Inkluderet i prisen
Transport i moderne langtursbus
Gratis kaffe på ud- og hjemrejse samt adgang til wi-fi og usb-strømstik i bussen
Færgens buffet på ud- og hjemrejse
1 overnatning på Sorat Hotel**** i Cottbus
3 overnatninger på Hotel Belvedere**** i Prag
2 overnatninger på Hotel Leonardo Altstadt***+ i Dresden
6 x morgenmad
1 x frokost (dag 2)
5 x aftensmad (på dag 3 inkl. drikkevarer & underholdning)
Udflugter inkl. entréer ifølge program
Erfaren dansk rejseleder
Enkeltværelse kr. 1.500
Fast plads i bussen kr. 150-250
Ankomst til Cottbus
Efter endt opsamling sætter vi kursen mod Tyskland i vores moderne 4-stjernede bus med alle faciliteter, behagelige sæder og god benplads. Der er adgang til wi-fi og strømstik i bussen, samt gratis kaffe. På overfarten mellem Gedser og Rostock nyder vi færgens buffet. Med passende pauser undervejs kører vi mod Cottbus, som ligger syd for Berlin og er delstaten Brandenburgs næststørste by. Her indkvarteres vi på flot hotel i byens centrum. Vi spiser aftensmad på hotellet.
Spreewald - Ankomst til Prag
Lige nord for Cottbus ligger det store skovområde Spreewald, der er gennemskåret af kanaler og ofte kaldes for ”Naturens Venedig”. Området er beboet af den slaviske befolkningsgruppe sorberne, der igennem århundreder har benyttet fladbundede både som transportmiddel mellem landsbyerne.
Vi tager på sejltur i en af de traditionelle både, og oplever den helt specielle natur og kultur, hvor selv posten bliver sejlet ud den dag i dag. Turen rundes af med frokost inden vi sætter kursen mod Prag, hvor vi indkvarteres for tre nætter på godt hotel, der ligger blot 300 meter fra Moldau og ca. 15 minutter til fods fra den gamle bydel.
Byrundtur i Prag - Middag
Dagen byder på en byrundtur i Prag i bus og til fods. Vi ledsages af en lokal, dansktalende guide, der kender byen og alle dens hemmeligheder ud og ind. Vi besøger også Prags slotskompleks med St. Vituskatedralen, slottet og Guldmagernes Gade. Om aftenen spiser vi middag med underholdning og drikkevarer ad libitum på god restaurant i centrum af byen.
Prag
Vi fortsætter vores oplevelser i Prag og ser bl.a. det jødiske kvarter, krudttårnet og det berømte rådhus med det astronomiske ur. Om eftermiddagen er der god tid på egen hånd til oplevelser og shopping.
Aftenen byder på en af Prags bedste oplevelser: En sejltur med middag på floden Moldau med fantastisk udsigt mod byens mange tårne, spir og smukke broer.
Skoda - Ankomst til Dresden
Som et symbol på omvæltningerne i Tjekkiet efter fløjlsrevolutionen i 1989, er Skodafabrikkerne i dag transformeret til en højteknologisk virksomhed. Vi får en rundvisning på fabrikkerne nord for Prag og et fascinerende indblik i produktionen af de biler, som vi ikke længere fortæller vittigheder om.
Herefter fortsætter vi til Dresden, hvor vi indkvarteres på flot og moderne hotel i hjertet af byen, få hundrede meter fra operaen og Zwingerkomplekset.
Byrundtur i Dresden
Med hotellets fremragende beliggenhed har vi det bedste udgangspunkt for oplevelser i Dresden. Om formiddagen inviterer rejselederen på byrundtur i det gamle centrum og viser alle byens største seværdigheder frem, inden vi slutter af ved den verdenskendte Frauenkirche, som der selvfølgelig bliver mulighed for at besøge.
Eftermiddagen er til fri disposition til oplevelser på egen hånd, så der er tid til at se nærmere på seværdighederne, besøge et af de mange fremragende museer eller måske tage en sejltur på Elben.
Hjemrejse
Efter morgenmaden checker vi ud fra hotellet i Dresden. Vi kører nodpå med passende pauser undervejs. Under sejladsen fra Rostock til Gedser nyder vi færgens buffet. Tak for denne gang!
SJÆLLAND | AFREJSE | HJEMKOMST |
Lyngby - Lyngby S-Station, Jenbanepladsen 1 | 06.45 | 20.15 |
København - Flintholm Station, Grøndals Parkvej 82 | 07.20 | 19.50 |
Roskilde - På hjørnet af Ny Østergade/Køgevej | 08.00 | 19.10 |
Ringsted Station | 08.40 | 18.35 |
Næstved Station | 09.15 | 18.00 |
Vordingborg - Afk. 41 p-pladsen | 09.50 | 17.30 |
Gedser - Billetkontoret ved Scandlines | 10.35 | 16.45 |
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.