Inkluderet i prisen
Fly København-Lissabon t/r inkl. bagage
Bustransport i Portugal
7 overnatninger på 3-/4-stjernede hoteller
7 x morgenmad
1 x frokost inkl. vin og vand (dag 6)
4 x aftensmad på hoteller inkl. 1/4 fl. vin og vand
1 x fado-aften inkl. middag med vin og vand
Vinsmagninger
Udflugter iflg. program inkl. entréer
Erfaren dansk rejseleder
Øvrige måltider og drikkevarer
Drikkepenge
Forsikringer
Obligatorisk turistskat i Lissabon €2 pr. person pr. nat - betales direkte til hotellet
Ankomst
Direkte fly til Lissabon og transfer til vores hotel. Herefter er der tid til at hvile sig lidt, eller se sig om på egen hånd. Vi spiser aftensmad på hotellet, hvor vi skal have 2 overnatninger. Vi bor på Hotel Tryp Caparica, et dejligt hotel ved stranden Praia da Região, knap 20 km. syd for Lissabon centrum.
Byrundtur i Lissabon
Vi spiser morgenmad på hotellet og tager derefter på byrundtur i Lissabon. Vi starter i den smukke park Eduardo VII, hvorfra der er en fantastisk panoramaudsigt over byen. Parken fik sit navn i 1903, hvor Kong Edward d. 7 af England gæstede Lissabon. Vi fortsætter ind til centrum og den imponerende plads Praça do Comércio, som ligger smukt ned til Tejo-floden. Herefter går vi gennem Alfama, et af byens ældste og mest traditionelle kvarterer. Her får vi et godt indtryk af arkitekturen, lydene og lugtene i gamle dages Lissabon. Vi besøger også bydelen Belém, hvor man blandt andet finder de berømte monumenter til ære for landets søfarende opdagelsesrejsende i det 15. og 16. århundrede.
Belém-tårnet og Hieronymitter-klosteret er begge optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste og meget fine eksempler på den manuelinske byggestil, som havde sin storhedstid under Kong Emanuel 1. - også kaldet Emanuel den Store. Vi besøger klostret og den tilhørende kirke. Skulpturen Monument of the Discoveries er fra 1960, og markerer 500-året for Henrik Søfarerens død. Efter byrundturen kører vi tilbage til hotellet, og resten af dagen er til fri disposition til egne oplevelser. Aftensmad på egen hånd.
Azeitão - Évora
Efter morgenmaden forlader vi hotellet og sætter kursen mod Tejo-flodens sydbred. Her mellem Setúbal, som allerede i det 14. århundrede var en af landets mest betydningsfulde havnebyer, og den mindre havneby Sesimbra ligger den skønne naturpark Arrábida. Nyd kontrasterne mellem det dybblå hav, der skyller op mod de lyse kridtklinter på baggrund af den grønne vegetation på den bagvedliggende bjergkæde. I landsbyen Azeitão skal vi smage på nogle af de lokale produkter, heriblandt vinene fra området. Her fremstilles blandt andet muskatvin, som sammen med portvin og Madeira-vin er Portugals berømte dessertvine. Herefter sætter vi kursen mod Évora, som byder på stor kulturhistorisk rigdom indenfor både arkitektur, historie og arkæologi.
Hele byens centrum er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Vi begynder vores rundtur på Giraldo-pladsen, med buer i arabisk stil og et smukt springvand udført i områdets berømte hvide marmor. Dernæst fortsætter vi til Diana-templet, som er det bedst bevarede romerske tempel på den iberiske halvø, samt domkirken og den berømte São Fransisco-kirke og kloster med knogle-kapellet, som er dekoreret med menneskeknogler samlet fra byens kirkegård. Vi checker ind på Hotel Dom Fernando i Évora og spiser aftensmad.
Vila Viçosa – Marvão - Castelo de Vide
Vi spiser morgenmad på hotellet og tager ud for at udforske den skønne region Alentejo. Første stop er Vila Viçosa, hvor vi skal se byen og hertugpaladset fra det 15. århundrede, der fungerede som sommerslot for den kongelige familie. I Marvão går vi ad stejle gyder gennem den muromkransede, gamle bydel til borgen, og nyder den helt særlige atmosfære, der er i denne historiske by.
Sidst på dagen kører vi den korte tur til den idylliske landsby Castelo de Vide, som ligger højt på toppen af Serra de São Mamede. Vi besøger middelalderbykernen og det velbevarede jødiske kvarter, inden vi kører til hotellet, hvor vi checker ind og spiser aftensmad. Vi bor på Hotel Eurosol Alcanena.
Tomar - Aveiro
Vi spiser morgenmad på hotellet og kører derefter til tempelridderbyen Tomar, som har udviklet sig indenfor murene på klostret Convento de Cristo. Byen er en af Portugals historiske juveler og havde særlig betydning i det 15. århundrede, hvor den spillede en central rolle for opdagelsesrejsende under Henrik Søfareren. Byen rummer desuden fantastisk fine eksempler på den manuelinske byggestil.
Næste stop på turen er i den smukke by Aveiro, som af flere kaldes Portugals Venedig. Her gør vi holdt nogle timer, så der er mulighed for på egen hånd at nyde byens smukke Art Nouveau bygninger - ikke mindst langs hovedkanalen i byen.
Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel Monte Lirio Hotel i Espinho syd for Porto, hvor vi bor i 2 nætter. Vi anbefaler en tur til stranden, som ligger tæt ved hotellet. Vi spiser aftensmad på hotellet.
Porto
Efter morgenmaden går vi på opdagelse i Porto, som ligger på bredden af Douro-floden og er landets næststørste by. Vi starter med at besøge to af byens mest berømte seværdigheder, San Francisco-kirken fra det 17. århundrede og Børspaladset fra det 19. århundrede, som blev opført for at fejre Portos industrielle udvikling. Dernæst går turen til Ribeira, et meget velbevaret historisk bykvarter ved floden.
Vi krydser igen byens varetegn, den smukke bro Dom Luis I for at komme til portvinssmagning i en vinkælder i Vila Nova de Gaia, hvor portvinen lagres under de karakteristiske røde tegltage. Vi spiser 3-retters frokost på en hyggelig restaurant. Herefter er der lidt tid på egen hånd, inden vi kører tilbage til hotellet sidst på eftermiddagen. Middag på egen hånd.
Alcobaça - Nazaré - Obidos
Efter tidlig morgenmad forlader vi hotellet og sætter kursen mod Alcobaça, hvor vi skal besøge det smukke Cistercienser-kloster Santa Maria, hvor D. Pedro I og D. Inês, hovedpersonerne i en meget dramatisk kærlighedshistorie, ligger begravet. Vi fortsætter til den nærliggende kystby Nazaré, hvor man stadig kan være heldig at se fiskerne ordne net ved deres farverige små både på den hvide sandstrand.
Dagens sidste stop bliver i den idylliske middelalderby Óbidos, som ligger omkranset af borgmure, og gemmer på århundreders historie. Herefter sætter vi kurs mod Lissabon-området, hvor vi checker ind på vores hotel. Om aftenen følges vi til en restaurant, hvor vi skal spise middag og opleve fado, den traditionelle portugisiske musik med de karakteristiske, melankolske temaer. Vi bor på samme hotel som på rejsens første dag.
Hjemrejse
Efter morgenmaden checker vi ud fra hotellet. Bagagen kan opbevares på hotellet indtil der er transfer til lufthavnen, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark.
OBS: Indkvartering på andre hoteller af tilsvarende standard kan forekomme. I så fald kontakter vi alle berørte gæster direkte.
Nej, der er ikke brug for adapter til strømstikkene i Portugal.
Ja, Portugal er en time bagud. Når klokken er 12 her, er den 11 i Portugal.
Vores rejser til Portugal kræver, at man er almindeligt godt gående for at få det fulde udbytte af turen. Der kan forekomme niveauforskelle på hotellerne og i byerne er underlaget mange steder små tilhuggede natursten. På rundrejsen i Portugal indeholder flere byvandringer stejle stigninger og der må påregnes spadsereture af 2-3 kilometers længde med en del trappetrin.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.
Har du spørgsmål til, hvordan COVID-19 kan påvirke din rejse, henviser vi til vores corona-informationsside