Udsigt mod Ischia fra Castello Aragonese
Peterspladsen
Peterspladsen

Italien

Rom & Ischia

Pris pr. person fra
kr. 7.495

Rom er byen, der fascinerer sine besøgende med en forunderlig blanding af tidligere tiders storslåede arkitektur og moderne metropol. Byen hedder ikke uden grund ”Den Evige Stad”. Ischia er en ø af vulkansk oprindelse beliggende i bugten ud for Napoli.

Øens vulkanske oprindelse er med til at gøre øen specielt frodig med typisk Middelhavsvegetation. På Ischia findes alt, hvad hjertet kan begære. Middelhavet med sine skønne, skiftende farver – bjerge, som hæver sig stejlt op fra kysten – og en overdådig sydlandsk blomsterpragt, viftende palmer og appelsin- og citronlunde.

På Ischia har vandet fra vulkanøens mange kilder været brugt i kurbadene lige siden romertiden. Øen er kendt for sine termer og er derfor et velbesøgt kursted. De første moderne kurbade blev grundlagt i 1800-tallet for kongelige og adelige, som valfartede til Ischia fra hele Europa. Øen var også et yndet rejsemål for mange af vore guldaldermalere, billedhuggere og digtere såsom Wilhelm Marstrand, Bertel Thorvaldsen, H.C. Andersen, Wilhelm Bergsøe og Henrik Ibsen, der skrev Peer Gynt under sit ophold på Ischia. Ischia har altid tiltrukket personer med sans for skønhed. Alt dette, og mere til, er der mulighed for at opleve på denne skønne rejse, som kombinerer kunst og kultur med enestående naturoplevelser og afslapning. 

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Napoli - Rom
  • Dag 2 & 3 - Byvandringer i Rom
  • Dag 4 - Castelli Romani – Frascati - Ischia
  • Dag 5-7 - Ischia
  • Dag 8 - Sejltur gennem Napoli-bugten - Hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejsen
Rom Ischia 2019

Inkluderet i prisen

Fly København-Napoli t/r inkl. bagage 

Bustransport i Italien og skib til Ischia t/r

3 nætter på centralt hotel i Rom

4 nætter på Grand Hotel Terme di Augusto**** på Ischia

7 x morgenmad

6 x frokost (dag 1, 2, 4, 5, 6 og 7)

4 x aftensmad (dag 4, 5, 6 og 7)

Vin og vand til frokost & aftensmad på hotellet på Ischia

Fri adgang til wellness-faciliteter på hotellet på Ischia

Udflugter og entréer ifølge program

Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Øvrige måltider og drikkevarer

Drikkepenge

Turistskat p.t. Rom €6/Ischia €4 pr. person pr. nat - betales kontant direkte til hotellerne

Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere

Aftenarrangement i Trastevere kr. 375

Værelse med balkon/terrasse (kun på Ischia) kr. 200

Enkeltværelse kr. 1.500

Fast plads i bussen kr. 150-250

Fast plads i flyet kr. 50-250

Dag 1

Napoli - Rom

Efter ankomsten til Napoli skal vi opleve denne bys berømte seværdigheder på en bustur, inden vi sætter os til bords og nyder en typisk napolitansk frokost. Godt mætte går turen videre nordpå langs Appeninerbjergene mod Rom, hvor vi indkvarteres på vores hotel, som ligger midt i det historiske centrum i gåafstand fra de fleste seværdigheder. 

Allerede om aftenen er der mulighed for at få de første indtryk af Den Evige Stad – måske en aftentur på Piazza Navona eller en anden af byens smukke piazza’er.

Piazza Plebishito, Napoli Piazza Plebishito, Napoli
Dag 2 & 3

Byvandringer i Rom

Under opholdet i Rom arrangeres byvandringer, hvor vi vil blive præsenteret for de kendte og berømte seværdigheder, men også en række af de mere ukendte monumenter og seværdigheder, som Rom har at byde på. På vandringerne i Rom vil vi opleve byens spændende og interessante historie på tæt hold, og virkelig fornemme historiens vingesus. Vi ser velbevarede bygningsværker fra romertiden såsom Colosseum, Pantheon og den romerske kejser Hadrians gamle gravmausoleum Engelsborg. 

Vi besøger byens smukke renæssance- og barokpladser såsom Peterspladsen, Piazza Navona, Campidoglio og Den Spanske Trappe – anlagt af nogle af datidens største kunstnere og arkitekter, såsom Michelangelo, Bernini og Bramante, for blot at nævne nogle få. Efter byvandringen på rejsens anden dag bydes på frokost på et typisk romersk trattoria. Sidste aften i Rom arrangeres en tur til den skønne gamle bydel Trastevere. God romersk middag på en historisk restaurant efterfulgt af en rundtur i egen bus i Rom, hvor vi ser mange af byens smukke seværdigheder i den skønne aftenbelysning (kr. 375). 

Colosseum, Rom
Piazza Navona
Rom
Forum Romanum
Pantheon, Rom
Trevi-fontænen
Rom 20830038
Dag 4

Castelli Romani – Frascati - Ischia

Efter morgenmaden forlader vi Rom og sætter kursen mod Castelli Romani, som oprindeligt var fæstninger i bjergene uden for Rom. Vi besøger en af disse gamle fæstningsbyer - den herlige lille by Frascati, hvor vi på bedste italienske vis smager på byens liflige hvidvin, og får serveret lette, lokale specialiteter på en typisk vincantina, inden turen fortsætter sydover mod Sophia Lorens hjemby Pozzuoli, hvorfra der er færgeforbindelse til Ischia. 

En sejltur på en times tid gennem Napoli-bugten bringer os til den skønne ø Ischia, hvor vi indkvarteres på et dejligt hotel midt i den maleriske by Lacco Ameno, tæt på byens skønne strandpromenade og byens vartegn – tufstensklippen Il Fungo.

Lacco Ameno Lacco Ameno
Dag 5-7

Ischia

Under opholdet på Ischia arrangeres der spændende udflugter. Vi besøger den skønne gamle by Ischia Ponte, med den imponerende, gamle fæstning Castello Aragonese. Vi skal også på en dejlig ø-rundtur. 

Endvidere skal vi besøge den maleriske by Forio med de smukke, gamle kirker, som dannede kulisserne i filmen Avanti – en af de mange film, der gennem tidens løb er optaget på Ischia. Endvidere står velvære og forkælelse i højsædet på denne tur, idet hotellets wellness-faciliteter står til vores rådighed.

Dag 8

Sejltur gennem Napoli-bugten - Hjemrejse

Efter morgenmaden forlader vi paradis-øen Ischia og sejler tilbage til fastlandet. Vi kører en kort tur frem mod lufthavnen i Napoli for hjemrejse til Danmark.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse