Atlanterhavsvejen

Norge - Atlanterhavsvejen

9 dage med naturoplevelser

  • Smukke udsigter
  • Naturoplevelser
  • Kulturoplevelser
  • Busrejse
  • Eventyr

Atlanterhavsvejen

Oplev en af Norges største naturattraktioner - de enestående udsigter på Atlanterhavsvejen, den verdensberømte 8 kilometer lange rute over holme og småøer langs den norske vestkyst. Atlanterhavsvejen er imidlertid kun et af turens mange fantastiske naturoplevelser - vi skal bl.a. på en smuk sejltur på Sognefjorden, nyde udsigten over Bergen fra fra toppen af Fløien og køre med den berømte Flåmsbane på en af verdens smukkeste togrejser. 

I Oslo venter en dejlig kunstoplevelse, når vi besøger Vigelandsparken, som er udformet af skulpturkunstneren Gustav Vigeland som baggrund for udstillingen af flere hundrede af hans værker. I Lillehammer får vi en rundvisning på det store frilandsmuseum Maihaugen inden vi sætter kursen mod Kristiansund. Herfra kører vi på den betagende smukke panoramarute Atlanterhavsvejen og nyder de fantastiske udsigter over den betagende natur.  

Via Florø går turen videre til Bergen, hvor vi blandt andet kan se frem til at opleve fæstningen Bergenhus, byens berømte fiskemarked og den fantastiske udsigt over Bergen og vandet fra Fløien, hvor vi spiser middag. Herefter venter endnu en dag med enestående naturoplevelser når vi sejler på Sognefjordens bifjorde fra Gudvang til Flåm og tager den verdensberømte togtur med Flåmsbanen. Vi kører videre med tog langs nationalparken Hallingskarvet til Geilo, hvor vi overnatter på det traditionsrige Dr. Holms Hotel inden vi igen er tilbage i Oslo. Herfra går turen hjemad.

  • Oplev Atlanterhavsvejen
  • Storbyoplevelser i Oslo og Bergen
  • Sejlads på Sognefjorden
  • Togtur på Flåmsbanen
  • Med dansk rejseleder


Enestående naturoplevelser i Norge

Rejseplan fra Sjælland

  • Dag 1 - Til Oslo

  • Dag 2 - Oslo - Hamar

  • Dag 3 - Maihaugen - Kristiansund

  • Dag 4 - Atlanterhavsvejen - Florø

  • Dag 5 - Bergen - Bergenhus

  • Dag 6 - Byrundtur i Bergen

  • Dag 7 - Fjordsejlands - Flåmbanen - Geilo

  • Dag 8 - Oslo

  • Dag 9 - Ankomst København


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Transport i moderne langtursbus
  • Gratis kaffe samt adgang til wi-fi og usb-strømstik i bussen
  • 7 overnatninger på 3- og 4-stjernede hoteller 
  • 7 x morgenmad på hoteller
  • 2 x frokost (dag 2 og 3)
  • 5 x aftensmad på hoteller
  • 1 x 3-retters middag inkl. kaffe/te på restaurant i Oslo
  • 1 x 3-retters middag på Fløien Folkerestaurant i Bergen
  • 1 nat i kahyt med vindue på DFDS Oslo-København med aftenbuffet inkl. 1 gl. vin/øl og morgenbuffet
  • Udflugter og entreer ifølge program 
  • Erfaren dansk rejseleder  

Ikke inkluderet i prisen

  • Øvrige måltider og drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Forsikringer

Evt. tillæg pr. person

  • Enkeltværelse kr. 3.500
  • Fast plads i bussen kr. 150-250
  • Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 301 Læs mere
  • Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Rejseplan fra Sjælland

Dag 1

Til Oslo

Efter endt opsamling sejler vi fra Helsingør til Helsingborg og begiver vi os op gennem Sverige mod Oslo. I Oslo checker vi ind på First Hotel Millenium og spiser 3-retters middag inkl. kaffe/te på en restaurant i gåafstand fra hotellet. Vores hotel i Oslo ligger centralt i byen, så der er mulighed for at tage en lille spadseretur og nyde den flotte by.

Dag 2

Oslo - Hamar

Efter morgenmaden checker vi ud fra vores værelser. Vi kører den korte tur til Vigelandsparken, hvor vi spadserer en tur og nyder synet af de mange flotte skulpturer og de smukke omgivelser. Herefter kører vi mod Hamar, hvor vi checker ind på Scandic Hotel Hamar og spiser en let frokost. Eftermiddagen er til fri disposition i Hamar og rejselederen hjælper gerne med idéer til oplevelser på egen hånd - besøg f.eks. den 950 år gamle domkirkeruin, som er overdækket med et gigantisk glashus på 2.600 m2. Om aftenen spiser vi middag i hotellets restaurant.

Dag 3

Maihaugen - Kristiansund

Efter morgenmaden kører vi til Lillehammer, hvor vi besøger det store frilandsmuseum Maihaugen. Museet har ca. 200 gamle bygninger, som giver indblik i norsk hverdagskultur og levemåde både på landet og i byen helt tilbage fra 1200-tallet og frem til i dag. Vi får en rundvisning af en af stedets guider. Efter det spændende besøg på Maihaugen går turen videre mod nordvest. Vi spiser frokost (inkl.) undervejs. I Kristiansund checker vi ind på Thon Hotel Kristiansund og spiser aftensmad i hotellets restaurant. 

Dag 4

Atlanterhavsvejen - Florø

Vi checker ud fra hotellet efter morgenmaden. I dag skal vi køre den enestående panoramarute Atlanterhavsvejen, som starter lidt syd for Kristiansund.

Atlanterhavsvejen er en godt 8 kilometer lang rute langs havet mellem Eide og Averøy. Den verdensberømte rute går over holme og skær via otte broer med udsigt til himmel, hav og land. Det naturskønne område har i århundreder været hjem og arbejdsplads for fiskere, søfolk, handelsfolk og bønder og er nu en af Norges største naturattraktioner. Vi holder fotostop med mulighed for at forevige de fantastiske udsigter. Med passende pauser undervejs fortsætter vi sydpå mod Florø gennem de åndeløst smukke landskaber langs kysten. Hen på eftermiddagen ankommer vi til Florø, som er Norges vestligste by og anløbshavn for Hurtigruten. Vi checker ind på Kinn Hotell Florø og spiser aftensmad i hotellets restaurant.

Dag 5

Bergen - Bergenhus

Vi fortsætter mod syd gennem den smukke norske natur til Bergen, hvor vi lægger ud med et besøg på den gamle fæstning Bergenhus. Vores rejseleder fortæller om fæstningen, hvis historie går tilbage til 1100-tallet, hvor den under navnet Holmen var hovedsæde for den norske konge. Efter besøget på fæstningen checker vi ind på Zander K Hotel, hvor vi også spiser aftensmad. 

Dag 6

Byrundtur i Bergen

Efter morgenmaden tager vi på byrundtur i Bergen sammen med en dansktalende lokalguide. Vi kommer naturligvis forbi Bryggen. De kulørte træbygninger fra Hanse-perioden har siden 1979 været på UNESCOs Verdensarvsliste, og er i dag Norges tredje mest besøgte turistattraktion. Fisketorget i Bergen har i århundreder været mødested for fiskere, handelsfolk og handlende og er i dag en attraktion i sig selv. Hos en af markedets traditionsrige fiskeforretninger bydes vi på en spændende fiskesmagning. Om aftenen kører vi med Fløibanen op til Fløien Folkerestaurant hvor vi nyder en 3-retters middag med udsigt over Bergen. Vi kører tilbage med Fløibanen efter middagen. 

Dag 7

Fjordsejlands - Flåmbanen - Geilo

Efter morgenmaden forlader vi hotellet i Bergen. Vi kører østpå til Gudvangen, hvorfra vi nyder en naturskøn totimers sejltur på på Nærøy-fjorden og Aurlandsfjorden, som begge er bifjorde til Sognefjorden. Der er mulighed for at købe en let frokost ombord. Vi går i land i Flåm og stiger straks ombord på Flåmsbanen, den verdensberømte 20 kilometer lange jernbanelinje til Myrdal med en højdeforskel på hele 863 meter. Turen er kendt som en af verdens smukkeste togrejser. Efter stationen i Myrdal fortsætter togturen, nu på Bergensbanen, til Geilo, hvor vi checker vi ind på det charmerende Dr. Holms Hotel, hvor vi også nyder aftensmaden.

Dag 8

Oslo

Vi nyder morgenmaden på Dr. Holms Hotel inden vi atter sætter os i bussen og kører tilbage til Oslo.

Vi fortsætter turen ind til centrum, hvor der bliver tid til frokost på egen hånd inden vi tager på byrundtur til fods. Sidst på eftermiddagen kører vi det sidste stykke til færgen. På DFDS Seaways indkvarteres vi i kahytter med vindue. Der er god tid til at nyde udsejlingen igennem Oslofjorden inden vi spiser aftenbuffet sammen.

Dag 9

Ankomst København

Vi spiser morgenbuffet ombord og går i land i København, hvorfra bussen kører tilbage til opsamlingsstederne.

Opsamlingsliste - bus fra Sjælland 

SJÆLLAND AFREJSE HJEMKOMST
Slagelse Banegård 06.00 12.25 
Ringsted Banegård 06.30 11.55 
Ølby Station 07.00 11.25 
Roskilde Station Syd 07.40 10.35 
København, Flintholm Station 08.15 10.00 

 

Afgange

Der er desværre ingen ledige afrejsedatoer tilgængelige i øjeblikket.

Busrejser

Hvor kører busserne fra i landet?

Best Travel tilbyder opsamling i næsten hele landet - men med enkle ruter:

- Sjælland - via Gedser/Rødby og sydpå

- Sjælland, Fyn og Sønderjylland - og sydpå

- Jylland - Ned langs E45

Opsamlingsstederne er valgt således at de både er lette at komme til for vore gæster - men samtidig også for busserne. Dette sikrer en hurtig opsamling og der vil ikke være busskifte undervejs. Bussen, som samler dig op følger dig på hele rejsen.

I tilfælde hvor der er få gæster fra et givent opsamlingssted forbeholder Best Travel sig retten til at ændre opsamlingsstedet mod refundering af tog/busbillet på standardklasse til det nye opsamlingssted.

Generelle afrejseoplysninger fremsendes ca. 1 uge før afrejse

Kan jeg bestille fast plads i bussen?

Det er på alle busrejser muligt at bestille fast plads i bussen. Dette gøres ved bestilling af rejsen - eller ved senere at logge ind på "Min rejse" på www.besttravel.dk. Du kan også bestille på tlf. 70 20 98 99. 
En pladsreservation koster kr. 150-250 pr. person. Bemærk - 1. række tælles altid EFTER rejseleder og/eller lokalguide.

Hvilken type busser kører vi med?

Alle busrejser med Best Travel gennemføres i moderne langtursbusser af 4-stjernet standard og med god komfort. Der er flystole, læselys, ventilation og sikkerhedsseler på alle pladser - og busserne er ligeledes udstyrede med klimaanlæg, toilet, TV/DVD og køkken. Der er adgang til stikkontakter i bussen - ligesom Best Travel byder på gratis WiFi i bussen.

Kan jeg ændre opsamlingsted efter bestilling?

Det er muligt at ændre opsamlingssted gebyrfrit helt frem til 7 dage før afrejse. Er der under 7 dage til afrejse, kan ændringer kun foretages mod et gebyr på kr. 250.

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Flybilletter Når du selv vil stå for rejsen
fra kr. 1.995