Hardangerfjord
Stavanger Preikestolen
Heddal Stavkirke

Norge

Sydnorge - Hardanger og Telemarken

Pris pr. person fra
kr. 7.995

Fjorde og atter fjorde – den ene smukkere end den anden. Oplev det charmerende Telemark, kendt for fine håndværkstraditioner og rig folklore - samt Norges største nationalpark Hardangervidda.

Hele området omkring Hardangerfjord er kendt som Norges frugthave. Vi ser to af Norges flotteste vandfald Vøringfoss og Steindalsfoss og vestkystens smukkeste byer; Bergen med sin hanseatiske Bryggen, og Stavanger med idyllisk, gammel bymidte. Inden da skal vi også se Telemarkskanalen, hvor de gamle skibe sejler igennem sluse efter sluse, for at komme op eller ned af fjeldet. 

Undervejs skal vi også en tur med Flåm-banen. En helt utrolig flot tur, som anses som værende en af de smukkeste togture i verden. En anden berømt seværdighed er også fjeldet med udsigtspunktet Preikestolen, som vi dog oplever fra søsiden, når vi kommer på fjordcruise på Lysefjorden.

Vi skal altså opleve naturskønne Sydnorge fra både bus, tog, båd og færge – og det hele er naturligvis inkluderet i prisen!

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Overfart fra Hirtshals og ankomst til Vrådal
  • Dag 2 - Vrådal og Telemarkskanalen
  • Dag 3 - Stavkirker, sølvminebyen Kongsberg og ankomst til Geilo
  • Dag 4 - Tur med Flåmbanen, en af verdens smukkeste togstrækninger - ankomst til Bergen
  • Dag 5 - Kulturperlen Bergen og oliehovedstaden Stavanger
  • Dag 6 - Sejlads på Lysefjorden og afrejse med Fjordline fra Stavanger
  • Dag 7 - Ankomst til Hirtshals og hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejseplanen
Kort over rejse til Sydnorge

Inkluderet i prisen

Transport i moderne langtursbus

Gratis kaffe samt adgang til wi-fi og usb-strømstik i bussen

Færgeoverfart med Color Line fra Hirtshals til Larvik inkl. frokostbuffet med drikkevarer

2 nætter på Straand Hotel i Vrådal inkl. morgenmad og aftensmad

Entré og rundvisning i Heddal Stavkirke

1 nat på Ustedalen Hotel i Geilo inkl. morgenmad og aftensmad

Togbillet Flåm-Myrdal-Flåm

Fjordcruise fra Stavanger ud på Lysefjorden til Preikestolen

1 nat på Thon Hotel Bergen Airport inkl. morgenmad og aftensmad

1 nat på Clarion Hotel Energy i Stavanger inkl. morgenmad og aftensmad

1 nat i indvendig kahyt Stavanger-Hirtshals med Fjordline inkl. aftenbuffet og morgenbuffet (dag 7)

Ikke inkluderet i prisen

Drikkevarer

Opgradering til anden værelseskategori

Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere

Eneværelser er regulære eneværelser. Tillæg kr. 2.200 - dette tillæg inkluderer ophold i indvendig enekahyt på skibet

Tillæg for udvendig kahyt med vindue kr. 200 pr. person t/r

Dag 1

Overfart fra Hirtshals og ankomst til Vrådal

Vi starter tidligt, da vi sejler med Color Line allerede kl. 12:45 fra Hirtshals mod Larvik. Imens vi krydser Skagerak nyder vi en dejlig frokostbuffet inklusive drikkevarer. Gå ikke glip af indsejlingen til Larvik med skærgård og hvidmalede huse. 

Når vi er kommet i land i Larvik, kører vi direkte igennem Telemarks smukke natur til Vrådal og det dejlige familieejede Straand Hotel, der ligger ved Nissersøen omgivet af fjelde. Her spiser vi aftensmad og overnatter de næste 2 nætter.

Dag 2

Vrådal og Telemarkskanalen

Hvad ikke mange ved er, at man også i Norge har benyttet sig af kunstigt anlagte kanaler til transport af gods og passagerer i det bjergrige land. I dag skal vi fra flere steder beundre Telemarkskanalen, som er den eneste kanal i Norge forbundet til havet. Undervejs passerer vi flere sluseanlæg, og på strækningen mellem Skien og Dalen findes 5 store sluser, som alle betjenes med håndkraft. Er vi heldige, ser vi en af de gamle kanalbåde, som i dag sejler med turister, blive hævet mere end 70 meter op ved hjælp af i alt 18 sluser på strækningen.

I en af de små byer undervejs holder vi pause, med mulighed for at købe frokost. Hen på eftermiddagen er vi tilbage på Straand Hotel, og herfra er der fine muligheder for en lille vandretur i den flotte natur inden aftensmaden.

Telemark kanal Skien
Telemark Kanal 2
Telemark Kanalen
Dag 3

Stavkirker, sølvminebyen Kongsberg og ankomst til Geilo

Efter en lækker morgenmad kører vi videre til den store Heddal stavkirke, som vi naturligvis besøger. Kirken er Norges største stavkirke, og menes at være helt tilbage fra 1200-tallet.

Efter besøget i kirken kører vi videre til sølvminebyen Kongsberg, grundlagt af Christian IV. Man siger her, at flere af de lokale er i slægt med kongen.

Videre gennem den smukke Numedal, hvor der ligger hele 3 stavkirker - Flesberg, Nore og Uvdal - og over Dagali til Geilo på den imponerende Hardangervidda.

Middag og overnatning i Geilo.

Dag 4

Tur med Flåmbanen, en af verdens smukkeste togstrækninger - ankomst til Bergen

Vi forlader Geilo og kører videre mod Flåm, en hyggelig, lille by inderst i Aurlandsfjorden.

Byen er især kendt for Flåmsbanen, en fantastisk smuk togstrækning, som går fra Flåm ved fjorden og op på fjeldet til Myrdal. Dagens highlight er en tur på netop denne strækning fra Flåm og retur.

Vi fortsætter videre i bussen med maleriske, små færgeoverfarter undervejs, inden vi ved aftenstide ankommer til vores hotel, lidt uden for Bergen.

Flåmsbanen Flåmsbanen
Dag 5

Kulturperlen Bergen og oliehovedstaden Stavanger

Byrundtur i Bergen med en lokal guide, der viser os den smukke handelsby med hanseatisk historie og en sand kulturperle. Byen er også kendt for sit fiskemarked og for den maleriske ”Bryggen” med de historiske gavlhuse i træ. 

Vi kører videre sydpå ned til oliehovedstaden Stavanger. En spændende lille metropol, med et historisk bycentrum med små træhuse og hyggelige gyder. Byen er dog også centrum for megen af Norges offshore olieindustri ligesom Nordens største olieselskab Statoil, har sit hovedsæde her i byen. 

Overnatning og middag på hotel i Stavanger.

Bergen
Udsigt over Bergen fra Fløien
Bergen
Stavanger by
Husfacade i Stavanger
Dag 6

Sejlads på Lysefjorden og afrejse med Fjordline fra Stavanger

I dag tager vi på et lille fjordcruise på Lysefjorden ud omkring ”Preikestolen”, som ikke uden grund er et af Norges mest fotograferede steder.

Om eftermiddagen bliver der tid at slentre rundt og nyde Stavanger, inden vi om aftenen stiger ombord på Fjord Lines store færge og sejler fra Stavanger til Hirtshals. Vi nyder en lækker aftenbuffet og sover godt i skibets kahytter – mod tillæg kan der vælges en udvendig kahyt med vindue.

Foto: Rødne Fjordcruise Foto: Rødne Fjordcruise
Dag 7

Ankomst til Hirtshals og hjemrejse

Inden ankomsten i Hirtshals nyder vi morgenmaden ombord. Mætte og glade forlader vi færgen og kører retur ned igennem landet.

Busopsamling 

SJÆLLAND/FYN/JYLLAND AFREJSE HJEMKOMST
Lyngby Station - v/Invita Køkken 04.30 -
København - Flintholm Station 05.00 -
Ølby Station 05.30 -
Ringsted - Outlet 05.55 -
Slagelse Station 06.15 -
Nyborg Station 06.45 -
Odense - Kildebjerg nord 07.45 -
Fredericia Banegård 08.30 -
DTC Vejle  09.00 -
Aarhus - OK v. Afk. 47 09.50 -
Aalborg - T.H. Sauersvej 11.00 -
Hirtshals - Color Line  11.45 -

 

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Har du spørgsmål til, hvordan COVID-19 kan påvirke din rejse, henviser vi til vores corona-informationsside

Din henvendelse