Forside / Rejsemål / Aalborg Lufthavn
Kulturrejser med fly fra Jylland
Med Best Travel har du et stort udbud af rejser fra Aalborg Lufthavn. På stadig flere af vores kulturrejser er det nu muligt at flyve direkte fra Aalborg Lufthavn eller at flyve via København. Vi benytter primært rutefly til rejserne og et godt samarbejde med bl.a. SAS og Norwegian gør det nemt at skifte fly i København. Bagagen skal stadig kun tjekkes ind 1 gang! Og da man nu i Kastrup også på indenrigs lander ved terminal 2, er der kort afstand til det næste fly.
Gratis parkering
Aalborg lufthavn har igennem de senere år gennemgået en forrygende udvikling med flere og flere ruter og rejsemål, udvidelser af selve lufthavnen og selvfølgelig - antallet af parkeringspladser. Det er nærmest mantraet i lufthavnen, at det - udover at være nemt at komme hertil - også skal være muligt at parkere sin bil helt gratis. Og det er populært!
Ikke kun for nordjyder
Lufthavnen er selvfølgelig nordjydernes foretrukne - men flere og flere kommer kørende fra Århus og endda længere mod syd. Hos Best Travel ser vi også hvordan fynboerne og sønderjyderne i flere og flere tilfælde tager turen til Aalborg lufthavn. Fordi det er nemt at komme dertil direkte fra motorvejen og så trækker den gratis parkering naturligvis.