Portugal

8 dage fra KBH el. Aalborg

Rejs med Best Travel og oplev Portugal

Portugal

På denne spændende rundrejse skal vi opleve Portugals smukke hovedstad Lissabon, samt Porto, som har givet navn til den berømte portvin, som blev udskibet herfra. Turen bringer os også rundt i Portugals smukke landskaber og til spændende byer med velbevarede mindesmærker fra landets lange og begivenhedsrige historie. En indholdsrig rejse med alle udflugter og entreer og mange måltider inkluderet - til en rigtig god pris! 

Lissabon er en utrolig smuk by, der ligger på vestkysten hvor floden Tejo munder ud i Atlanterhavet. Efter jordskælvet i 1755 blev byen genopbygget i henhold til tidens moderne byplanlægningsregler. Smukke boulevarder, små grønne oaser og lyse, luftige pladser præger byen, og de karakteristiske mosaikfortove og de charmerende gamle sporvogne fuldender byens atmosfære. I Lissabons omegn finder vi Belém, som står som monument over Portugals stolte tradition som søfarer- og opdagelsesrejsende nation. 

Fra Lissabon kører vi via den smukke naturpark Arrábida mod øst til de spændende historiske byer Evora og Vila Viçosa og derefter lidt mod nord til Marvão og den højtbeliggende middelalderby Castelo de Vide, som begge ligger nær den spanske grænse. Herefter sætter vi kursen nordpå mod Porto, og besøger undervejs tempelridderbyen Tomar og landets første hovedstad Coimbra. Efter Portos højdepunkter, som naturligvis indebærer en portvionssmagning, skal vi nyde den smukke kystby Nazaré og den idylliske landsby Óbidos. Tilbage i Lissabon skal vi opleve den berømte portugisiske fado, den traditionelle portugisiske musik med de karakteristiske melankolske temaer. Fadoen har rødder tilbage til første halvdel af 1800-tallet, men er stadig særdeles populær i Portugal.

fra kr. 8.995 pr. person
  • Med fly fra København eller Aalborg
  • Veltilrettelagt program
  • Mange måltider og vin til maden
  • Udflugter iflg. program inkl. entreer
  • Erfaren dansk rejseleder


Spændende oplevelser i det smukke Portugal

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst og tid på egen hånd

  • Dag 2 - Byrundtur i Lissabon

  • Dag 3 - Azeitão - Évora

  • Dag 4 - Vila Viçosa – Marvão - Castelo de Vide

  • Dag 5 - Tomar - Coimbra

  • Dag 6 - Porto

  • Dag 7 - Alcobaça - Nazaré - Obidos

  • Dag 8 - Hjemrejse


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Fly fra København eller Aalborg til Lissabon t/r inkl. bagage
  • Bustransport i Portugal
  • 7 overnatninger på 3-/4-stjernede hoteller
  • 7 x morgenmad
  • 1 x frokost inkl. vin og vand (dag 6)
  • 4 x aftensmad på hoteller inkl. 1/4 fl. vin og vand
  • 1 x fado-aften inkl. middag med vin og vand
  • Vinsmagninger
  • Udflugter iflg. program inkl. entreer (værdi 315 kr.)
  • Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

  • Turistskat i Lissabon €1 pr. person pr. nat, betales direkte til hotellet
  • Øvrige måltider og drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Forsikringer

Evt. tillæg pr. person

  • Enkeltværelse kr. 2.600
  • Fast plads i bussen kr. 150-250
  • Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 287 Læs mere
  • Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Rejseplan

Dag 1

Ankomst og tid på egen hånd

Efter ankomsten til lufthavnen i Lissabon kører bussen os til vores hotel. Herefter er der tid til at hvile sig lidt eller se sig om på egen hånd. Vi spiser aftensmad på hotellet, hvor vi skal have 2 overnatninger.

På afgangene i maj 2019 bor vi på Upon Lisbon Prime Residences. På afgangene i september og oktober 2019 bor vi på VIP Executive Arts.

 

Dag 2

Byrundtur i Lissabon

Vi spiser morgenmad på hotellet og tager derefter på byrundtur i Lissabon. Vi starter i den smukke park Eduardo VII, hvorfra der er en fantastisk panoramaudsigt over byen. Parken fik sit navn i 1903, hvor Kong Edward d. 7 af England gæstede Lissabon. Vi fortsætter ind til centrum og den imponerende plads Praça do Comércio, som ligger smukt ned til Tejo-floden. Herefter går vi gennem Alfama, et af byens ældste og mest traditionelle kvarterer. Her får vi et godt indtryk af arkitekturen, lydene og lugtene i gamle dages Lissabon.

Vi besøger også bydelen Belém, hvor man blandt andet finder de berømte monumenter til ære for landets søfarende opdagelsesrejsende i det 15. og 16. århundrede. Belém-tårnet og Hieronymitter-klosteret er begge optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste og meget fine eksempler på den manuelinske byggestil, som havde sin storhedstid under Kong Manuel 1. den Store. Vi besøger klostret og den tilhørende kirke. Skulpturen Monument of the Discoveries er fra 1960 og markerer 500-året for Henrik Søfarerens død. Efter byrundturen kører vi tilbage til hotellet og resten af dagen er til fri disposition til egne oplevelser. Aftensmad på egen hånd.

Dag 3

Azeitão - Évora

Efter morgenmaden forlader vi hotellet og sætter kursen mod Tejo-flodens sydbred. Her mellem Setúbal, som allerede i det 14. århundrede var en af landets mest betydningsfulde havnebyer og den mindre havneby Sesimbra ligger den skønne naturpark Arrábida. Nyd kontrasterne mellem det dybblå hav, der skyller op mod de lyse kridtklinter på baggrund af den grønne vegetation på den bagvedliggende bjergkæde. I landsbyen Azeitão skal vi smage på nogle af de lokale produkter, heriblandt vinene fra området. Her fremstilles blandt andet muskatvin, som sammen med portvin og Madeira-vin er Portugals berømte dessert-vine. Herefter sætter vi kursen mod Évora, som byder på stor kulturhistorisk rigdom indenfor både arkitektur, historie og arkæologi. Hele byens centrum er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Vi begynder vores rundtur på Giraldo-pladsen med buer i arabisk stil og et smukt springvand udført i områdets berømte hvide marmor. Dernæst fortsætter vi til Diana-templet, som er det bedst bevarede romerske tempel på den iberiske halvø, samt domkirken og den berømte São Fransisco-kirke og kloster med knogle-kapellet, som er dekoreret med menneskeknogler samlet fra byens kirkegård. Vi checker ind på Hotel Dom Fernando i Évora og spiser aftensmad på hotellet. 

Dag 4

Vila Viçosa – Marvão - Castelo de Vide

Vi spiser morgenmad på hotellet og tager ud for at udforske den skønne region Alentejo. Første stop er Vila Viçosa, hvor vi skal se byen og hertugpaladset fra det 15. århundrede, der fungerede som sommerslot for den kongelige familie. 

I Marvão går vi ad stejle gyder gennem den muromkransede gamle bydel til borgen og nyder den helt særlige atmosfære, der er i denne historiske by.Sidst på dagen kører vi den korte tur til den idylliske landsby Castelo de Vide, som ligger højt på toppen af Serra de São Mamede. Vi besøger middelalderbykernen og det velbevarede jødiske kvarter inden vi kører til Alcanena og checker ind på Hotel Eurosol Alcanena. Vi spiser aftensmad på hotellet.

Dag 5

Tomar - Coimbra

Vi spiser morgenmad på hotellet og kører derefter til tempelridderbyen Tomar, som har udviklet sig indenfor murene på klostret Convento de Cristo. Byen er en af Portugals historiske juveler og havde særlig betydning i det 15. århundrede, hvor den spillede en central rolle for opdagelsesrejsende under Henrik Søfareren. Byen rummer desuden fantastisk fine eksempler på den manuelinske byggestil. I Coimbra besøger vi de første portugisiske monarkers palads, hvor landets ældste universitet har til huse. Her skal vi se kapellet og det rigt udsmykkede barok-bibliotek, hvor der står 250.000 bøger på de forgyldte hylder. Vi besøger også kirken Sé Velha, som er en af de mest betydningsfulde romanske bygninger i landet, opført af Alfonso Henriques, der udråbte sig selv til konge af Portugal og valgte Coimbra som hovedstad. Set udefra fremstår kirken som et lille slot omkranset af høje mure, hvilket er meget typisk for perioden, som var præget af stor politisk uro. Sidst på dagen ankommer vi til hotellet, hvor vi skal tilbringe 2 nætter. Vi spiser aftensmad på hotellet. 

 

Dag 6

Porto

Efter morgenmaden går vi på opdagelse i Porto, som ligger på bredden af Douro-floden og er landets næststørste by. Vi starter med at besøge to af byens mest berømte seværdigheder, San Francisco-kirken fra det 17. århundrede og børspaladset fra det 19. århundrede som blev opført for at fejre Portos industrielle udvikling. Dernæst går turen til Ribeira, et meget velbevaret historisk bykvarter ved floden. Vi krydser igen byens vartegn, den smukke bro Dom Luis I for at komme til portvinssmagning i en vinkælder i Vila Nova de Gaia, hvor portvinen lagres under de karakteristiske røde tegltage. Vi spiser 3-retters frokost på en hyggelig restaurant. Herefter er der lidt tid på egen hånd inden vi kører tilbage til hotellet sidst på eftermiddagen. Middag på egen hånd.  

Dag 7

Alcobaça - Nazaré - Obidos

Efter tidlig morgenmad forlader vi hotellet og sætter kursen mod Alcobaça, hvor vi skal besøge det smukke Cistercienser-kloster Santa Maria hvor D. Pedro I and D. Inês, hovedpersonerne i en meget dramatisk kærlighedshistorie, ligger begravet. Vi fortsætter til den nærliggende kystby Nazaré, hvor man stadig kan være heldig at se fiskerne ordne net ved deres farverige små både på den hvide sandstrand. Dagens sidste stop bliver i den idylliske middelalderby Óbidos, som ligger omkranset af borgmure og gemmer på århundreders historie. Herefter sætter vi kurs mod Lissabon-området, hvor vi  checker ind på vores hotel. Om aftenen følges vi til en restaurant, hvor vi skal spise middag og opleve fado, den traditionelle portugisiske musik med de karakteristiske melankolske temaer.

På afgangene i maj 2019 bor vi på Upon Lisbon Prime Residences. På afgangene i september og oktober 2019 bor vi på VIP Executive Arts.

Dag 8

Hjemrejse

Efter morgenmaden checker vi ud fra hotellet. Bagagen kan opbevares på hotellet indtil der er transfer til lufthavnen, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark. 

 

OBS: Indkvartering på andre hoteller af tilsvarende standard kan forekomme. I så fald kontakter vi alle berørte gæster direkte. 

Hoteller

Upon Lisbon Prime Residences

Upon Lisbon Prime Residences ★★★★

Hotellet ligger ca. 6 km fra centrum og Marquês de Pombal-pladsen. Ca. 2 km fra hotellet finder man shoppingcentret Colombo og nærmeste metrostation e…

Læs mere her
VIP Executive Hotel Arts

VIP Executive Arts ★★★★

Hotellet nær Tejo-floden ca. 10 km fra centrum og Marquês de Pombal-pladsen. Fra hotellet er der ca. 1 km til metrostationen Oriente og Vasco da Gama-…

Læs mere her
Hotel Dom Fernando, Évora

Hotel Dom Fernando ★★★

Hotellet ligger blot 5 minutters gang fra Évoras historiske centrum og er indrettet i regionen Alentejos traditionelle stil.   Faciliteter: Reception…

Læs mere her
Eurosol Alcanena

Hotel Eurosol Alcanena ★★★

Hotel Eurosol Alcanena ligger centralt i den lille by Alcanena nær nationalparken Serras de Aire e Candeeiros. Faciliteter: Reception, elevator, rest…

Læs mere her
Santana Hotel, Azurara

Hotel Santana ★★★★

Hotel Santana ligger smukt med udsigt over floden i udkanten af Azurara.  Faciliteter: Reception, elevator, restaurant, café/bar. Værelser: Bad og t…

Læs mere her

Afgange

Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
07. maj. 2019
Portugal - 8 dage - fly fra København
 Afrejse - kl. 06:00       Hjemkomst - kl. 22:50
Flere end 8 9.795 Gå videre
14. maj. 2019
Portugal - 8 dage - fly fra København
 Afrejse - kl. 06:00       Hjemkomst - kl. 22:50
Flere end 8 9.795 Gå videre
12. sep. 2019
Portugal - 8 dage - fly fra Aalborg
 Afrejse - kl. 07:00       Hjemkomst - kl. 16:10
Flere end 8 8.995 Gå videre
19. sep. 2019
Portugal - 8 dage - fly fra Aalborg
 Afrejse - kl. 07:00       Hjemkomst - kl. 16:10
Flere end 8 8.995 Gå videre
26. sep. 2019
Portugal - 8 dage - fly fra Aalborg
 Afrejse - kl. 07:00       Hjemkomst - kl. 16:10
Flere end 8 8.995 Gå videre
03. okt. 2019
Portugal - 8 dage - fly fra Aalborg
 Afrejse - kl. 07:00       Hjemkomst - kl. 16:10
Flere end 8 8.995 Gå videre

Portugal - spørgsmål og svar

Skal jeg have pas, visum eller andet, når jeg rejser til Portugal?

Du skal medbringe gyldigt pas, når du rejser til Portugal, og dit pas skal være gyldigt i min. 6 måneder efter din hjemrejsedato. Du har ikke brug for visum eller andre 'officielle' papirer. Pr. 26/6 2012 skal alle børn også have eget pas.

Skal jeg vaccineres før rejsen?

Nej, der er ikke krav om særlige vaccinationer før en rejse til Portugal, blot man sørger for at have sin difteri/stivkrampe-vaccination i orden.

Hvad har jeg brug for af forsikringer?

Uanset om du rejser til Portugal eller et andet land i Europa, er det en god idé med en rejseforsikring, der sikrer dig behandling i tilfælde af en ulykke, sygdom, hjemrejse, tyveri, etc. - Læs om vores rejseforsikring her

En afbestillingsforsikring er også altid en god idé, du kan jo blive forhindret i at rejse.

Hvilken valuta skal jeg medbringe?

Møntfoden i Portugal er EURO (€).

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Algarve & Andalusien
Algarve & Andalusien Oplevelser i Portugal & Spanien
fra kr. 11.495
Madeira
Madeira Portugals blomsterperle
fra kr. 6.995
Portugal
Portugal 8 dage fra KBH el. Aalborg
fra kr. 8.995