Colosseum
Peterspladsen
Engelsborg

Italien

Rom - Nytårsrejse

Pris pr. person fra
kr. 8.595

Se nytårsraketterne suse henover Roms historiske hustage, og kom med på byvandringer i den romantiske by, der med sine små hyggelige piazzaer og fantastiske mad tryllebinder enhver. Forestil dig at sidde på Den Spanske Trappe nytårsaften, mens tusindvis af farverige lysglimt lyser Roms antikke centrum op. Nu kan du med egne øjne opleve det fascinerende syn, efter at vi nytårsaften har fået serveret en lækker italiensk femretters nytårsmenu på en hyggelig, lokal restaurant.

Foruden et festlig nytårsarrangement inkluderer denne spændende 6-dages rejse også 3 byvandringer i Rom, en udflugt til Castelli Romani i bjergene udenfor Rom, samt to frokoster og et aftenarrangement inkl. middag i det hyggelige kvarter Trastevere.  

Der er masser at se på i Rom, hvor de historiske og ikoniske monumenter ligger side om side, så det er om at få det gode fodtøj med. I løbet af de 6 dage, turen varer, kommer du blandt andet til at opleve den helt og aldeles bjergtagende Peterskirke, der om muligt er endnu smukkere indvendigt end udvendigt. Og when in Rome, som man siger, skal du naturligvis også have krydset Trevi-fontænen, den middelalderlige fæstning Engelsborg, Vatikanet og Colosseum af på listen over de seværdigheder, du bare skal se.

Der bliver naturligvis rig mulighed for at shoppe i Roms forretninger, som skilter med nyeste mode eller måske at gå på opdagelse på nogle af Roms mange gademarkeder. Og endelig byder rejsen også på kulinariske oplevelser, idet der vil være mulighed for at smage på de spændende og karakteristiske romerske specialiteter på byens gode spisesteder.

Vi bor på et af de to skønne hoteller; Hotel Genio og Hotel Pace Helvezia, som begge har en perfekt beliggenhed midt i det historiske centrum af Rom i gå-afstand fra de fleste seværdigheder. På den skønne tagterrasse er der en fantastisk udsigt over byens tage.

Afrejse 28/12

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst til Rom
  • Dag 2 - Byvandring i Rom
  • Dag 3 - Vatikanet - Trastevere
  • Dag 4 - Byvandring i Rom og nytårsarrangement
  • Dag 5 - Udflugt til Castelli Romani
  • Dag 6 - Afrejse fra Rom
Hent pdf-udgave af rejseplanen
Bykort ROM Jul2018 WEB

Inkluderet i prisen

Fly København-Rom inkl. bagage t/r

Lufthavnstransfer t/r

5 nætter på centralt beliggende Hotel Genio

5 x morgenmad på hotellet

2 x frokost

Nytårsarrangement inkl. 5-retters nytårsmenu

Aftentur i Rom inkl. spisning i Trastevere

3 byvandringer

Udflugt til Castelli Romani

Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Øvrige måltider og drikkevarer

Drikkepenge

Forsikringer

Obligatorisk turistskat på p.t. €6,00 pr. person pr. nat, som betales direkte til hotellet

Enkeltværelse kr. 1.000

Fast plads i bussen kr. 150-250

Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere

Rejseforsikring kr. 287 Læs mere

Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Dag 1

Ankomst til Rom

Afrejse fra København om formiddagen med rutefly direkte til Rom. Efter ankomsten sætter vi kurs mod Den Evige Stad. Indkvartering på vores dejlige Hotel Genio, som ligger midt i Roms historiske centrum i gå-afstand fra de fleste seværdigheder.

Dag 2

Byvandring i Rom

Om formiddagen arrangeres en interessant byvandring, hvor vi oplever mange af de antikke romerske bygningsværker. Byvandringen afsluttes med frokost på et typisk romersk trattoria.

Engelsborg, Rom
Den Spanske Trappe
Panoramaudsigt over Rom
Dag 3

Vatikanet - Trastevere

Efter morgenmaden spadserer vi op til Vatikanet, hvor vi besøger Peterspladsen og Peterskirken. Om aftenen skal vi opleve den gamle bydel Trastevere.

Vi nyder en god romersk middag på en historisk restaurant efterfulgt af en skøn busrundtur i Rom, hvor vi ser mange af byens smukke seværdigheder i den smukke aftenbelysning.

Peterspladsen
Peterspladsen
Peterskirken
Trastevere
Dag 4

Byvandring i Rom og nytårsarrangement

Om formiddagen arrangeres en interessant byvandring. Nytårsaften bydes på et hyggeligt nytårsarrangement på den hyggelige restaurant L’Orso80, som ligger i gåafstand fra hotellet. Vi indleder med en aperitif på hotellet og spadserer derefter til restauranten fra hotellet. 

På restauranten serveres en god 5-retters nytårsmenu. Roms fantastiske nytårsfyrværkeri og den festlige nytårsstemning kan efterfølgende opleves på eksempelvis Piazza del Popolo, Piazza Navona eller på Den Spanske Trappe.

Dag 5

Udflugt til Castelli Romani

Nytårsmorgen er der mulighed for at sove længe inden oplevelserne på årets første dag. Vi starter det nye år med en skøn udflugt til Castelli Romani. Castelli Romani var oprindelig gamle fæstninger i bjergene uden for Rom. Vi besøger først Castel Gandolfo, hvor paven har sin sommerresidens.

Efter opholdet i Castel Gandolfo fortsætter turen mod den lille fæstningsby Nemi, som ligger med en betagende udsigt ud over Nemi-søen. I Nemi spiser vi frokost på byens kendte restaurant Ramo d'Oro, hvor den danske forfatter og maler Ulla Kampmann har sat sit unikke præg med sin skønne naivistiske kunst.

Dag 6

Afrejse fra Rom

Vi har lidt tid på egen hånd til at få de sidste indtryk i Den Evige Stad, inden vi hen på eftermiddagen siger Arrivederci Roma og sætter kurs mod lufthavnen i Fiumicino, hvorfra der er hjemrejse mod Danmark.

Andre interessante rejser

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Har du spørgsmål til, hvordan COVID-19 kan påvirke din rejse, henviser vi til vores corona-informationsside

Din henvendelse