at man på et flodkrydstogt skal være indstillet på disse forhold, som bl.a. medfører, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Derfor kan en del af transporten foregå med bus hvis vandstanden vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af visse udflugter.
På alle floder - men især på Rhinen - er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde opstå forsinkelser, som kan betyde, at vi vælger at lade en del af transporten foregå med bus for at give vores gæster mest mulig tid i de planlagte anløbsbyer. Man må derfor være indstillet på, at man i tilfælde af ændringer i vandstanden på floderne eller som følge af reparationsarbejde på sluserne kan opleve at tilbagelægge visse strækninger i bus fremfor med skibet uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.
SJÆLLAND | AFREJSE | HJEMKOMST |
Københavns Hovedbanegård | 07.26 | 21.33 |
Ringsted Station | 07.54 | 21.03 |
Odense Station | 08.40 | 19.10 |
Kolding Station | 09.18 | 19.40 |
Padborg Station | 09.59 | 18.59 |
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.
Har du spørgsmål til, hvordan COVID-19 kan påvirke din rejse, henviser vi til vores corona-informationsside