Rejser til Norditalien

Kulturoplevelser, mad og vin

Rejser til Norditalien - Burano og Venedig

Norditalien

Drømmen om Italien bliver til virkelighed på denne rejse. På rejsen venter en perlerække af oplevelser i det smukke Norditalien. Vidunderlig sejltur i den venezianske lagune med besøg på øen Burano med de pragtfulde farvestrålende huse. Ophold i den maleriske laguneby Chioggia og en skøn eftermiddags- og aftentur til Venedig.

Imponerende og velbevarede fæstningsbyer ligger på vores rute, og vi skal opleve den romantiske stemning i Romeo og Julies by Verona.

Gardasøen har det hele

Italiens største sø Gardasøen. Ved Gardasøen har man alt, hvad hjertet kan begære. Søen med sine skønne, skiftende farver – bjerge, som i den nordlige del af søen hæver sig stejlt op fra søbredden – og en overdådig sydlandsk blomsterpragt, viftende palmer, oliven- og citronlunde. En rejse til Gardasøen er en skøn oplevelse. 

Dolomitterne med storslåede naturoplevelser og besøg i Sydtyrols hovedstad Bolzano.

Kulinariske oplevelser

Mad og vin er vigtige ingredienser på en rejse til Italien, og på denne tur er der indlagt de skønneste smagsoplevelser – vingårdsbesøg, en veneziansk middag, grappasmagning i grappabyen Bassano og frokoster med typiske lokale specialiteter.

Salute – Buon appetito!

fra kr. 8.495
pr. person
  • Oplev Venedig! Vi har 2 nætter i Chioggia i Venedigs lagune
  • Perler på stribe - Bolzano i Dolomitterne, Romeo og Julies Verona, Grappabyen Bassano og meget mere!
  • 5 nætter i dejlige Riva del Garda ved Gardasøen
  • Rigtig meget inkluderet - halvpension + 4 frokoster samt 2 x vinsmagning


Med vingårdsbesøg og grappasmagning

Rejseplan for rejse til Norditalien

  • Dag 1 - Den Venezianske Lagune – Ankomst til Chioggia

  • Dag 2 - Venedig

  • Dag 3 - Udflugt til Marostica og Bassano del Grappa

  • Dag 4 - Gardasøen rundt – Vingårdsbesøg

  • Dag 5 - Byrundtur i Verona – Frokost i Valpolicella

  • Dag 6 - Udflugt til Bolzano og Dolomitterne

  • Dag 7 - Varone vandfaldet – Tenno-søen – Vingårdsbesøg

  • Dag 8 - Transfer til lufthavnen og hjemrejse


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Fly København - Venedig t/r
  • Lufthavnstransfers t/r
  • 2 overnatninger på Hotel Grande Italia i Chioggia
  • 5 overnatninger på Hotel Centrale i Riva del Garda
  • 7 x morgenmad
  • 4 x frokost
  • 7 x aftensmad
  • 2 x vinsmagning
  • Alle udflugter iflg. program
  • Entréer, sejlture og svævebane iflg. program
  • Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

  • Drikkevarer ud over de nævnte
  • Drikkepenge
  • Forsikringer
  • Obligatorisk turistskat i Chioggia på pt. €2 pr. person pr. nat og i Riva del Garda på pt. €1 pr. person pr. nat, som betales direkte til hotellerne

Evt. tillæg pr. person

  • Enkeltværelse kr. 1.000
  • Enkeltvær. med lagune- og kanaludsigt i Chioggia kr. 1.150
  • Dobbeltvær. med med lagune- og kanaludsigt i Chioggia og søudsigt ved Gardasøen kr. 525
  • Afbestillingsforsikring kr. 275 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 287 Læs mere

Rejseplan for rejse til Norditalien

Dag 1

Den Venezianske Lagune – Ankomst til Chioggia

Afgang med fly fra København til Venedig. Efter ankomsten til Venedig lufthavn starter vi med en dejlig sejltur gennem den venezianske lagune. Vi går i land på den herlige ø Burano med de skønne farvestrålende huse. Efter besøget på Burano fortsætter sejlturen gennem lagunen frem mod lagunebyen Chioggia med maleriske kanaler og hyggelige og spændende gader og stræder. Vi indkvarteres på det dejlige og traditionsrige Hotel Grande Italia med skøn beliggenhed midt i byen direkte ud til kanalerne og den venezianske lagune. Aftensmad i hotellets restaurant.

Dag 2

Venedig

Formiddagen er til oplevelser på egen hånd i Chioggia.

Om eftermiddagen er der afgang mod Venedig – også kaldet ”Adriaterhavets Dronning”. Vi starter med en skøn sejltur gennem lagunen frem mod Markuspladsen. Efter sejlturen skal vi opleve byens specielle atmosfære med de mange kanaler og smukke palazzoer, og der er mulighed for at se nogle af Venedigs smukke seværdigheder såsom Dogepaladset, Markuskirken, Rialtobroen og Sukkenes bro, inden vi om aftenen byder på en typisk veneziansk menu på en hyggelig restaurant.

Efter middagen skal vi opleve den romantiske stemning i Venedig i aftenbelysningen og sejle tilbage til Chioggia.

Dag 3

Udflugt til Marostica og Bassano del Grappa

Efter morgenmaden forlader vi Chioggia og sætter kurs mod den gamle fæstningsby Marostica. Byen er omgivet af en imponerende mur. Vi bevæger os langs den gamle bymur op til en hyggelig restaurant, hvor vi nyder frokosten og den betagende udsigt over byen.

Efter frokost går turen videre til den skønne by Bassano del Grappa. Byen ligger idyllisk ved Brenta floden for foden af bjergene. Opholdet i Bassano afsluttes med et besøg på byens grappamuseum og en grappasmagning på det kendte destilleri Poli.

Om eftermiddagen fortsætter turen gennem den smukke Valsugana dal mod Gardasøen, som er den største af de italienske søer. Ved Gardasøen har man alt, hvad hjertet kan begære. Søen med sine skønne, skiftende farver – bjerge, som i den nordlige del af søen hæver sig stejlt op fra søbredden – og en overdådig sydlandsk blomsterpragt, viftende palmer og citronlunde.

Indkvartering på et dejligt familiedrevet hotel i den skønne by Riva del Garda beliggende midt på byens hovedplads ud til den lille havn.

Dag 4

Gardasøen rundt – Vingårdsbesøg

Efter morgenmaden er der afsejling fra den lille havn i Riva del Garda. På sejlturen oplever vi de maleriske byer og det smukke landskab fra søsiden.

Vi går i land på Gardasøens vestbred og kører op mod vingården Borgo alla Quercia, hvor vi skal nyde en vinsmagning og en let frokost i smukke omgivelser.

Om eftermiddagen fortsætter turen i bus langs Gardasøens østbred, hvor vi gør et ophold i den maleriske by Garda, som har givet søen navn. Efter opholdet i Garda kører vi videre langs den skønne østbred mod Riva del Garda.

Dag 5

Byrundtur i Verona – Frokost i Valpolicella

Dagens tur går til den skønne by Verona, der ligger smukt ved Adige flodens bugtede løb. Verona er en af Italiens smukkeste byer og stedet for Shakespeares udødelige drama, Romeo og Julie. Vi skal opleve byens historiske centrum med den velbevarede Scala-fæstning, blomstertorvet Piazza delle Erbe, Julies hus og den romerske arena, der hver sommer danner ramme om stemningsfulde operaforestillinger.

Efter opholdet i Verona kører vi op til det berømte Valpolicella vinområde, hvor vi skal nyde en god frokost på en hyggelig restaurant indrettet i en gammel fæstning bygget af Habsburgerne som forsvar af det Østrig-ungarske kejserrige.

Efter frokosten kører vi gennem Adige dalen tilbage til Riva del Garda.

Dag 6

Udflugt til Bolzano og Dolomitterne

Unikke oplevelser venter, når vi begiver os nordover i retning af Dolomitterne og Sydtyrols hovedstad Bolzano. Vi ser byens smukke seværdigheder og besøger det arkæologiske museum, som huser den omkring 5000 år gamle Ötzi mand. Fra Bolzano går turen op i bjergene med svævebane. Herefter skal vi på en fascinerende tur gennem betagende bjerglandskaber med den legendariske Renon togbane i herlige gamle togvogne.

Dag 7

Varone vandfaldet – Tenno-søen – Vingårdsbesøg

Dagens udflugt byder på storslåede naturoplevelser. Vi kører først op til det imponerende Varone vandfald, som gennem årtusinder har eroderet klipperne. Efter besøget i Varone fortsætter turen op til Tenno søen, hvor vi kan beundre det smukke smaragdfarvede vand.

Dagens udflugt afsluttes med et besøg på vingården Madonna delle Vittorie, hvor vi smager på vingårdens forskellige vine og indtager en let anretning.

Eftermiddagen er til oplevelser på egen hånd i den herlige by Riva.

Dag 8

Transfer til lufthavnen og hjemrejse

Efter morgenmaden forlader vi Riva del Garda og sætter kurs mod Venedig lufthavn og vores fly tilbage til Danmark.

 

NB! Rækkefølgen i dagsprogrammet kan ændres uden varsel.

Hoteller

Hotel Grande Italia

Hotel Grande Italia BBBB

Dejligt og traditionsrigt 4-stjernet hotel beliggende i en historisk bygning med udsigt over den venezianske lagune. Hotellet ligger i centrum af det …

Læs mere her

Hotel Centrale BBB

Hotel Centrale er indrettet i en flot gammel bygning midt i Riva del Garda ved Gardasøens nordlige ende. Hotellet er bygget omkring 1375 i veneziansk …

Læs mere her

Italien - spørgsmål og svar

Hvordan er vejret i Italien?

Italien har et mildt middelhavsklima, og gennemsnitstemperaturen i Italien er højere end i Danmark. Mod syd har Italien tørt og varmt, subtropisk klima med korte vintre uden frost. Mod nord i Alperne og ved Po-sletten har Italien tempereret klima med lavere varmegrader og længere & koldere vintre. Regn kommer ofte som kraftige byger og sjældnere som dagsregn.

Har jeg brug for en adapter til elstikkene?

Det er en god idé at medbringe adapter, da der bruges flere forskellige slags el-stik i Italien. Italien benytter 220 og 125 volt vekselstrøm.

Læs om strøm og stik her: http://users.telenet.be/worldstandards/electricity.htm

Er der noget, jeg skal være opmærksom på m.h.t. påklædning?

I kirker skal man være sømmeligt påklædt, ingen bare skuldre eller ben - dvs. ingen shorts, miniskørter eller ærmeløse t-shirts/toppe.
Italienerne gør traditionelt meget ud af deres udseende, man skal gøre 'la bella figura' - se ordentlig ud, klæde sig pænt og opføre sig passende og ordentligt samt respektere andre.

Skal jeg give drikkepenge?

Officielt er drikkepenge inkluderet i priserne, men det er normalt at runde op, eller lægge ca. 10 % på regninger på restauranter. På enkelte restauranter kan man opleve at få en regning, hvorpå der står, at drikkepenge ikke er inkluderet - her er det kutyme at give 10 % i drikkepenge.

Afgange

Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
31. aug. 2017 Norditalien - 8 dage - med fly fra Aalborg via København På forespørgsel 9.295 Gå videre
31. aug. 2017 Norditalien - 8 dage - med fly fra København På forespørgsel 8.495 Gå videre
05. okt. 2017 Norditalien - 8 dage - med fly fra København Flere end 8 8.495 Gå videre

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Toscana
Rejse til Toscana Kultur, historie og det toskanske køkken
fra kr. 6.995
Gardasøen
Rejse til Gardasøen Vi bor i Riva del Garda
fra kr. 5.995
Rom-Sorrentohalvøen-Capri
Rom, Sorrentohalvøen og Capri 8 dage til Rom og Syditalien
fra kr. 8.595
Rom - den evige stad
Rom - den evige stad Byvandringer og udflugter med rejseleder
fra kr. 7.095
Ved brug af denne hjemmeside godkender du vores brug af cookies til statistik, personalisering og annoncer. Læs mere