MSC19001882 1 1

Havkrydstogter

MSC Cruises er et italiensk rederi med over 20 års erfaring inden for krydstogter. MSCs skibe imponerer med moderne faciliteter og en stor flåde, der udstråler skønhed og funktionalitet i smukt italiensk design.

På MSC Cruises kan du forvente en unik kombination af afslapning og eventyr. Stress og travlhed forbliver på land, når du stiger ombord på et MSC-skib. Her venter en verden af oplevelser på dig, omgivet af det uendelige hav og skiftende landskaber.

Kahytterne ombord er stilfuldt indrettet og byder på alle moderne bekvemmeligheder, herunder aircondition, garderobe, eget badeværelse med bruser, tv, telefon, hårtørrer, trådløs internetadgang (mod betaling), minibar og en sikkerhedsboks. DU kan både vælge mellem dobbeltsenge og to enkeltsenge.

Balkon
MSC22012941
MSC World Europa
MSC Grandiosa
MSC Euribia
MSC Grandiosa
MSC19001367
MSC19019267
MSC19018974
MSC19018320
MSC19018288
Prez 13
Prez 9
Prez 10
MSC19001492 (1)

MSC Cruises er for alle!

Uanset om du ønsker at udforske eksotiske destinationer eller bare nyde en afslappende havudsigt fra skibet, har MSC Cruises noget for alle rejsende. Der er masser af underholdning og aktiviteter for alle aldre, hvilket gør det til en ideel ferieoplevelse for både børnefamilier og dem, der rejser uden børn. Teaterforestillinger, shows og daglige aktiviteter sørger for uforglemmelige øjeblikke for folk i alle aldre.

Når det kommer til mad, kan du se frem til en bred vifte af spisemuligheder ombord. Helpension er altid inkluderet i prisen, hvilket betyder, at alle måltider i buffet- og hovedrestauranten er med i prisen. Derudover er der altid fri adgang til vand, te og kaffe fra automater. Besætningen ombord taler engelsk og kommer fra forskellige dele af verden, og de er alle sammen utrolig gæstfrie og smilende.

Glæd dig til at udforske verden med MSC Cruises! Her får du minder for livet!

Loading...

Fandt du ikke det krydstogt med MSC Cruises, som du ønskede? Du er velkommen til at kontakte os for andre forespørgsler.

Ring på tlf. 70209899 eller skriv til vores krydstogtekspert Randi på [email protected].

Værd at vide - MSC Cruises

Hvis du starter/slutter krydstogtet med en flyrejse, skal du være opmærksom på flyselskabets bagageregler. Disse finder du på www.besttravel.dk/flyinfo

Såfremt der ikke indgår rejse med fly på dit krydstogt, opfordrer MSC Cruises sine gæster til at begrænse deres bagage til to kufferter pr. person (som ikke overstiger 90x75x43 cm og 23 kg pr. stykke bagage), og to stykker håndbagage pr. person (som ikke overstiger 56x45x25 cm og 23 kg pr. stykke håndbagage). I de rejsedokumenter, som du modtager før afrejse, vil der være specielle kuffertmærker, som du skal forsyne din bagage med inden ombordstigning.

Bemærk, at din bagage kontrolleres inden ombordstigningen, og det er ikke tilladt at medbringe f.eks. mad- og drikkevarer.

Når du forlader skibet igen, bliver bagagen bragt fra kahyt til kaj af skibets personale. Aftenen før udleveres specielle kuffertmærker, som bagagen forsynes med. Bagagen sættes udenfor kahytsdøren den sidste nat på turen. Da alle gæster, ikke kan komme fra borde samtidig bliver man delt ind i grupper efter kuffertmærkernes farve. Det fremgår af programmet hvilket tidspunkt din "farve-gruppe" skal gå fra borde.

Typisk på førstedagen for dit krydstogt, afholdes der en sikkerhedsdemonstration. Deltagelse heri er obligatorisk og bliver registreret.

Ca. 1 uge inden afrejse sender vi dine rejsedokumenter der inkluderer din krydstogtsbillet fra MSC Cruises samt de sidste afrejseinformationer. Krydstogtsbilletten er udstedt af MSC Cruises og informationerne er derfor på engelsk. Krydstogtsbilletten indeholder bla. dit kuffertmærke som skal påsættes din kuffert inden ombordstigningen. Krydstogtbilletten skal medbringes og afleveres ved check-in på skibet.

Alle skibe har butikker, som blandt andet sælger parfume, smykker og tøj samt et udvalg af taxfree varer. Der er ligeledes frisør, fotograf og vaskeri-service (ikke selvbetjening) ombord.

Bemærk, at alkoholiske drikkevarer, indkøbt i de toldfri butikker, ikke må
indtages om bord, og at de udleveres til passagererne/skal afhentes inden, man går fra borde.

Børn er meget velkomne ombord hos MSC Cruises, og skibets faciliteter er tilpasset børnefamilier.

Der arrangeres underholdning og aktiviteter for børn fra 3 år og opefter. Børneaktiviteterne er gratis, og er organiseret for de forskellige aldersgrupper.

Alle underholdningsaktiviteter, både for de yngre gæster og de voksne, foregår altid på engelsk og også på en del andre sprog (dog ikke de skandinaviske sprog). 

Der er legeområde - både indvendigt og udvendigt på alle skibene.

Der er højstole og særlige børnemenuer i restauranterne, men ikke særlig service til børn, så man kan evt. selv medbringe bestik/kop osv. og selv sørge for at vaske disse ting i sin kahyt.
På udflugterne tilbydes specielle børnepriser.

MSC Cruises tilbyder ikke babysitterservice.

Senest 1 uge før afrejse, modtager du dine rejsedoku­menter og de sidste afrejseinformationer. Din tildelte check-in tid vil fremgå af din MSC Cruises billet. Vær op­mærksom på, at tiden kan ændre sig - det er den senest modtaget billet som er gældende. Hvis man ikke har mulighed for check-in på det angivne tidspunkt, anbefaler vi senest check-in senest 3 timer før afrejsetidspunktet, og så venter man blot til det bliver ens tur.

Om­bordstigningen foregår i denne rækkefølge:

1) Først afleveres bagagen til besætningen, som sørger for, at den bliver bragt til din kahyt. Husk at påføre dine forud printede kuffertmærker til al ba­gage inden ankomsten til skibet.

2) Herefter går man til check in-skrankerne og fremviser den påkrævede dokumentation for hver rejsedeltager - pas, billet og evt. påkrævet doku­mentation for vaccination m.m. Der tages foto af hver deltager og der udleveres Cruise Card, som altid skal vises ved afstigning og ombordstigning, samt ved alle køb ombord. Cruise Card fungerer også som nøgle til din kahyt.

3) Efter ombordstigningen går du direkte til kahyt­ten. Typisk vil bagagen allerede stå klar ved kahyts­døren, og ellers bliver den leveret i løbet af efter­middagen.

4) Sæt penge ind på dit MSC Cruise Card. Benyttes VISA-kort, kan der ”tankes op” i automaterne, som findes flere steder på skibet. Benyttes MasterCard, skal kortet blot registreres en gang.

Service charge tillægges automatisk på ydelser omborg på skibet som ikke er forudbetalt. På drikkevarer og drikkevare-pakker tillægges et service charge på 15 %.

På spa behandlinger og specielle restaurantpakker, internet pakker etc. tillægges et service charge på op til 20%.

Disse tilkøb skal hos Best Travel ske senest 35 hverdage før afrejsen. Herefter kan tilkøb foretages direkte på MSC Cruises egen hjemmeside.

Service-fee
Service-fee, som omfatter drikkepenge, udgør et fast beløb pr. gæst pr. nat, som bliver fordelt til besætningen. Betaling af beløbet er obligatorisk, og skal ses som en del af krydstogtets pris. Beløbet forudbetales inden krydstogtets start.

Der er døgnet rundt gratis adgang til kaffe/te/vand i skibets buffetrestaurant.
Drikkevarer afregnes efter forbrug eller man kan tilkøbe én af nedenstående drikkevarepakker som er gældende under hele krydstogtet.

Det er et krav, at alle i kahytten/alle som rejser sammen køber samme pakke.
Du sparer 15 % i service charge på drikkevarepakkens pris ved at tilkøbe inden afrejsen.
Tilkøb hos Best Travel skal ske senest 35 hverdage før afrejsen. Herefter kan tilkøb foretages direkte på MSC Cruises egen hjemmeside via dit personlige login hvor du skal bruge dit MSC-bookingnummer.

Du bestiller drikkevarepakker ved at logge ind på din bestilling på MSC Cruises egen hjemmeside  (indtil 4 dage før afrejse).

Vær venligst opmærksom på, at i henhold til den saudiske lov vil der ikke blive serveret alkohol under anløbene i saudiarabiske havne. Alkohol vil være tilgængeligt for vores gæster, når skibet sejler i internationalt farvand.

ALL INCLUSIVE DRIKKEVAREPAKKER

  • Easy drikkevarepakke: 7 nætter eller længere: kr. 290,- per person/nat
    og 1-6 nætter: kr. 320,- per person/nat
    Nyd friheden til at slukke din tørst når som helst med et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl, et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke (kaffe, espresso, cappuccino, café latte, varm chokolade og te).
    Easy drikkevarepakken serveres i barer, buffetrestauranten og hovedrestauranterne, det omfatter også Ocean Cay og andre eksklusive destinationer, men serveres ikke på signatursteder (Venchi 1878-etablissementer, Lavazza Coffee Shop, Jean Philippe Chocolate, Coffee, Crepes & Gelato, Starship Club, Hola! Tacos & Cantina).
    I specialrestauranter kan Easy drikkevarepakken ikke benyttes - her er det kun Easy Plus og Premium Extra drikkevarepakker man kan gøre brug af. Det er dog muligt at opgradere fra Easy drikkevarepakke til Easy Plus og Premium Extra drikkevarepakker ombord på skibet.
     
  • Easy Plus drikkevarepakke: 7 nætter eller længere: kr. 400,- per person/nat
    og 1-6 nætter: kr. 420,- per person/nat

    Alle drikkevarer op til 9€ / 10$: Easy Plus drikkevarepakken inkluderer dine favoritcocktails frosne og klassiske, forskellige spiritusmærker, aperitifs og likører. Et stort udvalg af vine indgår pr. glas samt 10 % rabat på vinflasker købt ombord. Stort udvalg af fad- og flaske øl, alkoholfrie cocktails, sodavand, mineralvand, kaffedrikke (latte, espresso, cappuccino m.v.), varm chokolade og te.
     
    Easy Plus drikkevarepakken kan nydes i vores barer, buffet, restauranter, specialrestauranter, Ocean Cay Island og andre eksklusive destinationer. Kan ikke indtages på signatursteder (Venchi 1878-etablissementer, Lavazza Coffee Shop, Jean Philippe Chocolate, Coffee, Crepes & Gelato, Starship Club, Hola! Tacos & Cantina).
     
  • Premium Extra drikkevarepakke: 7 nætter eller længere: kr. 550,- per person/nat og 1-6 nætter:
    kr. 570,- per person/nat
    Alle drikkevarer op til 14€ / 16$: Premium Extra drikkevarepakke indeholder en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af Premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25 % rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele vores udvalg af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke, kaffe (latte, espresso, cappuccino m.v.) varm chokolade og te.
     
    Premium Extra drikkevarepakken kan nydes i vores barer, buffet, restauranter, specialrestauranter, Ocean Cay Island og andre eksklusive destinationer. Kan ikke indtages på signatursteder (Venchi 1878-etablissementer, Lavazza Coffee Shop, Jean Philippe Chocolate, Coffee, Crepes & Gelato, Starship Club, Hola! Tacos & Cantina).
     
  • Alkoholfri drikkevarepakke for voksne: 7 nætter eller længere: kr. 180,- per person/nat og 
    1-6 nætter: kr. 190,- per person/nat
    MSC Cruises tilbyder et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, kaffedrikke (latte, espresso, cappuccino m.v.) varm chokolade, te og softice.
     
    Drikkevarepakken kan nydes i barer, buffet- og hovedrestauranter, Ocean Cay Island og andre eksklusive destinationer. Kan ikke indtages i specialrestauranter og på signatursteder (Venchi 1878-etablissementer, Lavazza Coffee Shop, Jean Philippe Chocolate, Coffee, Crepes & Gelato, Starship Club, Hola! Tacos & Cantina).
     
  • Børne-drikkevarepakke: 7 nætter eller længere: kr. 130,- per person/nat
    og 1-6 nætter: kr. 140,- per person/nat
    Sodavand og meget mere! Giv dine børn friheden til at nyde alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, et udvalg af kaffedrikke, varm chokolade, te og softice. Børne-drikkevarepakken kan nydes på udvalgte barer, buffet- og hovedrestauranter, Ocean Cay Island og andre eksklusive destinationer.
     
    Kan ikke indtages i specialrestauranter og signatursteder (Venchi 1878-etablissementer, Lavazza Coffee Shop, Jean Philippe Chocolate, Coffee, Crepes & Gelato, Starship Club, Hola! Tacos & Cantina).
     
    Gælder for mindreårige børn i alderen 3-17 år på europæiske rejseruter og mindreårige børn i alderen 3-20 år på nordamerikanske og caribiske rejseruter og som er en del af en gruppe/familie som køber voksne drikkevarepakker.

Rejsedokumenter og pas, penge, smykker og andre værdifulde genstande, elektronisk udstyr, medicin, bleer og andre genstande, du måtte have brug for med kort varsel, bør være i ens håndbagage.

Genstande, der anses for at være skrøbelige, personlige og/eller værdifulde, må kun medbringes som håndbagage, da MSC Cruises ikke kan påtage sig ansvar for deres skade eller tab. Sørg for at have dit ID/pas og alle check-in dokumenter ved hånden.

MSC tillader kun gravide at rejse til og med uge 23 i graviditeten. Det anbefales gravide at medbringe en lægeattest fra ens læge på engelsk, der bekræfter at den gravide er i stand til at rejse i den periode krydstogtet varer. Oplys altid om eventuel graviditet ved bestilling, så vi er sikre på, at alle regler overholdes.

Det er ikke muligt at invitere gæster med ombord på skibet.

Når vi fremsender dine rejsedokumenter, vil vi oplyse, hvorfra skibet afgår:

I Kiel afgår skibene oftest fra Ostuferhafen. I Hamburg afgår skibene oftest fra Hamburg Cruise Center Altona eller Cruise Center Steinwerder.

I København afgår skibet fra ét af disse steder:

  • Frihavnen, som bl.a. er Orientkajen, Levantkajen og Sundkaj. Nærmeste station er Nordhavn, hvorfra der 15 minutters gang til Frihavnen. Betjenes også af bus 26.

  • Langelinie. Nærmeste station er Østerport, hvorfra der er 15 minutters gang til Langelinie.

  • Den nye krydstogtsterminal Oceankaj.  Nærmeste station er Nordhavn, hvorfra der 45 minutters gang til Oceankaj. Betjenes også af bus 26. Der findes offentlige parkeringsmuligheder fra ca. kr. 400,- pr uge.

I København er hjemkomsten ikke nødvendigvis til samme kaj, som krydstogtet startede fra.

Starter dit krydstogt i en anden by end de ovennævnte, vil vi fremsende information om afsejlingsstedet, når rejsedokumenterne sendes.

Når du er på havet, er det ikke muligt at få adgang til internettet ved hjælp af en højhastighedsbredbåndsforbindelse, som du ville gøre på land. I stedet er internetforbindelse om bord leveret af forbindelser mellem skibet og kommunikationssatellitter.

Internetforbindelsen er tilgængelig 24 timer i døgnet på stort set hele fartøjet, også i fællesområderne, og det kan anvendes via din smartphone, tablet eller bærbare computer. Du kan også benytte computerne på internetcafé ombord, som er udstyret med skærme i fuld størrelse, tastatur og printere af høj kvalitet. Internetcaféen er åben døgnet rundt.

Vær opmærksom på, at spidsbelastning perioderne for brug af internet om bord plejer at være om morgenen, eller når et stort antal gæster vender tilbage fra landudflugter.
I disse perioder kan overbelastning gøre internetadgangen langsommere, ligesom den ville gøre på landjorden. Det er derfor bedst at undgå disse perioder, hvis det er muligt.

Bestil inden krydstogtets start og spar op til 20 % i forhold til prisen om bord! Du kan finde informationer og bestille internetpakker via dit personlige login på MSC Cruises egen hjemmeside.

Alle kahytter har to enkeltsenge eller dobbeltseng, badekar/dusch og toilet, klimaanlæg, fjernsyn, telefon, hårtørrer, minibar og værdiboks. Der er rengøring i kahytten 2 gange dagligt. 

Det er strengt forbudt at ryge i kahytten, også udendørs i kahytter med balkon.

Der er 110/220 volt strømudtag og vil normalt ikke være brug for adapter, ellers kontakt receptionen og de vil være behjælpelig med en adapter. Varmegenererende enheder (såsom elkedler, flaskevarmere til babyer, elektriske tæpper osv.) er ikke tilladt om bord. De eneste elektriske apparater, der er tilladt i kahytterne er: Elektriske barbermaskiner, hårtørrer, batteriopladere og computere.

MSC Cruises forbeholder sig ret til at ændre den tildelte kahyt helt frem til afrejse, til en anden kahyt af tilsvarende eller højere kahytsstandard.
Vi kan ikke garantere en bestemt kahyts placering.

BELLA
Bella-kahytterne findes både som indvendige-, udvendige- og balkonkahytter. Bella-kahytterne er den mest prisvenlige kahytskategori.

  • Mulighed for at ønske tidlig eller sen middag i restauranten. Dit ønske er ikke garanteret, og det bekræftes først ombord. Bemærk, at hvis I rejser flere sammen (i flere kahytter), så kan det ikke garanteres, at I spiser sammen om aftenen.
  • Kun uspecificerede kahytter. Det er ikke muligt at vælge kahytsnummer på i Bella-kategorien og kahytsnummer bliver senest oplyst ved check-in på skibet.
  • Kahytterne er som regel mindst og har ofte begrænset udsigt.

FANTASTICA
Fantastica-kahytterne findes både som indvendige, udvendige og balkonkahytter.
Fantastica-kahytterne har bedre placeringer og er ofte lidt større end Bella-kahytterne. Jo højere dæk, desto højere pris, og det samme gælder størrelserne på Fantastica-kahytterne.

  • Prioriteret tidlig eller sen middag i restauranten i henhold til ønske - bliver først endelig bekræftet ombord på skibet.
  • Morgenmad i kahytten (gratis levering af morgenmad).
  • 20 % rabat på udvalgte forudbetalte pakker i specialrestauranter.

AUREA
Inkluderer alle fordelene fra Fantastica. Tilgængelig for suiter og balkonkahytter med den bedste beliggenhed (højt oppe eller tæt på SPA-afdelingen).

  • Prioriteret boarding og aflevering af bagage på ankomstdagen.
  • Velkomstpakke i kahytten ( Prosecco + chokolade).
  • Adgang til et reserveret område i hovedrestauranten med ’My Choice Dining’ som tilbyder fleksible spisetider.
  • 24-timers roomservice (kun fri levering).
  • Eget soldæk kun for Aurea-gæster.
  • Gratis adgang til spa-området (Termisk område).
  • Balinesisk massage: Eksklusivt tilbud før krydstogtet. Tilgængeligt op til 2 dage før ombordstigning (Ikke gældende på MSC World Cruises).
  • 10 % rabat på alle SPA-behandlinger købt ombord på skibet.

Det er ikke tilladt at medbringe dyr af nogen slags ombord.

Livet ombord på skibet er helt pengeløst. Det vil sige, at man ikke kan betale med hverken kre­ditkort eller kontanter, når der købes drikkevarer, shoppes i skibets butikker eller købes udflugter etc. Alle disse ting bliver i stedet påført dit cruise card.

Det er til enhver tid muligt at få udskrevet et kontoudtog i receptionen, så man ved, hvad man har brugt ombord. Det er også muligt løbende at følge forbruget i MSC app’en og via tv’et i din kahyt.

Den sidste aften får man udleveret et skriftligt kon­toudtog, og er der nogle indvendinger, skal man henvende sig til receptionen.

Dit cruise card fungerer også som nøgle til din kahyt.

Er du medlem af MSC Cruises loyalitetsklub MSC Voyagers Club bedes medlemsnummeret opgivet ved bestilling. Dette er meget vigtigt, da det ikke er muligt at få en evt. rabat udbetalt efter at rejsen er betalt.

MSC Cruises giver ikke rabat til MSC Voyagers Club medlemmer på krydstogter, hvor Best Travel har forhåndsindkøbt kahytter - samt på visse nedsatte krydstogter.

MSC Voyagers Club har 5 medlems niveauer:

- Welcome
- Classic
- Silver
- Gold
- Diamond

Medlemmer på Welcome-niveau kan ikke få rabat på selve krydstogtet.

Medlemskab af MSC Voyagers Club giver foruden en række fordele ombord også optjening af point samt rabatter på mange krydstogter (Undtagen på drikkevarepakker, fly og andre tillægsydelser).

Hver gang du tager på krydstogt med MSC Cruises, optjener du point, og efterhånden som dine point vokser, vokser dine privilegier og status også.

MSC Voyagers Club-medlemskab er betinget af mindst ét ​​krydstogt hvert tredje år. Hvis du ikke har gennemført et krydstogt med MSC Cruises i tre år efter tilmeldingsdatoen eller din sidste afstigningsdato, udløber dit medlemskab. Hvis dit medlemskab udløber, skal du tilmelde dig igen. Du vil blive tildelt Classic-status og et nyt klub identifikationsnummer.

På MSC Cruises egen hjemmeside kan du læse yderligere om MSC Voyagers Club medlemskab.

Man spiser godt til søs og der er god mulighed for at få sulten stillet ombord på MSC-skibene.

Skibets buffetrestaurant er åben til morgenmad, frokost, middag samt til aftensnacks.
I løbet af åbningstiden tilpasses udvalget tidspunktet på dagen. Døgnet rundt kan der gratis hentes kaffe/te og isvand i buffetrestauranten.

  • Morgenmad
    Dagen starter med morgenmad, der er forskellige valgmuligheder: Få morgenmaden (Continental Breakfast ) bragt til kahytten (denne service er gratis hvis du har valgt krydstogtoplevelsen Fantastica eller Aurea). I buffetrestauranten er der stort tag selv-bord, dette er især populært på dage hvor skibet anløber en havn tidligt og der kan være rigtig mange mennesker. I hovedrestauranterne er udvalget også stort, her vælger man fra menukortet, bestiller hos tjeneren og får maden bragt til bordet.
     
  • Frokost
    Frokosten kan nydes i buffetrestauranten, men kan også fås som a la carte hovedrestauranten.
     
  • Aftensmad
    På dit cruise card kan du se i hvilken hovedrestaurant du skal spise aftensmad og hvornår, samt bordnummer. Disse tider er faste under hele krydstogtet. Her sidder man typisk ved borde med plads til 6-8 gæster. Du har ved bestilling mulighed for at afgive ønske om, hvilken spisning du foretrækker, men dette kan først bekræftes ved ombordstigningen. Aftensmaden er som udgangspunkt a la carte servering. Menukortet skifter hver aften, og der findes et specielt menukort for børn.
     
    Aftensmaden er opdelt i 2 spisninger - en tidlig i tidsrummet ca. kl. 17.30 - 19.30 og en sen i tidsrummet ca. kl.19.45 - 21.45 i hovedrestauranterne. Du vil få tildelt et tidspunkt indenfor disse tidspunkter. I krydstogtsoplevelsen; Aurea har man fri spisetid i et bestemt område i hovedrestauranten.
     
    Det er også muligt at spise mere uformelt i skibets buffetrestaurant.
     
    På de nyere skibe er der udover de inkluderede hovedrestauranter også en række specialrestauranter, hvor man mod et tillæg har mulighed for at spise frokost eller middag.
     
    Spisetider og åbningstider på samtlige barer, caféer og restauranter ombord fremgår af den skibsavis, som hver dag bringes til din kahyt.

I København er det muligt at parkere bilen tæt ved skibet.

Oceankaj: Det er muligt at benytte den offentlige parkeringsplads, som ligger ca. 50-100 meter fra skibene. Der er plads til ca. 200 biler, og det er en betalingsplads uden mulighed for forhåndsreservation.

Frihavnen: Kontakt informationen i krydstogtterminalen ved ankomst. De arrangerer parkering af din bil i et lagerhus, hvis der er pladser ledige, alternativt finder de en udendørs parkering plads. Din bil vil holde parkeret på Copenhagen Malmö Ports ejendom på eget ansvar og regning. Prisen for at holde parkeret en hel uge er Euro 90, og herefter Euro 15 per dag. Kontakt krydstogtterminalen for yderligere information på tel.: +45 2292 3475.

Langelinie og Nordre Toldbod: Desværre kan du ikke parkere i en længere periode ved Langelinie og Nordre Toldbod. Hvis du rejser herfra er det nærmeste parkeringshus i Dronningens Tværgade 4, 1302 Copenhagen. Det koster DKK 320 per dag.

Kilde: https://www.visitcopenhagen.com/copenhagen/planning/transportation-cruise-terminals

Den rejsende har altid selv ansvaret for, at pas og visum er i orden. Det er derfor vigtigt, at du i god tid får tjekket om der kræves visum til det pågældende land, og om du eventuelt skal have fornyet dit pas.

På et krydstogt med MSC Cruises skal du altid have pas med, uanset hvorhen rejsen går.
Dit pas skal være gyldigt minimum 6 måneder efter krydstogtets afslutning. Er udløbsdatoen kortere end 6 måneder efter endt rejse, godkender MSC Cruises ikke dit pas, og du vil blive afvist ved skibet. Børn og spædbørn skal have eget pas.

Ved bestilling skal du kontrollere at navne i pas og bestillingsbekræftelse er identiske. Det kan være forbundet med større omkostninger, hvis navne skal ændres efterfølgende.

Sørg for, at du opfylder kravene til visum i hver havn på dit krydstogt, også selvom du bliver ombord på skibet. Det er derfor vigtigt, at du kontrollerer hvilke regler, der gælder for netop dit rejsemål og du skal selv sørge for at søge visum. 

Er du ikke dansk statsborger, bør du søge oplysning om forhold vedrørende indrejse i de pågældende lande.

Den rejsende er selv ansvarlig for følgerne af manglende eller ikke-gyldigt visum.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside (Gældende for danske statsborgere) www.um.dk

Ønsker du hjælp til bestilling af visum, anbefaler vi www.visumservice.dk (mod gebyr).

På skibene vil du møde personale fra mange forskellige lande. Da MSC Cruises er et italiensk krydstogtrederi vil officererne oftest være italienere. Der benyttes flere hovedsprog ombord - normalt vil alle danske gæster modtage information på engelsk. Medmindre andet er angivet, medfølger der ikke repræsentant fra Best Travel eller anden dansk rejseleder på krydstogterne.

Priserne for drikkevarer ombord ligger på et ganske rimeligt niveau. Kaffe/te/juice til morgenmaden, kaffe/te til afternoon tea samt vand til alle måltider (serveret i karafler/kander) er gratis. Døgnet rundt kan der i skibets buffetrestaurant afhentes/nydes gratis kaffe/te og vand. Prisniveauet (med forbehold for ændringer) er:

Sodavand 2,90 euro, øl 4,90 euro, vand på flaske 2 euro, kaffe/te 2 euro, 1 flaske vin fra 15 euro, 1 karaffel vin fra 9 euro og alkohol-holdige drinks 7 euro. Der er dog oftest et godt tilbud på drinks hver aften i baren - ligesom man man har mulighed for at købe et forudbetalt drinkskort, som giver rabat. Læs mere herom i programmet, som bringes til din kahyt hver aften.

Hver aften bringes der et program til din kahyt. På dette kan man læse, hvad der foregår næste dag. Hvornår skibet er i havn, hvornår man passerer specielle ting (eksempelvis Storebæltsbroen) hvilke udflugter der tilbydes, samt hvilken påklædning der er anbefalet til næste dags middag. En vejrudsigt for næste dag er også at finde her.

I programmet er der også en liste over de aktiviteter som tilbydes den efterfølgende dag - og der findes altid en række gode tilbud på drikkevarer og eksempelvis spa-behandlinger. Væsentlige nyheder/ting om turen bringes også her. Programmet er skrevet på engelsk. I dette program vil man også - når turen nærmer sig sin afslutning - kunne læse mere om de formaliteter, som er gældende for afstigningen.

Vi vil gerne sikre os, at du altid er forberedt, når du sejler med MSC Cruises. Nedenfor er nogle forslag til at sikre, at du pakker passende tøj for de forskellige aktiviteter, du vil foretage under dit krydstogt.
Påklædningen ombord er meget afslappet - præcis som på en hver anden ferie.

Til middagene om aftenen køres med 3 forskellige påklædnings former, afslappet, uformelt og formelt.
Det afslappede kan f.eks. være en polo/skjorte/T-shirt og et par bukser.

Til de uformelle aftener er det ikke velset at bære jeans - og en jakke eller lignende for herrerne samt en kjole/nederdel for kvinderne vil være velset.

Til de formelle aftener, f.eks. kaptajnens gallamiddag, forventes det at herrerne er i et, gerne mørkt, jakkesæt mens vi til kvinderne anbefaler en pæn kjole, nederdele, pæne bukser/buksedragt.

Fritidstøj anbefales til dagtimerne.
Til landudflugter, som kan omfatte besøg på religiøse steder, anbefaler vi, at der bæres passende tøj (dækkede knæ og skuldre).
Der arrangeres forskellige dag- og aftentemafester ombord. Du må gerne medbringe lyst tøj til solskinsfesten og noget hvidt til den hvide fest eller tøj i de italienske farver til den italienske temaaften.

Det er ikke tilladt at opholde sig i restauranterne iført badetøj og badekåbe og badetøfler. Om aftenen er det ikke tilladt at bære shorts i restauranterne.

Et sjal, en let jakke eller sweater anbefaler vi at du medbringer til køligere nætter og i skibets klimatiserede offentlige områder.
I dagens skibsavis, som bringes til din kahyt dagligt, fremgår det, hvad der er den anbefalede påklædning til næste aftenens middag.

Der medfølger ikke dansk rejseleder på MSC krydstogterne, medmindre dette er udtrykkeligt specificeret som inkluderet på den enkelte rejse. Personalet ombord taler engelsk og udflugterne guides ligeledes på engelsk.

Rygning er ikke tilladt i din kahyt - ej heller på balkonen, hvis kahytten har egen balkon. Rygning er ligeledes ikke tilladt i restauranterne, teateret og i de fleste opholdsrum. Der findes afmærkede rygerområder ombord. På pool-dækket er rygning kun tilladt i et begrænset område. I udflugtsbusserne er rygning forbudt.

På pool dækket er der masser af solstole og liggestole. Disse er til fri afbenyttelse, men må ikke reserveres/holdes, hvis man ikke bruger dem. Der udlånes gratis håndklæder ved pool dækket.

Ved bestilling af rejsen eller i god tid inden afrejsen, bedes du oplyse om eventuelle fødevareallergier, ønsker om specialmåltider. Det er muligt at få vegetarmad, glutenfri mad og andre specialmåltider. Medbringer du kørestol eller har du brug for særlig assistance ombord skal dette også meddeles os i god tid inden krydstogtets start.

I den forbindelse skal du udfylde en formular der hedder: ”Special Needs Form” som vi sender til dig. Efter du har udfyldt formularen, skal du returnere den til os, hvorefter vi sender den videre til MSC Cruises.

Et krydstogt byder på mange spændende destinationer og MSC Cruises tilbyder et hav af forskellige udflugter. Der arrangeres forskellige udflugter i alle anløbshavne undervejs. Udflugterne kan bestilles ombord, enten ved henvendelse til Excursion Office eller direkte via Tv’et i kahytten eller i MSC app’en.

Udflugterne kan også bestilles hjemmefra via Best Travel (senest 35 dage før afrejse) eller via dit personlige login på MSC Cruises hjemmeside. (indtil 4 dage før afrejse)

Enkelte udflugter kan blive udsolgt, så hvis du vil være sikker på at få plads på en bestemt udflugt, anbefaler vi, at du bestiller hjemmefra.

Du kan også vælge at gå i land og opdage byerne på egen hånd.

Bemærk, at udflugterne ikke er med dansk rejseleder. 

MSC for me er en app til smartphones, som kan benyttes på en række af de nyere MSC-skibe – se hvilke på www.msccruises.dk. Skal du sejle med et af disse skibe, anbefales det at hente MSC app’en inden krydstogtets start. Her er det bl.a. muligt at registrere sit kreditkort (MasterCard eller lign.), så dette er gjort på forhånd. Bemærk, at VISA/Dankort ikke kan registreres i app’en.

Ombord på skibet kan man i app’en følge dagens aktiviteter og udflugter, samt tilmelde sig disse. Ligeledes kan man her følge sit forbrug ombord. Det er også muligt at chatte med venner/familie ombord via app’en.

Når du rejser med MSC Cruises, er du samtidig med til at støtte UNICEFs humanitære arbejde for gadebørn i Brasilien. Derfor opfordres alle gæster til at give en donation på 1 euro pr gæst/krydstogt (ikke pr. dag). Hvis du accepterer denne donation, skal du ikke foretage dig yderligere. Hvis du ikke ønsker at støtte projektet, kan du henvende dig i receptionen inden turens sidste aften.

Når man skal ud at rejse, er det altid vigtigt, at man har de rigtige vaccinationer. Best Travel kan ikke rådgive dig i forbindelse med vaccinationer eller andre rejsemedicinske spørgsmål. Vi anbefaler derfor, at du henvender dig hos egen læge eller et vaccinationscenter, hvor du kan få korrekt vejledning og vaccinationer.

Du kan også kigge på Statens Serums Institut, hvor du finder en oversigt over sygdomsrisici, og hvad der anbefales af vaccinationer, når man rejser til de forskellige lande.

Priserne ombord er på krydstogter i Skandinavien og i Europa opgivet i euro, mens der på turene i Caribien, Amerika og Sydamerika afregnes i US dollars.

På alle skibe findes der vaskeri (ikke selvbetjening) som mod tillæg tilbyder vask, rens og eller strygning af tøj. Yderligere information og prisliste findes i kahytten.

MSC Cruises udsteder ikke rejsedokumenter til dit krydstogt før der er lavet web check-in.
Best Travel giver dig besked, når det er tid til lave registreringen. Hvis du støder på problemer undervejs, hjælper vi dig gerne med det.

Når der er foretaget web-check-in kan du logge på med dit MSC bookingnummer/oprette en profil på www.msccruises.dk

Inden krydstogtet påbegyndes, er det dermed muligt at tilkøbe udflugter, drikkevarepakker etc.

Overdådigt indrettede suiter, en eksklusiv 24-timers butlerservice og en dedikeret concierge er kun begyndelsen på disse eksklusive krydstogtoplevelser. Velkommen til MSC Yacht Club, en krydstogtoplevelse som ingen anden.

Du kan opleve det ultimative indenfor MSC eksklusivitet med MSC Yacht Club, som er tilgængelig ombord på: MSC Bellissima, MSC Divina, MSC Fantasia, MSC Grandiosa, MSC Meraviglia, MSC Preziosa, MSC Seascape, MSC Seashore, MSC Seaside, MSC Seaview, MSC Splendida, MSC Virtuosa og MSC World Europa.

Lagner i egyptisk bomuld, madras med memoryskum og et udvalg af puder sikrer en god nats søvn i din Yacht Club-suite. Din 24-timers Butler er klar til alt, hvad du måtte have brug for, og den gratis minibar giver dig en forfriskning døgnet rundt, så du kan få mest muligt ud af dit luksuskrydstogt.

Nyd film og underholdning på widescreen-tv ‘et, eller beundre den enestående udsigt fra dit panoramavindue eller private balkon. 

Yderligere informationer om MSC Yacht Club finder du på MSC Cruises egen hjemmeside.

Bagage

Sikkerhed ombord

Typisk på førstedagen for dit krydstogt, afholdes der en sikkerhedsdemonstration. Deltagelse heri er obligatorisk og bliver registreret.

Rejsedokumenter

Ca. 1 uge inden afrejse sender vi dine rejsedokumenter der inkluderer din krydstogtsbillet fra MSC Cruises samt de sidste afrejseinformationer. Krydstogtsbilletten er udstedt af MSC Cruises og informationerne er derfor på engelsk. Krydstogtsbilletten indeholder bla. dit kuffertmærke som skal påsættes din kuffert inden ombordstigningen. Krydstogtbilletten skal medbringes og afleveres ved check-in på skibet.

Butikker ombord

Alle skibe har butikker, som blandt andet sælger parfume, smykker og tøj samt et udvalg af taxfree varer. Der er ligeledes frisør, fotograf og vaskeri-service (ikke selvbetjening) ombord.

Bemærk, at alkoholiske drikkevarer, indkøbt i de toldfri butikker, ikke må
indtages om bord, og at de udleveres til passagererne/skal afhentes inden, man går fra borde.

Børn og unge ombord

Børn er meget velkomne ombord hos MSC Cruises, og skibets faciliteter er tilpasset børnefamilier.

Der arrangeres underholdning og aktiviteter for børn fra 3 år og opefter. Børneaktiviteterne er gratis, og er organiseret for de forskellige aldersgrupper.

Alle underholdningsaktiviteter, både for de yngre gæster og de voksne, foregår altid på engelsk og også på en del andre sprog (dog ikke de skandinaviske sprog). 

Der er legeområde - både indvendigt og udvendigt på alle skibene.

Der er højstole og særlige børnemenuer i restauranterne, men ikke særlig service til børn, så man kan evt. selv medbringe bestik/kop osv. og selv sørge for at vaske disse ting i sin kahyt.
På udflugterne tilbydes specielle børnepriser.

MSC Cruises tilbyder ikke babysitterservice.

Check-in og ombordstigning

Senest 1 uge før afrejse, modtager du dine rejsedoku­menter og de sidste afrejseinformationer. Din tildelte check-in tid vil fremgå af din MSC Cruises billet. Vær op­mærksom på, at tiden kan ændre sig - det er den senest modtaget billet som er gældende. Hvis man ikke har mulighed for check-in på det angivne tidspunkt, anbefaler vi senest check-in senest 3 timer før afrejsetidspunktet, og så venter man blot til det bliver ens tur.

Om­bordstigningen foregår i denne rækkefølge:

1) Først afleveres bagagen til besætningen, som sørger for, at den bliver bragt til din kahyt. Husk at påføre dine forud printede kuffertmærker til al ba­gage inden ankomsten til skibet.

2) Herefter går man til check in-skrankerne og fremviser den påkrævede dokumentation for hver rejsedeltager - pas, billet og evt. påkrævet doku­mentation for vaccination m.m. Der tages foto af hver deltager og der udleveres Cruise Card, som altid skal vises ved afstigning og ombordstigning, samt ved alle køb ombord. Cruise Card fungerer også som nøgle til din kahyt.

3) Efter ombordstigningen går du direkte til kahyt­ten. Typisk vil bagagen allerede stå klar ved kahyts­døren, og ellers bliver den leveret i løbet af efter­middagen.

4) Sæt penge ind på dit MSC Cruise Card. Benyttes VISA-kort, kan der ”tankes op” i automaterne, som findes flere steder på skibet. Benyttes MasterCard, skal kortet blot registreres en gang.

Service charge

Service charge tillægges automatisk på ydelser omborg på skibet som ikke er forudbetalt. På drikkevarer og drikkevare-pakker tillægges et service charge på 15 %.

På spa behandlinger og specielle restaurantpakker, internet pakker etc. tillægges et service charge på op til 20%.

Disse tilkøb skal hos Best Travel ske senest 35 hverdage før afrejsen. Herefter kan tilkøb foretages direkte på MSC Cruises egen hjemmeside.

Service-fee
Service-fee, som omfatter drikkepenge, udgør et fast beløb pr. gæst pr. nat, som bliver fordelt til besætningen. Betaling af beløbet er obligatorisk, og skal ses som en del af krydstogtets pris. Beløbet forudbetales inden krydstogtets start.

Drikkevarepakker

Der er døgnet rundt gratis adgang til kaffe/te/vand i skibets buffetrestaurant.
Drikkevarer afregnes efter forbrug eller man kan tilkøbe én af nedenstående drikkevarepakker som er gældende under hele krydstogtet.

Det er et krav, at alle i kahytten/alle som rejser sammen køber samme pakke.
Du sparer 15 % i service charge på drikkevarepakkens pris ved at tilkøbe inden afrejsen.
Tilkøb hos Best Travel skal ske senest 35 hverdage før afrejsen. Herefter kan tilkøb foretages direkte på MSC Cruises egen hjemmeside via dit personlige login hvor du skal bruge dit MSC-bookingnummer.

Du bestiller drikkevarepakker ved at logge ind på din bestilling på MSC Cruises egen hjemmeside  (indtil 4 dage før afrejse).

Vær venligst opmærksom på, at i henhold til den saudiske lov vil der ikke blive serveret alkohol under anløbene i saudiarabiske havne. Alkohol vil være tilgængeligt for vores gæster, når skibet sejler i internationalt farvand.

ALL INCLUSIVE DRIKKEVAREPAKKER

  • Easy drikkevarepakke: 7 nætter eller længere: kr. 290,- per person/nat
    og 1-6 nætter: kr. 320,- per person/nat
    Nyd friheden til at slukke din tørst når som helst med et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl, et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke (kaffe, espresso, cappuccino, café latte, varm chokolade og te).
    Easy drikkevarepakken serveres i barer, buffetrestauranten og hovedrestauranterne, det omfatter også Ocean Cay og andre eksklusive destinationer, men serveres ikke på signatursteder (Venchi 1878-etablissementer, Lavazza Coffee Shop, Jean Philippe Chocolate, Coffee, Crepes & Gelato, Starship Club, Hola! Tacos & Cantina).
    I specialrestauranter kan Easy drikkevarepakken ikke benyttes - her er det kun Easy Plus og Premium Extra drikkevarepakker man kan gøre brug af. Det er dog muligt at opgradere fra Easy drikkevarepakke til Easy Plus og Premium Extra drikkevarepakker ombord på skibet.
     
  • Easy Plus drikkevarepakke: 7 nætter eller længere: kr. 400,- per person/nat
    og 1-6 nætter: kr. 420,- per person/nat

    Alle drikkevarer op til 9€ / 10$: Easy Plus drikkevarepakken inkluderer dine favoritcocktails frosne og klassiske, forskellige spiritusmærker, aperitifs og likører. Et stort udvalg af vine indgår pr. glas samt 10 % rabat på vinflasker købt ombord. Stort udvalg af fad- og flaske øl, alkoholfrie cocktails, sodavand, mineralvand, kaffedrikke (latte, espresso, cappuccino m.v.), varm chokolade og te.
     
    Easy Plus drikkevarepakken kan nydes i vores barer, buffet, restauranter, specialrestauranter, Ocean Cay Island og andre eksklusive destinationer. Kan ikke indtages på signatursteder (Venchi 1878-etablissementer, Lavazza Coffee Shop, Jean Philippe Chocolate, Coffee, Crepes & Gelato, Starship Club, Hola! Tacos & Cantina).
     
  • Premium Extra drikkevarepakke: 7 nætter eller længere: kr. 550,- per person/nat og 1-6 nætter:
    kr. 570,- per person/nat
    Alle drikkevarer op til 14€ / 16$: Premium Extra drikkevarepakke indeholder en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af Premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25 % rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele vores udvalg af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke, kaffe (latte, espresso, cappuccino m.v.) varm chokolade og te.
     
    Premium Extra drikkevarepakken kan nydes i vores barer, buffet, restauranter, specialrestauranter, Ocean Cay Island og andre eksklusive destinationer. Kan ikke indtages på signatursteder (Venchi 1878-etablissementer, Lavazza Coffee Shop, Jean Philippe Chocolate, Coffee, Crepes & Gelato, Starship Club, Hola! Tacos & Cantina).
     
  • Alkoholfri drikkevarepakke for voksne: 7 nætter eller længere: kr. 180,- per person/nat og 
    1-6 nætter: kr. 190,- per person/nat
    MSC Cruises tilbyder et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, kaffedrikke (latte, espresso, cappuccino m.v.) varm chokolade, te og softice.
     
    Drikkevarepakken kan nydes i barer, buffet- og hovedrestauranter, Ocean Cay Island og andre eksklusive destinationer. Kan ikke indtages i specialrestauranter og på signatursteder (Venchi 1878-etablissementer, Lavazza Coffee Shop, Jean Philippe Chocolate, Coffee, Crepes & Gelato, Starship Club, Hola! Tacos & Cantina).
     
  • Børne-drikkevarepakke: 7 nætter eller længere: kr. 130,- per person/nat
    og 1-6 nætter: kr. 140,- per person/nat
    Sodavand og meget mere! Giv dine børn friheden til at nyde alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, et udvalg af kaffedrikke, varm chokolade, te og softice. Børne-drikkevarepakken kan nydes på udvalgte barer, buffet- og hovedrestauranter, Ocean Cay Island og andre eksklusive destinationer.
     
    Kan ikke indtages i specialrestauranter og signatursteder (Venchi 1878-etablissementer, Lavazza Coffee Shop, Jean Philippe Chocolate, Coffee, Crepes & Gelato, Starship Club, Hola! Tacos & Cantina).
     
    Gælder for mindreårige børn i alderen 3-17 år på europæiske rejseruter og mindreårige børn i alderen 3-20 år på nordamerikanske og caribiske rejseruter og som er en del af en gruppe/familie som køber voksne drikkevarepakker.
Håndbagagen

Rejsedokumenter og pas, penge, smykker og andre værdifulde genstande, elektronisk udstyr, medicin, bleer og andre genstande, du måtte have brug for med kort varsel, bør være i ens håndbagage.

Genstande, der anses for at være skrøbelige, personlige og/eller værdifulde, må kun medbringes som håndbagage, da MSC Cruises ikke kan påtage sig ansvar for deres skade eller tab. Sørg for at have dit ID/pas og alle check-in dokumenter ved hånden.

Graviditet

MSC tillader kun gravide at rejse til og med uge 23 i graviditeten. Det anbefales gravide at medbringe en lægeattest fra ens læge på engelsk, der bekræfter at den gravide er i stand til at rejse i den periode krydstogtet varer. Oplys altid om eventuel graviditet ved bestilling, så vi er sikre på, at alle regler overholdes.

Gæster med ombord

Det er ikke muligt at invitere gæster med ombord på skibet.

Hvor sejler skibet fra?

Når vi fremsender dine rejsedokumenter, vil vi oplyse, hvorfra skibet afgår:

I Kiel afgår skibene oftest fra Ostuferhafen. I Hamburg afgår skibene oftest fra Hamburg Cruise Center Altona eller Cruise Center Steinwerder.

I København afgår skibet fra ét af disse steder:

  • Frihavnen, som bl.a. er Orientkajen, Levantkajen og Sundkaj. Nærmeste station er Nordhavn, hvorfra der 15 minutters gang til Frihavnen. Betjenes også af bus 26.

  • Langelinie. Nærmeste station er Østerport, hvorfra der er 15 minutters gang til Langelinie.

  • Den nye krydstogtsterminal Oceankaj.  Nærmeste station er Nordhavn, hvorfra der 45 minutters gang til Oceankaj. Betjenes også af bus 26. Der findes offentlige parkeringsmuligheder fra ca. kr. 400,- pr uge.

I København er hjemkomsten ikke nødvendigvis til samme kaj, som krydstogtet startede fra.

Starter dit krydstogt i en anden by end de ovennævnte, vil vi fremsende information om afsejlingsstedet, når rejsedokumenterne sendes.

Internet-pakker og WI-FI ombord

Når du er på havet, er det ikke muligt at få adgang til internettet ved hjælp af en højhastighedsbredbåndsforbindelse, som du ville gøre på land. I stedet er internetforbindelse om bord leveret af forbindelser mellem skibet og kommunikationssatellitter.

Internetforbindelsen er tilgængelig 24 timer i døgnet på stort set hele fartøjet, også i fællesområderne, og det kan anvendes via din smartphone, tablet eller bærbare computer. Du kan også benytte computerne på internetcafé ombord, som er udstyret med skærme i fuld størrelse, tastatur og printere af høj kvalitet. Internetcaféen er åben døgnet rundt.

Vær opmærksom på, at spidsbelastning perioderne for brug af internet om bord plejer at være om morgenen, eller når et stort antal gæster vender tilbage fra landudflugter.
I disse perioder kan overbelastning gøre internetadgangen langsommere, ligesom den ville gøre på landjorden. Det er derfor bedst at undgå disse perioder, hvis det er muligt.

Bestil inden krydstogtets start og spar op til 20 % i forhold til prisen om bord! Du kan finde informationer og bestille internetpakker via dit personlige login på MSC Cruises egen hjemmeside.

Kahytten

Alle kahytter har to enkeltsenge eller dobbeltseng, badekar/dusch og toilet, klimaanlæg, fjernsyn, telefon, hårtørrer, minibar og værdiboks. Der er rengøring i kahytten 2 gange dagligt. 

Det er strengt forbudt at ryge i kahytten, også udendørs i kahytter med balkon.

Der er 110/220 volt strømudtag og vil normalt ikke være brug for adapter, ellers kontakt receptionen og de vil være behjælpelig med en adapter. Varmegenererende enheder (såsom elkedler, flaskevarmere til babyer, elektriske tæpper osv.) er ikke tilladt om bord. De eneste elektriske apparater, der er tilladt i kahytterne er: Elektriske barbermaskiner, hårtørrer, batteriopladere og computere.

MSC Cruises forbeholder sig ret til at ændre den tildelte kahyt helt frem til afrejse, til en anden kahyt af tilsvarende eller højere kahytsstandard.
Vi kan ikke garantere en bestemt kahyts placering.

Krydstogtoplevelser

BELLA
Bella-kahytterne findes både som indvendige-, udvendige- og balkonkahytter. Bella-kahytterne er den mest prisvenlige kahytskategori.

  • Mulighed for at ønske tidlig eller sen middag i restauranten. Dit ønske er ikke garanteret, og det bekræftes først ombord. Bemærk, at hvis I rejser flere sammen (i flere kahytter), så kan det ikke garanteres, at I spiser sammen om aftenen.
  • Kun uspecificerede kahytter. Det er ikke muligt at vælge kahytsnummer på i Bella-kategorien og kahytsnummer bliver senest oplyst ved check-in på skibet.
  • Kahytterne er som regel mindst og har ofte begrænset udsigt.

FANTASTICA
Fantastica-kahytterne findes både som indvendige, udvendige og balkonkahytter.
Fantastica-kahytterne har bedre placeringer og er ofte lidt større end Bella-kahytterne. Jo højere dæk, desto højere pris, og det samme gælder størrelserne på Fantastica-kahytterne.

  • Prioriteret tidlig eller sen middag i restauranten i henhold til ønske - bliver først endelig bekræftet ombord på skibet.
  • Morgenmad i kahytten (gratis levering af morgenmad).
  • 20 % rabat på udvalgte forudbetalte pakker i specialrestauranter.

AUREA
Inkluderer alle fordelene fra Fantastica. Tilgængelig for suiter og balkonkahytter med den bedste beliggenhed (højt oppe eller tæt på SPA-afdelingen).

  • Prioriteret boarding og aflevering af bagage på ankomstdagen.
  • Velkomstpakke i kahytten ( Prosecco + chokolade).
  • Adgang til et reserveret område i hovedrestauranten med ’My Choice Dining’ som tilbyder fleksible spisetider.
  • 24-timers roomservice (kun fri levering).
  • Eget soldæk kun for Aurea-gæster.
  • Gratis adgang til spa-området (Termisk område).
  • Balinesisk massage: Eksklusivt tilbud før krydstogtet. Tilgængeligt op til 2 dage før ombordstigning (Ikke gældende på MSC World Cruises).
  • 10 % rabat på alle SPA-behandlinger købt ombord på skibet.
Kæledyr

Det er ikke tilladt at medbringe dyr af nogen slags ombord.

MSC Cruise card

Livet ombord på skibet er helt pengeløst. Det vil sige, at man ikke kan betale med hverken kre­ditkort eller kontanter, når der købes drikkevarer, shoppes i skibets butikker eller købes udflugter etc. Alle disse ting bliver i stedet påført dit cruise card.

Det er til enhver tid muligt at få udskrevet et kontoudtog i receptionen, så man ved, hvad man har brugt ombord. Det er også muligt løbende at følge forbruget i MSC app’en og via tv’et i din kahyt.

Den sidste aften får man udleveret et skriftligt kon­toudtog, og er der nogle indvendinger, skal man henvende sig til receptionen.

Dit cruise card fungerer også som nøgle til din kahyt.

MSC Voyagers Club

Er du medlem af MSC Cruises loyalitetsklub MSC Voyagers Club bedes medlemsnummeret opgivet ved bestilling. Dette er meget vigtigt, da det ikke er muligt at få en evt. rabat udbetalt efter at rejsen er betalt.

MSC Cruises giver ikke rabat til MSC Voyagers Club medlemmer på krydstogter, hvor Best Travel har forhåndsindkøbt kahytter - samt på visse nedsatte krydstogter.

MSC Voyagers Club har 5 medlems niveauer:

- Welcome
- Classic
- Silver
- Gold
- Diamond

Medlemmer på Welcome-niveau kan ikke få rabat på selve krydstogtet.

Medlemskab af MSC Voyagers Club giver foruden en række fordele ombord også optjening af point samt rabatter på mange krydstogter (Undtagen på drikkevarepakker, fly og andre tillægsydelser).

Hver gang du tager på krydstogt med MSC Cruises, optjener du point, og efterhånden som dine point vokser, vokser dine privilegier og status også.

MSC Voyagers Club-medlemskab er betinget af mindst ét ​​krydstogt hvert tredje år. Hvis du ikke har gennemført et krydstogt med MSC Cruises i tre år efter tilmeldingsdatoen eller din sidste afstigningsdato, udløber dit medlemskab. Hvis dit medlemskab udløber, skal du tilmelde dig igen. Du vil blive tildelt Classic-status og et nyt klub identifikationsnummer.

På MSC Cruises egen hjemmeside kan du læse yderligere om MSC Voyagers Club medlemskab.

Måltider

Man spiser godt til søs og der er god mulighed for at få sulten stillet ombord på MSC-skibene.

Skibets buffetrestaurant er åben til morgenmad, frokost, middag samt til aftensnacks.
I løbet af åbningstiden tilpasses udvalget tidspunktet på dagen. Døgnet rundt kan der gratis hentes kaffe/te og isvand i buffetrestauranten.

  • Morgenmad
    Dagen starter med morgenmad, der er forskellige valgmuligheder: Få morgenmaden (Continental Breakfast ) bragt til kahytten (denne service er gratis hvis du har valgt krydstogtoplevelsen Fantastica eller Aurea). I buffetrestauranten er der stort tag selv-bord, dette er især populært på dage hvor skibet anløber en havn tidligt og der kan være rigtig mange mennesker. I hovedrestauranterne er udvalget også stort, her vælger man fra menukortet, bestiller hos tjeneren og får maden bragt til bordet.
     
  • Frokost
    Frokosten kan nydes i buffetrestauranten, men kan også fås som a la carte hovedrestauranten.
     
  • Aftensmad
    På dit cruise card kan du se i hvilken hovedrestaurant du skal spise aftensmad og hvornår, samt bordnummer. Disse tider er faste under hele krydstogtet. Her sidder man typisk ved borde med plads til 6-8 gæster. Du har ved bestilling mulighed for at afgive ønske om, hvilken spisning du foretrækker, men dette kan først bekræftes ved ombordstigningen. Aftensmaden er som udgangspunkt a la carte servering. Menukortet skifter hver aften, og der findes et specielt menukort for børn.
     
    Aftensmaden er opdelt i 2 spisninger - en tidlig i tidsrummet ca. kl. 17.30 - 19.30 og en sen i tidsrummet ca. kl.19.45 - 21.45 i hovedrestauranterne. Du vil få tildelt et tidspunkt indenfor disse tidspunkter. I krydstogtsoplevelsen; Aurea har man fri spisetid i et bestemt område i hovedrestauranten.
     
    Det er også muligt at spise mere uformelt i skibets buffetrestaurant.
     
    På de nyere skibe er der udover de inkluderede hovedrestauranter også en række specialrestauranter, hvor man mod et tillæg har mulighed for at spise frokost eller middag.
     
    Spisetider og åbningstider på samtlige barer, caféer og restauranter ombord fremgår af den skibsavis, som hver dag bringes til din kahyt.
Parkering

I København er det muligt at parkere bilen tæt ved skibet.

Oceankaj: Det er muligt at benytte den offentlige parkeringsplads, som ligger ca. 50-100 meter fra skibene. Der er plads til ca. 200 biler, og det er en betalingsplads uden mulighed for forhåndsreservation.

Frihavnen: Kontakt informationen i krydstogtterminalen ved ankomst. De arrangerer parkering af din bil i et lagerhus, hvis der er pladser ledige, alternativt finder de en udendørs parkering plads. Din bil vil holde parkeret på Copenhagen Malmö Ports ejendom på eget ansvar og regning. Prisen for at holde parkeret en hel uge er Euro 90, og herefter Euro 15 per dag. Kontakt krydstogtterminalen for yderligere information på tel.: +45 2292 3475.

Langelinie og Nordre Toldbod: Desværre kan du ikke parkere i en længere periode ved Langelinie og Nordre Toldbod. Hvis du rejser herfra er det nærmeste parkeringshus i Dronningens Tværgade 4, 1302 Copenhagen. Det koster DKK 320 per dag.

Kilde: https://www.visitcopenhagen.com/copenhagen/planning/transportation-cruise-terminals

Pas/Visum

Den rejsende har altid selv ansvaret for, at pas og visum er i orden. Det er derfor vigtigt, at du i god tid får tjekket om der kræves visum til det pågældende land, og om du eventuelt skal have fornyet dit pas.

På et krydstogt med MSC Cruises skal du altid have pas med, uanset hvorhen rejsen går.
Dit pas skal være gyldigt minimum 6 måneder efter krydstogtets afslutning. Er udløbsdatoen kortere end 6 måneder efter endt rejse, godkender MSC Cruises ikke dit pas, og du vil blive afvist ved skibet. Børn og spædbørn skal have eget pas.

Ved bestilling skal du kontrollere at navne i pas og bestillingsbekræftelse er identiske. Det kan være forbundet med større omkostninger, hvis navne skal ændres efterfølgende.

Sørg for, at du opfylder kravene til visum i hver havn på dit krydstogt, også selvom du bliver ombord på skibet. Det er derfor vigtigt, at du kontrollerer hvilke regler, der gælder for netop dit rejsemål og du skal selv sørge for at søge visum. 

Er du ikke dansk statsborger, bør du søge oplysning om forhold vedrørende indrejse i de pågældende lande.

Den rejsende er selv ansvarlig for følgerne af manglende eller ikke-gyldigt visum.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside (Gældende for danske statsborgere) www.um.dk

Ønsker du hjælp til bestilling af visum, anbefaler vi www.visumservice.dk (mod gebyr).

Personale ombord

På skibene vil du møde personale fra mange forskellige lande. Da MSC Cruises er et italiensk krydstogtrederi vil officererne oftest være italienere. Der benyttes flere hovedsprog ombord - normalt vil alle danske gæster modtage information på engelsk. Medmindre andet er angivet, medfølger der ikke repræsentant fra Best Travel eller anden dansk rejseleder på krydstogterne.

Prisniveau

Priserne for drikkevarer ombord ligger på et ganske rimeligt niveau. Kaffe/te/juice til morgenmaden, kaffe/te til afternoon tea samt vand til alle måltider (serveret i karafler/kander) er gratis. Døgnet rundt kan der i skibets buffetrestaurant afhentes/nydes gratis kaffe/te og vand. Prisniveauet (med forbehold for ændringer) er:

Sodavand 2,90 euro, øl 4,90 euro, vand på flaske 2 euro, kaffe/te 2 euro, 1 flaske vin fra 15 euro, 1 karaffel vin fra 9 euro og alkohol-holdige drinks 7 euro. Der er dog oftest et godt tilbud på drinks hver aften i baren - ligesom man man har mulighed for at købe et forudbetalt drinkskort, som giver rabat. Læs mere herom i programmet, som bringes til din kahyt hver aften.

Program

Hver aften bringes der et program til din kahyt. På dette kan man læse, hvad der foregår næste dag. Hvornår skibet er i havn, hvornår man passerer specielle ting (eksempelvis Storebæltsbroen) hvilke udflugter der tilbydes, samt hvilken påklædning der er anbefalet til næste dags middag. En vejrudsigt for næste dag er også at finde her.

I programmet er der også en liste over de aktiviteter som tilbydes den efterfølgende dag - og der findes altid en række gode tilbud på drikkevarer og eksempelvis spa-behandlinger. Væsentlige nyheder/ting om turen bringes også her. Programmet er skrevet på engelsk. I dette program vil man også - når turen nærmer sig sin afslutning - kunne læse mere om de formaliteter, som er gældende for afstigningen.

Påklædning

Vi vil gerne sikre os, at du altid er forberedt, når du sejler med MSC Cruises. Nedenfor er nogle forslag til at sikre, at du pakker passende tøj for de forskellige aktiviteter, du vil foretage under dit krydstogt.
Påklædningen ombord er meget afslappet - præcis som på en hver anden ferie.

Til middagene om aftenen køres med 3 forskellige påklædnings former, afslappet, uformelt og formelt.
Det afslappede kan f.eks. være en polo/skjorte/T-shirt og et par bukser.

Til de uformelle aftener er det ikke velset at bære jeans - og en jakke eller lignende for herrerne samt en kjole/nederdel for kvinderne vil være velset.

Til de formelle aftener, f.eks. kaptajnens gallamiddag, forventes det at herrerne er i et, gerne mørkt, jakkesæt mens vi til kvinderne anbefaler en pæn kjole, nederdele, pæne bukser/buksedragt.

Fritidstøj anbefales til dagtimerne.
Til landudflugter, som kan omfatte besøg på religiøse steder, anbefaler vi, at der bæres passende tøj (dækkede knæ og skuldre).
Der arrangeres forskellige dag- og aftentemafester ombord. Du må gerne medbringe lyst tøj til solskinsfesten og noget hvidt til den hvide fest eller tøj i de italienske farver til den italienske temaaften.

Det er ikke tilladt at opholde sig i restauranterne iført badetøj og badekåbe og badetøfler. Om aftenen er det ikke tilladt at bære shorts i restauranterne.

Et sjal, en let jakke eller sweater anbefaler vi at du medbringer til køligere nætter og i skibets klimatiserede offentlige områder.
I dagens skibsavis, som bringes til din kahyt dagligt, fremgår det, hvad der er den anbefalede påklædning til næste aftenens middag.

Rejseleder

Der medfølger ikke dansk rejseleder på MSC krydstogterne, medmindre dette er udtrykkeligt specificeret som inkluderet på den enkelte rejse. Personalet ombord taler engelsk og udflugterne guides ligeledes på engelsk.

Rygning

Rygning er ikke tilladt i din kahyt - ej heller på balkonen, hvis kahytten har egen balkon. Rygning er ligeledes ikke tilladt i restauranterne, teateret og i de fleste opholdsrum. Der findes afmærkede rygerområder ombord. På pool-dækket er rygning kun tilladt i et begrænset område. I udflugtsbusserne er rygning forbudt.

Solstole

På pool dækket er der masser af solstole og liggestole. Disse er til fri afbenyttelse, men må ikke reserveres/holdes, hvis man ikke bruger dem. Der udlånes gratis håndklæder ved pool dækket.

Specialmåltider, fødevareallergier og særlige behov

Ved bestilling af rejsen eller i god tid inden afrejsen, bedes du oplyse om eventuelle fødevareallergier, ønsker om specialmåltider. Det er muligt at få vegetarmad, glutenfri mad og andre specialmåltider. Medbringer du kørestol eller har du brug for særlig assistance ombord skal dette også meddeles os i god tid inden krydstogtets start.

I den forbindelse skal du udfylde en formular der hedder: ”Special Needs Form” som vi sender til dig. Efter du har udfyldt formularen, skal du returnere den til os, hvorefter vi sender den videre til MSC Cruises.

Udflugter

Et krydstogt byder på mange spændende destinationer og MSC Cruises tilbyder et hav af forskellige udflugter. Der arrangeres forskellige udflugter i alle anløbshavne undervejs. Udflugterne kan bestilles ombord, enten ved henvendelse til Excursion Office eller direkte via Tv’et i kahytten eller i MSC app’en.

Udflugterne kan også bestilles hjemmefra via Best Travel (senest 35 dage før afrejse) eller via dit personlige login på MSC Cruises hjemmeside. (indtil 4 dage før afrejse)

Enkelte udflugter kan blive udsolgt, så hvis du vil være sikker på at få plads på en bestemt udflugt, anbefaler vi, at du bestiller hjemmefra.

Du kan også vælge at gå i land og opdage byerne på egen hånd.

Bemærk, at udflugterne ikke er med dansk rejseleder. 

MSC app'en (MSC for me)

MSC for me er en app til smartphones, som kan benyttes på en række af de nyere MSC-skibe – se hvilke på www.msccruises.dk. Skal du sejle med et af disse skibe, anbefales det at hente MSC app’en inden krydstogtets start. Her er det bl.a. muligt at registrere sit kreditkort (MasterCard eller lign.), så dette er gjort på forhånd. Bemærk, at VISA/Dankort ikke kan registreres i app’en.

Ombord på skibet kan man i app’en følge dagens aktiviteter og udflugter, samt tilmelde sig disse. Ligeledes kan man her følge sit forbrug ombord. Det er også muligt at chatte med venner/familie ombord via app’en.

UNICEF

Når du rejser med MSC Cruises, er du samtidig med til at støtte UNICEFs humanitære arbejde for gadebørn i Brasilien. Derfor opfordres alle gæster til at give en donation på 1 euro pr gæst/krydstogt (ikke pr. dag). Hvis du accepterer denne donation, skal du ikke foretage dig yderligere. Hvis du ikke ønsker at støtte projektet, kan du henvende dig i receptionen inden turens sidste aften.

Vaccinationer

Når man skal ud at rejse, er det altid vigtigt, at man har de rigtige vaccinationer. Best Travel kan ikke rådgive dig i forbindelse med vaccinationer eller andre rejsemedicinske spørgsmål. Vi anbefaler derfor, at du henvender dig hos egen læge eller et vaccinationscenter, hvor du kan få korrekt vejledning og vaccinationer.

Du kan også kigge på Statens Serums Institut, hvor du finder en oversigt over sygdomsrisici, og hvad der anbefales af vaccinationer, når man rejser til de forskellige lande.

Valuta

Priserne ombord er på krydstogter i Skandinavien og i Europa opgivet i euro, mens der på turene i Caribien, Amerika og Sydamerika afregnes i US dollars.

Vask/strygning

På alle skibe findes der vaskeri (ikke selvbetjening) som mod tillæg tilbyder vask, rens og eller strygning af tøj. Yderligere information og prisliste findes i kahytten.

Web check-in

MSC Cruises udsteder ikke rejsedokumenter til dit krydstogt før der er lavet web check-in.
Best Travel giver dig besked, når det er tid til lave registreringen. Hvis du støder på problemer undervejs, hjælper vi dig gerne med det.

Når der er foretaget web-check-in kan du logge på med dit MSC bookingnummer/oprette en profil på www.msccruises.dk

Inden krydstogtet påbegyndes, er det dermed muligt at tilkøbe udflugter, drikkevarepakker etc.

MSC Yacht Club

Overdådigt indrettede suiter, en eksklusiv 24-timers butlerservice og en dedikeret concierge er kun begyndelsen på disse eksklusive krydstogtoplevelser. Velkommen til MSC Yacht Club, en krydstogtoplevelse som ingen anden.

Du kan opleve det ultimative indenfor MSC eksklusivitet med MSC Yacht Club, som er tilgængelig ombord på: MSC Bellissima, MSC Divina, MSC Fantasia, MSC Grandiosa, MSC Meraviglia, MSC Preziosa, MSC Seascape, MSC Seashore, MSC Seaside, MSC Seaview, MSC Splendida, MSC Virtuosa og MSC World Europa.

Lagner i egyptisk bomuld, madras med memoryskum og et udvalg af puder sikrer en god nats søvn i din Yacht Club-suite. Din 24-timers Butler er klar til alt, hvad du måtte have brug for, og den gratis minibar giver dig en forfriskning døgnet rundt, så du kan få mest muligt ud af dit luksuskrydstogt.

Nyd film og underholdning på widescreen-tv ‘et, eller beundre den enestående udsigt fra dit panoramavindue eller private balkon. 

Yderligere informationer om MSC Yacht Club finder du på MSC Cruises egen hjemmeside.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse