Hamborg
Hamborg havn
Alstersøen, Hamborg

Tyskland

Opera i Hamborg

Pris pr. person fra
kr. 4.395

Hamburg ligger kun en kort bustur fra Danmark. Den internationale metropol består af syv bydele med i alt 1,8 mill. indbyggere. En af bydelene er Altona, som var dansk indtil 1860'erne. Vi går på opdagelse i Hamborg, som er rig på vandveje takket være beliggenheden ved Alster-søen, kanalerne og Elben. 

Hamborg huser ikke alene en af Tysklands, men en af Europas førende scener og mange danskere vælger hver sæson at valfarte netop hertil for at få deres ultimative opera-oplevelse. Niveauet er af absolut højeste karat og når tæppet går for den evigt-populære Tosca på denne tur, er det med topnavne, heriblandt Kristine Opolais i titelpartiet og Marcelo Alvarez som Cavaradossi, på rollelisten. Venuen er den historiske Statsopera, der blev bombarderet under 2. verdenskrig, men blev prioriteret genobygget straks efter. Puccinis mesterværk har alt, hvad man kan ønske sig af genren - og før forestillingen sætter operaguide, tenor Thomas Peter Koppel, os grundigt ind i løjerne. Han skulle være mere end godt klædt på til opgaven, da han er vokset op med dette opus, i og med hans mor, Lone Koppel, har sunget den dramatiske hovedfigur et utal af gange på nationalscenen herhjemme - og han selv har medvirket som politimesteren Scarpias højre hånd, Spoletta, ved adskillige lejligheder. Der venter os en aften af de helt store med særdeles gode pladser på række 6-7.

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst til Hamborg - Opera
  • Dag 2 - Byrundtur i Hamborg
  • Dag 3 - Lübeck - Hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejseplanen
Opera I Hamborg

Enkeltværelse kr. 750

Fast plads i bussen kr. 150-250

Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere

Rejseforsikring kr. 287 Læs mere

Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Dag 1

Ankomst til Hamborg - Opera

Vi tager af sted i moderne 4-stjernet bus med alle faciliteter, behagelige sæder og god benplads. I bussen er der adgang til wifi og strømstik, samt gratis kaffe. Efter overfarten mellem Rødby og Puttgarden sætter vi kursen mod Hamborg. Undervejs i bussen vil vores operaguide Thomas Peter Koppel introducere os til operaen Tosca og komponisten Puccini. I Hamborg bliver vi indkvarteret på vores værelser på Premier Inn Hamburg City, som ligger centralt og nær Hamborgs spændende nye bydel Hafencity. Tidlig aftensmad på egen hånd inden vi mødes igen på hotellet og kører til operaen, hvor forestillingen starter kl. 19.30.

Dag 2

Byrundtur i Hamborg

Efter morgenmaden på hotellet tager vi på byrundtur, hvor vi kommer godt omkring i Hamborg og får et indtryk af den pulserende metropol. Vi skal se det centrale Hamborg med de mondæne butikker ved Alsteren. Vi kører omkring det store havneområde. Vi kommer også forbi det legendariske fornøjelseskvarter St. Pauli og det store Operettenhaus, hvor de store musicals opføres. Endvidere passerer vi den nye Elbphilharmonie og den tidligere frihavn, der nu er indrettet med mange spændende museer og maritime miljøer. Efter byrundturen er resten af dagen til fri disposition.

Dag 3

Lübeck - Hjemrejse

Efter morgenmaden checker vi ud fra hotellet og sætter kursen mod den smukke hansestad Lübeck. Den gode beliggenhed ved Trave-floden og den vigtige handel med salt i det 13. århundrede gjorde Lübeck til en velstående by, hvilket afspejler sig i tidens byggerier og stadig kan fornemmes i dag. Vi spadserer gennem det historiske centrum og rejselederen fortæller om seværdigheder, arkitektur og byens berømtheder. Efter opholdet i Lübeck kører vi det sidste korte stykke mod færgen og sejler tilbage til Danmark. 

Opsamlingsliste - bus fra Sjælland 

SJÆLLAND AFREJSE HJEMKOMST
Lyngby - Lyngby S-Station 06.45 18.15 
København - Flintholm 07.20 17.50 
Roskilde - Busholdeplads på hjørnet Ny Østergade/Køgevej 08.00 17.10 
Ringsted 08.40 16.35 
Næstved Station 09.15 16.00 
Vordingborg - Afk. 41 p-pladsen 09.50 15.30 
Rødby - Billetkontoret ved Scandlines 10.35 14.45 

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Har du spørgsmål til, hvordan coronavirussen påvirker din rejse, henviser vi til vores corona-informationsside

Din henvendelse