Finland – Søernes land og lyse nætters magi

Finland er de tusind søers land – et grønt og blåligt eventyr af skove, øer, blanke vandspejl og hyggelige byer, hvor nordisk design, spændende historie og en helt særlig ro går hånd i hånd. På denne indholdsrige rundrejse oplever vi Finland fra flere sider: fra levende industrikultur og verdensberømt arkitektur til UNESCO-verdensarv, middelalderborge, ortodokse traditioner og nogle af landets smukkeste sølandskaber. En rejse fyldt med store oplevelser – men også med tid til at læne sig tilbage og nyde udsigten.

Det finske sølandskab følger os som en rød tråd gennem rejsen. Vandet er næsten altid i nærheden, og undervejs åbner landskabet sig igen og igen med skove, øer og vidtstrakte søer. Et af rejsens stemningsfulde højdepunkter er sejlturen på Kallavesi-søen ved Kuopio. Her glider vi roligt mellem øerne, mens byen og det grønne landskab viser sig fra vandsiden. Ombord serveres en 3-retters middag – en skøn kombination af gode smagsoplevelser og finsk natur.

Finland er også et land med en stærk sans for arkitektur og design. I Jyväskylä kommer vi tæt på den verdensberømte arkitekt Alvar Aalto, som indledte sin karriere netop her, og hvis bygninger stadig sætter et markant præg på byen. I Tammerfors møder vi en helt anden side af landets udvikling, når de gamle industribygninger omkring Finlayson og Tampella fortæller historien om en by, der på fornem vis har givet fortidens fabriksmiljøer nyt liv. Her venter også et charmerende møde med Tove Janssons elskede Mumin-univers på verdens eneste Muminmuseum.

Historiens vingesus mærkes flere steder. Vi besøger den gamle trækirke i Petäjävesi, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og senere den imponerende middelalderborg Olofsborg, dramatisk placeret midt i strømmen ved Savonlinna. Ved Valamo Kloster får vi et indblik i den ortodokse tro og kultur, der stadig spiller en levende rolle i Finland.

Naturen viser sig fra sin måske smukkeste side langs Punkaharju-åsen, hvor vejen følger en smal landryg omgivet af søerne Puruvesi og Pihlajavesi. Det er et klassisk finsk landskab, hvor vand, skov og himmel synes at smelte sammen.

Rejsen fører os desuden til stemningsfulde Borgå med lave træhuse, smalle gader og de karakteristiske røde pakhuse langs floden, inden vi når Helsinki. I hovedstaden møder vi både den elegante Domkirke, Senatstorvet, Uspenski-katedralen og det livlige Salutorv – og der bliver også tid til at gå på opdagelse på egen hånd.

Glæd dig til seks oplevelsesrige dage i Finland, hvor kultur, historie og storslået natur går smukt hånd i hånd. En rundrejse med varierede oplevelser, gode hoteller, hyggelige middage og masser af nordisk stemning.

Tervetuloa Suomeen – velkommen til Finland!

Højdepunkter

Sejltur på Kallavesi-søen

Stemningsfuld sejltur mellem øerne ved Kuopio med 3-retters middag ombord

Punkaharju

Naturskøn køretur langs den berømte å

Alvar Aaltos Jyväskylä

Den verdensberømte finske arkitekt indledte sin karriere, og se nogle af hans markante værker.

Olofsborg i Savonlinna

Imponerende middelalderborg fra 1400-tallet

Charmerende Borgå

Vandring gennem den gamle bydel med lave træhuse, smalle gader og de karakteristiske røde pakhuse

Afgange

Vis udsolgte rejser

Afrejsedato
Varighed
Indkvartering
Afrejse
Pladser
Pris fra
15.jun2027
6dage
Finland
Hoteller i Finland
København
8+Pladser
kr.11.995
20.jul2027
6dage
Finland
Hoteller i Finland
København
8+Pladser
kr.11.995
Loading...

Hotel

Værd at vide om Finland

Fold alle ud

Busstandard

Busstandarden er normalt høj. Dog kan kvaliteten ved de kortere transfers variere.

Drikkepenge

Det er lige som i Danmark ikke kutyme at give drikkepenge. En ekstraordinær indsats må dog altid gerne belønnes.

Drikkevand

Vandet fra hanen kan normalt drikkes uden problemer medmindre andet meddeles.

Elektricitet

Eurostik som i resten af Europa. En adapter er ikke nødvendig.

Forhold for bevægelseshæmmede

Rejser til Finland er ikke egnet for bevægelseshæmmede personer.

For at alle gæster kan få det optimale ud af rejsen, forudsætter Best Travel, at man som gæst på rejsen er 100% selvhjulpen. Alle gæster forventes selv at kunne håndtere egen bagage, at kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på rejsernes gåture, som ofte er på mellem 3 og 5 km på varierende terræn.

På alle vore rejser man være i almindelig god form, og dermed selv kunne gå (evt. med sin kuffert) på både vej, fortov og til tider let ujævnt terræn.

Læs mere herom i vores betingelser.

Rejser til Finland henvender sig ydermere til folk, der er vant til at færdes i naturen og har nogenlunde god fysik. Udflugterne foregår i et sneklædt landskab bl.a. med snesko, hvilket kræver god balanceevne. Både huskysafari og snescooter-udflugten kører nogle gange gennem ujævnt terræn, hvilket kræver at man kan holde fast.

Kreditkort og valuta

Valuta er EURO. Kreditkort accepteres i vid udstrækning. Nogle få mindre steder foretrækker kontanter. Vi anbefaler derfor, at du altid har lidt kontanter til køb af vand osv. I de større byer og i lufthavnen er der hæveautomater.

Pas, visum og rejseforsikring

Finland er medlem af EU og Schengen og kræver ikke visum for danske statsborgere. Alle skal medbringe pas med en gyldighed på mindst 6 måneder efter hjemrejsedato. Det blå sygesikringsbevis er gældende i Finland, dog anbefales det at tegne en extra rejseforsikring.

Du skal altid kunne vise gyldigt billed-ID. Du bør altid have en kopi af dit pas på dig og have dit pas opbevaret et sikkert sted.

Påklædning & temperatur

Temperaturen, på Best Travels vinterrejser til Finland, ligger typisk på mellem -5 og -20 C. Medbring derfor termotøj, der egner sig til polare egne. Det anbefales flere lag løstsiddende tøj fremfor et eller to tykke stramtsiddende lag, idet luften mellem lagene isolerer.

  • Inderste lag bør være af uld eller silke. Bomuld frarådes, da det holder på fugt.
  • Mellemlag kan være fleece eller uld. Eventuelt en dunvest. Noget, der holder på varmen.
  • Yderste lag skal være vandafvisende og velisoleret som f.eiks. en dunjakke.
  • Husk at medbringe uldne sokker, gerne flere par.
  • Fodtøj skal være faste, isolerede støvler, der kan bruges i sneen. De skal have højt skaft, så sneen ikke kommer ind i støvlen.
  • Fingerhandsker frarådes. Vi anbefaler vandtætte, velisolerede vanter.
  • Hue og halstørklæde er meget vigtige, idet det er der, vi mister mest varme. Medbring gerne forskellige. Eventuelt en elefanthue, der dækker ansigtet. Materialet skal helst være uld
  • Medbring solbriller, da man kan blive sneblind ved høj solskin. Bøjlerne skal helst ikke være af metal, idet dette kan medføre frostskader.
  • Læbepomade er vigtig, da luften i de arktiske egne kan være meget tør.
  • På Apukka Resort bliver der udleveret ekstra vintertøj, som kan tages uden over ens eget tøj. Når du ikke er på Apukka Resort, gælder de andre overstående råd.

På hotellet og i restauranten er almindeligt pænt hverdagstøj tilstrækkeligt.

Sprog

Finsk er et ugrisk sprog, der ikke ligner andre skandinaviske sprog. Man lærer engelsk i skolen, men forvent ikke at alle kan tale engelsk. Nogle har lært svensk eller kommer fra svensktalende Finland.

Tidsforskel

+ 1 time. Når klokken er 12 i København, er den 13 i Kuhmo.

Kontakt Best Travel

Har du brug for hjælp?

 

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.