Place du Tertre & Sacré Coeur
Musée de l’Orangerie
Tuilerierne

Frankrig

Paris for kendere

Pris pr. person fra
kr. 10.995

Kender du allerede vidunderlige Paris med sine ikoniske seværdigheder som Eiffeltårnet, Notre Dame og Louvre? Kunne du godt tænke dig at se mere? Paris er så fyldt med spændende steder, så man altid kan finde hjørner, man aldrig har været i før. Denne kvalitetsrejse henvender sig til alle, der har været i Paris og simpelthen ikke kan få nok af byernes by. Der er mange måder at opleve Paris på: Med Best Travel får du ikke blot et alsidigt og anderledes Paris-program, men du kommer også til at bo på et virkelig godt hotel midt i et af de populære boligkvarterer med kun 20 minutters spadseretur til Triumfbuen.

Paris bliver man aldrig færdig med! Det er altid skønt med et gensyn med de kendte seværdigheder, besøg på interessante museer, kulturelle arrangementer, livet på fortovscaféerne, de små specialbutikker, restauranterne eller spadsereturen langs med Seinen. Som en af vores medarbejdere siger: ”Man bør mindst én gang om året tage til Paris. For stemningen er jo bare helt vidunderlig, året rundt.”

Med denne rejse bliver der selvsagt et gensyn med alt det, Paris er berømt for, men der bliver også mulighed for at besøge helt nye spændende steder. De færreste har nok prøvet at sejle under Bastillen! Eller kender du allerede hemmeligheden bag den yderst velsmagende Chantilly crème?

Har man været i Paris, så ved man at den hurtigste transportform er metroen eller toget. Vi har derfor inkluderet metro pas til alle 5 dage, så man frit kan bevæge sig i centrum af byen. Selvom vi har inkluderet rigtigt mange skønne oplevelser, vil der stadigvæk være tid til at udforske byen på egen hånd.

Man kan bo på mange måder i Paris. Best Travel lægger vægt på at bo godt -nemlig på det virkelig fine hotel Magellan i det 17. arrondissement, der er kendt for sine pragtbygninger fra forrige århundrede. Området er pga. sine grønne oaser og smukke bygninger i dag meget eftertragtet. Samtidigt ligger det kun en lille spadseretur fra Champs Elysées. Hotellet blev fuldstændig renoveret i 2017 . Der hersker en meget hyggelig stemning, og når vejret er godt kan man nyde sin morgenkaffe eller aftendrinken i den charmerende fredfyldte gårdhave.

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - København – Paris – Montmartre
  • Dag 2 - Sejltur Canal Saint Martin – Atelier les Lumières – Père Lachaise
  • Dag 3 - Chantilly – Paradis Latin
  • Dag 4 - Parisiske passager – Food Tour
  • Dag 5 - På egen hånd - Street Art - hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejsen
Stepmap Map Paris For Kendere2024

Inkluderet i prisen

Fly København – Paris Charles de Gaulle t/r inkl. bagage og transfer

2 x lufthavnstransfer med bus

5 dages Metro pas

4 x overnatning med morgenmadsbuffet på Hotel Magellan***

3-retters middag på Montmartre med musikalsk underholdning

3-retters frokost i Chantilly

3-retters middag på kendt brasserie

Bustransfer retur fra Montmartre

Udflugter og entrér ifølge program:

  • Sejltur på Saint-Martin kanalen
  • Entré Atelier des Lumières
  • Vandring Père Lachaise kirkegården
  • Udflugt til Chantilly inkl. entré til slottet
  • Staldene og rideopvisning i Chantilly
  • Havetur med lille tog i Chantilly
  • 1,5 times guidet vandring gennem passagerne i Paris

Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Øvrige måltider og drikkevarer

Obligatorisk turistskat i Paris på ca. €5 pr. person pr. nat, som betales direkte til hotellet

Drikkepenge

Afbestillings- og rejseforsikring

Eneværelse kr. 3.420

Fast plads i bussen kr. 200-300

Ekstraudflugt Dinner Show Paradis Latin kr. 1.295

Ekstraudflugt Foodtour Marais kr. 895

Ekstraudflugt Byvandring i Belleville med fokus på Street Art kr. 295

Dag 1

København – Paris – Montmartre

Vi flyver på ca. 2 timer direkte til Paris Charles De Gaulle lufthavn, hvor vi lander ved middagstid. En bus venter på os for at køre os til vores dejlige hotel i det 17. arrondissement. Om eftermiddagen er der mulighed for at udforske byen på egen hånd. Vi har inkluderet et pas til offentlig transport, så der er rig mulighed for at bevæge sig omkring.

Sidst på dagen tager vi metroen og tandhjulsbanen op på ”La Butte” eller bedre kendt som Montmartre.

Efter en lille gåtur i området slutter vi af på et af de berømte etablissementer, hvor allerede-kendte kunstnere har slået deres folder. Vi skal nemlig spise middag på La Bonne Franquette, hvor vi nyder en 3-retteres middag inkl. velkomstdrink og et glas vin til maden. Stemningen stiger, når musikerne og danserne går på scenen. Her kan man lytte til Edith Piafs kendte sange og se på Cancan dansere. Er der noget mere parisisk?

Når aftenen går på hæld, kører vi med bus tilbage til vores hotel.

Dag 2

Sejltur Canal Saint Martin – Atelier les Lumières – Père Lachaise

Efter morgenmaden tager vi metroen ud til Arsenal Marina, hvor vi går ombord på en af udflugtsbådene. På en romantisk 2,5 timers lang sejltur ad den charmerende Canal Saint Martin, oplever vi Parisernes Paris, mens vi stille glider ind under Bastillen, ser Pariserne flanere under platanerne langs med kanalen, sejler gennem sluser og studerer de interessante vindebroer. Der er bar ombord, så man kan få sig en kop kaffe eller andre drikkevarer undervejs. Turen slutter i la Villette, som er det helt nye spændende område ved videnskabernes by. Turen fortsætter med metro ind mod Bastille.

Efter frokost på egen hånd venter endnu et højdepunkt - nemlig et besøg i Atelier des Lumières. Den gamle stålfabrik med sine enorme dimensioner blev i 2018 transformeret til et kæmpe lærred for en helt speciel levende kunstoplevelse.

Lad kameraet blive i tasken og nyd kunstværkerne blive levendegjort ,mens du bevæger dig rundt i kunstnerens univers ledsaget af den smukkeste musik. Man nærmest bliver blæst omkuld af denne fantastiske nye måde at se kunst på.

Der er kun en lille spadseretur til Père Lachaise kirkegården, hvor alskens berømtheder både fra Frankrig og udlandet ligger begravet. Det er specielt at vandre rundt mellem de smukke grave. Det føles nærmest som en by i byen.

Rejselederen hjælper med at komme tilbage til hotellet med offentlig transport. Aftensmad er denne aften ikke inkluderet, så måske vælger man at blive i centrum og udforske nogle af de spændende spisesteder.

Dag 3

Chantilly – Paradis Latin

Kun 20 minutter fra Paris centrum med det lokale tog ligger Chantilly, som er en forstad til Paris. Ordet ”Chantilly” klinger nok allerede i ørerne, da det er betegnelsen for en lækker dessertcrème – enkel i opskriften men ikke så enkel at tilberede. Vi tager offentlig transport til Chantilly, hvor vi skruer tiden tilbage.

Château de Chantilly er en af de fineste juveler i kronen af Frankrigs kulturelle arv. Det er værket af kong Henri d’Orléans, der gjorde slottet til et udstillingsvindue af sin store samlerlidenskab. Vi besøger slottet på egen hånd – eller med en app, som kan downloades på en smartphone - og beundrer de overdådige gemakker. En 3-retters frokost indtages på slotsområdet før vi fortsætter til staldene, hvor vi kommer tæt på hestene og får ekspertviden om de smukke dyr.

OBS: På afgangen i maj vil der være rideopvisning.

For at få fuldt udbytte af dagen tager vi med et lille tog gennem parken, hvor de haveglade kan få syn for sagen i de 3 historiske haver.

Vi tager toget og metroen tilbage. Aftensmad er denne dag ikke inkluderet.

Ekstraudflugt: Paradis Latin
Man har ikke været i Paris, hvis man ikke har oplevet en varieté. Næsten alle kender Moulin Rouge, men kun få kender Paradis Latin. Vi har ikke inkluderet dette show, men der er mulighed for at booke billetter direkte hos Best Travel. Transport er ikke inkluderet, men rejselederen hjælper gerne.

Allerede ved ankomsten bydes man velkommen af dansere og performere i et slående set-up: Dyk ned i en unik, surrealistisk og overraskende verden. Nyd en udsøgt middag ledsaget af et unikt pre-show. En ualmindelig talentfuld sanger vil optræde i de ikoniske rammer af Paradis Latin og føre publikum ind i en magisk verden og en meget parisisk stemning. Den nye revy "Paradisfuglen" er en dynamisk, poetisk og sanselig forestilling, hvor forbløffende kunstnere og nye teknologier mødes for at skabe en original og uforglemmelig oplevelse.

Dag 4

Parisiske passager – Food Tour

På en 1,5 times vandring udforsker vi de overdækkede passager i Paris og oplever den tidløse atmosfære, der står i kontrast til de travle gader i byen.

Turen starter ved Palais Royals haver, der engang var hjemsted for franske monarker. I disse passager, der engang rummede kongelige kunstudstillinger, afslører guiden skønheden i Galerie Vero Dodat, Galerie Vivienne med flere - nu nationale monumenter. Nutidens butikker, caféer og spisesteder byder på en mere moderne stemning, men det 19. århundredes kunst med datidens afslappede spadsereture giver genlyd og viser betydningen af de historiske udsmykninger. Hør hvordan disse passager har overlevet tidens tand og stadig er så populære. Med en tur gennem disse passager vil du blive henført til en tidslomme, der vil efterlade dig med en følelse af at have oplevet noget unikt og uforglemmeligt.

Frokost er på egen hånd, så måske frister en af passagerne med et tilbud.

Som en tilkøbsmulighed tilbydes en Foodtour i Marais kvarteret.

Om aftenen samles vi til middag på en spændende restaurant, der er kendt for sin udsmykning. Her serveres vi en 3-retters middag.

Ekstraudflugt: Foodtour i Marais
Om eftermiddagen tilbydes en 3,5 timers foodtour gennem Maraiskvarteret (på engelsk), hvor vi smager på nogle af lækkerierne i Paris inkl. to glas vin. Marais er et af de rigtig hyggelige områder i Paris værdsat af turister såvel som Pariserne. Årsagerne er udviklingen af dens arkitektoniske og historiske arv, dens trendy butikker, der allerede er berømte eller er ved at være det samt dens multikulturelle stemning. Der kan du finde lige så mange traditionelle restauranter som streetfood-sælgere, butiksejere, der foreviger en længe erhvervet knowhow eller en ny food retning.

Vil du vide mere om fransk gastronomi og historie? Her er turen, du har brug for! Marais kulinariske lækkerier er overraskende og kosmopolitiske. Du kan finde frugt og grønt herfra og andre steder, specialiteter fra Nordfrankrig, baskisk chokolade, gelato, yiddisch kager og selvfølgelig fransk ost. Her opleves det franske køkken og dets evne til at inkorporere andre landes køkken. Din lokalguide vil vise dig alle disse kulinariske specialiteter.

Dag 5

På egen hånd - Street Art - hjemrejse

Først omkring kl. 14 skal vi forlade centrum for at køre til lufthavnen. Der er altså rig mulighed for at udforske Paris på egen hånd efter morgenmaden og check ud. Bagagen sættes i depot indtil afgang med bus til lufthavnen.

Som en tilkøbsmulighed har vi fundet frem til en helt speciel gåtur, hvor der sættes fokus på Street Art i de mindre kendte Parisiske bydele Belleville og Ménilmontant.

Ekstraudflugt: Byvandring med fokus på Street Art
Oplev skabertrang og grænseløs fantasi i spændende Street Art på en 1,5 times byvandring i Belleville og Ménilmontant!

Street Art eller Urban Art er en kunstnerisk bevægelse født i 1960'erne, som samler alle former for kunst produceret på offentlige steder. Urban og flygtig kunst, nogle gange bestilt, bruger kunstnerne forskellige teknikker såsom stencils, graffiti og endda plakater. Meget til stede i visse hovedstæder som Berlin, har den gradvist udviklet sig gennem årene i Paris, nogle gange støttet af offentlige myndigheder.

Under denne spændende gadekunstvandring i Paris spadserer du gennem Belleville og Ménilmontant-distriktet og udforsker forskellige Street Art-steder eller udtryksvægge blandt de mest talrige i hovedstaden.

Kryds de emblematiske Street Art-gader med deres vægge og butiksfacader dækket med til tider meget flygtig graffiti, hvilket gør besøget endnu mere unikt.

Oplev eller genopdag Belleville-distriktet gennem adskillige værker og prøv under besøget at genkende Street Art-kunstnerne. Hver kunstners signatur er meget specifik, og hav det sjovt med at identificere dem på de forskellige steder, du passerer igennem.

Takket være guiden vil du blive overraske af visse værker af Street Art, som du ellers ikke havde været opmærksom på...

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse