Inkluderet i prisen
Flybillet til/fra Bornholm inkl. bagage
Transfer lufthavn-hotel-lufthavn
5 overnatninger på Hotel Griffen
5 morgenmad
5 aftensmåltider på hotellet med efterfølgende kaffe/te
3 x frokost - kæmpetartelet i Ekkodalshuset (dag 2), røget sild på røgeriet i Hasle (dag 4) og bornholmske specialiteter i Gudhjem (dag 5)
Besøg hos Bornholms største vingård inkl. smagsprøver
Besøg på havtornplantagen Høstet
Det store kagebord på Fru Petersens Café
Udflugter ifølge program
Dansk rejseleder på alle udflugter
Dobbeltværelse som eneværelse kr. 1.500
Dobbeltværelse med havudsigt og balkon kr. 1.250
Fast plads i bussen kr. 150-250
Til Bornholm på under 1 time!
Vi tager flyet direkte til Rønne. Herfra venter der kun en kort bustur til Griffen Spa Hotel, som regnes for et af øen absolut bedste hoteller. Vi indkvarteres i vores værelser, inden det er tid til at nyde en dejlig middag på hotellet.
Bornholms største vingård – Kæmpetarteletten fra Ekkodalen - Havtorn
Efter et godt morgenmåltid på hotellet er det tid til at opleve den sydøstlige del af Bornholm.
På Bornholms største vingård Lille Gadegård tager vinbonden Jesper imod. Han viser rundt i vinmarken og fortæller om sin vinproduktion, og om hvordan det er at være pioner som vinproducent. I den hyggelige gårdcafé serveres smagsprøver på gårdens vine.
Det er blevet tid til frokost. Inde ved den store skov - Almindingen - ligger traktørstedet Ekkodalshuset, hvor der til frokost serveres tartelet – ikke en helt almindelig størrelse – denne rummer 300 gram dejlig hjemmelavet fyld. Ligger tarteletten tungt, så er der mulighed for at røre benene og prøve ekkoet i Ekkodalen – en smuk sprækkedal formet i den seneste istid.
Dagens sidste stop er på havtornplantagen ”Høstet”, hvor der venter os en rundvisning i plantagen, inden smagsprøver på havtornmarmelade på en bund af den berømte bornholmske rugkiks og blåskimmelost fra Bornholms Andelsmejeri. Hertil serveres lidt havtornøl fra Svaneke Bryghus eller havtornsaft.
Mætte og glade sætter vi herefter kursen tilbage mod hotellet, hvor vi om aftenen kan nyde vores middag.
Rønne – Afslapning i hotellets SPA-afdeling
I dag er der rig mulighed for at opleve Rønne på egen hånd. Vores hotel ligger godt placeret for en dejlig spadseretur langs vandet tæt på centrum, således at øens hyggelige hovedby kan udforskes.
Du kan også vælge at forkæle dig selv med et ophold i den meget flotte spa-afdeling på hotellet, hvortil entréen er inkluderet i rejsens pris.
Middag på hotellet.
Røget sild – Svaneke Bryghus – Fru Petersens Café i Østermarie
I dag sættes kursen nordpå, og første stop bliver i Hasle. Her besøger vi Bornholms sidste røgeri, der stadigvæk ryger sild på traditionel vis i åbne skorstene med ellebrænde. Røget sild kaldes også for ”bornholmernes guld”. Vi skal naturligvis prøvesmage det delikate ”guld”, der lige er kommet ud af ovnen og serveres glinsende med et stykke brød og lidt groft salt.
Vi kører nu til den skønne by Svaneke, hvor vi starter med en rundvisning på byens berømte bryghus. Herefter sætter vi os til bords og nyder det gode øl, sammen med et par stykker lækkert smørrebrød. Inden vi kører videre, er der mulighed for tid på egen hånd i Svaneke.
Om eftermiddagen venter kagebordet på Fru Petersens Café i Østermarie. Kagebordet er ganske berømt med både boller, lagkage, kringler, æblekage, frugttærter og meget mere. Nyd kaffen, teen eller den varme kakao i de hyggelige stuer eller i den pragtfulde have. Et ordsprog siger, at man ikke kan rejse sig, før man har smagt alle kager – velbekomme!
Om aftenen er der middag på hotellet.
Hammershus – Bornholms Riviera - Gudhjem
Fra hotellet køres mod nord. Vi kører ind i det bølgende landskab med korn og rapsmarker på vej mod Nordeuropas største borgruin – Hammershus.
I 2018 blev det nye besøgscenter til Hammershus indviet af Kronprinsesse Mary. Besøgscentret er nænsomt indpasset i det historiske område, og er i sig selv en arkitektonisk perle. Gammelt og nyt mødes omkring historien om Hammershus. Borgen er opført i begyndelsen af 1200-tallet for at befæste magten over Bornholm. De følgende godt 500 år var Hammershus hovedsæde for øens skiftende magthavere. Vi laver et ”fotostop” og får mange af de spændende beretninger fra Hammershus med Østersøen og klipperne som baggrund.
Vi passerer Allinge-Sandvig, hvor stenbrydning og turisme har præget byerne gennem de sidste århundreder. Turen fra Allinge til Gudhjem går helt ude ved kysten, der også kaldes ”Bornholms Riviera”.
Gudhjem er anlagt direkte på det stejle grundfjeld med smalle gader. I klippehaverne ser man både morbær- og figentræer, hvilket ikke er normalt på vore breddegrader. Der bliver ophold i Gudhjem, så man på egen hånd kan gå på opdagelse inden frokost, hvor der venter os lækre, bornholmske specialiteter.
Turen videre går forbi Østerlars Rundkirke, der er øens største. Kirken har været anvendt som kirke og forsvarsværk i middelalderen. Indretningen og akustikken er ganske speciel. Blandt andet kan man på midterpilten i kirken se de gamle kalkmalerier, der for få år siden netop er blevet restaureret.
Midt ude i det bornholmske landskab ligger Kræmmerhuset med kunsthåndværk, håndarbejde og en utrolig smuk have. Her er der mulighed for en kaffepause inden den sidste køretur tilbage til hotellet. Om aftenen nyder vi den sidste middag på hotellet.
Hjemrejse
Det er allerede tid til at nyde den sidste morgenmad på hotellet i denne omgang. Vi siger farvel til Bornholm – men højst sandsynligt på gensyn!
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.
Har du spørgsmål til, hvordan COVID-19 kan påvirke din rejse, henviser vi til vores corona-informationsside