Marstrand

Göteborg & Marstrand - Tordenskiold 1719-2019

300-året for Tordenskiolds belejring af Marstrand

  • Storbystemning
  • Kulturoplevelser
  • Historie
  • Unik rejse
  • Hyggelig stemning

Göteborg og Marstrand

Oplev Carstens Fästning og teaterkoncerten "Hvad Dælen Nøler I Efter" om Tordenskiolds erobring af Carlstens Fästning for 300 år siden i 1719. 

Tag med til Göteborg og Marstrand og oplev historien bag udtrykket "Tordenskiolds soldater".  Vi får en spændende rundvisning på Carlstens Fästning, som på tidspunktet for Tordenskiolds belejring regnedes for Europas mest uindtagelige fæstning. I hjertet af den imponerende fæstning skal vi desuden spise middag og overvære teaterkoncerten "Hvad Dælen Nøler I efter", en dramatiseret musikalsk fortælling om Tordenskiolds erobring af Carlstens Fästning. Der bliver også tid til at nyde den skønne by Göteborg med masser af seværdigheder og shoppingmuligheder inden vi sejler tilbage til Frederikshavn. Vi overnatter på Hotel Scandic centralt i Göteborg og opholdet inkluderer morgenmad.  

 

fra kr. 2.095 pr. person
  • Med spændende rundvisning på Carstens Fästning
  • Middag og teaterkoncert om Tordenskiolds belejring
  • Shopping og hygge i Göteborg
  • Centralt hotel i Göteborg


Med teaterkoncert om Tordenskiolds belejring af Marstrand

Rejseplan

  • Dag 1 - Overfart til Göteborg – Carlstens Fästning – Teaterkoncert og middag

  • Dag 2 - Shopping og oplevelser i Göteborg på egen hånd - Hjemrejse


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Overfart Frederikshavn-Göteborg t/r inkl. morgenmad på udturen
  • Bustransport i Göteborg ifølge program
  • Færgeoverfart til Carlstens Fästning t/r
  • 1 overnatning på Hotel Scandic i Göteborg inkl. morgenmad
  • Guidet rundvisning på Carlstens Fästning
  • Festaften på Carlstens Fästning inkl. velkomstdrink, grillbuffet og teaterkoncerten “Hva Dælen Nøler I Efter”

Evt. tillæg pr. person

  • Enkeltværelse kr. 600
  • Fast plads i bussen kr. 100
  • Rejseforsikring kr. 203 Læs mere

Rejseplan

Dag 1

Overfart til Göteborg – Carlstens Fästning – Teaterkoncert og middag

Der er afsejling med Stena Jutlandica fra Frederikshavn til Göteborg kl. 08.30. Under overfarten nyder vi den store morgenbuffet inkl. kaffe/te og juice i færgens restaurant. Ved ankomsten til Göteborg kl. 12.00 er der transfer til Hotel Scandic, hvor vi checker ind og har lidt tid til frokost på egen hånd. Om eftermiddagen kører vi i egen bus til Marstrand, som ligger i skærgården nord for Göteborg. Fra Marstrand sejler vi den korte tur til Carlstens Fästning, hvor vi får en guidet rundvisning af en svensk karolinersoldat samt Erik Christensen fra Nordjyllands Kystmuseum. Efter rundvisningen nyder vi en drink inden vi spiser grillbuffet med tilbehør og dessert. Drikkevarer kan købes på stedet. Vi overværer teaterkoncerten “Hva Dælen Nøler I Efter!”, en dramatiseret musikalsk fortælling om Tordenskiolds erobring af Carlstens Fästning, som på daværende tidspunkt regnedes for Europas mest uindtagelige fæstning. Musik og fortælling er inspireret af de hændelser, som udspiller sig de allersidste timer før den svenske Commandant Dankwart uden modstand overgiver Carlsten Fæstning til Tordenskiold - en beslutning der senere koster commandanten hovedet ved krigsretten i Göteborg. Hvad var det for et spil Tordenskiold kørte på sin modstander, og hvad fik Dankwart til at tage den - for hans eget liv - så katastrofale beslutning? Publikum sidder dybt inde i hjertet af Carlsten Fästning og der skabes en stemning, der gør, at man næsten kan fornemme Tordenskiold og de danske og norske soldater, der ligger på den anden side af fæstningens mure og gør klar til det endelige angreb. Udtrykket ”Tordenskiolds soldater” stammer fra forhandlingerne om fæstningens overgivelse, hvor det lykkedes Tordenskiold at få kommandanten til at tro, at han havde langt flere soldater, end tilfældet var, fordi de samme soldater flyttede sig ad stræder og gyder til det næste gadehjørne. Medvirkende: Jan Michael Madsen & Morten Nordheim (sang & guitar) forfatter Dan H. Andersen (fortæller). Efter forestillingen kører bussen os tilbage til hotellet.

 

Dag 2

Shopping og oplevelser i Göteborg på egen hånd - Hjemrejse

Efter en god nats søvn kan vi se frem til hotellets store morgenbuffet. Vi checker ud fra vores værelser – bagagen kan opbevares på hotellet. Dagen er til fri disposition til skønne oplevelser i Göteborg. Besøg det store shoppingcenter Nordstan og byens gågader med mange spændende butikker, hvor der er rig lejlighed til at benytte sig af den lave kurs på den svenske krone og gøre gode indkøb. En hyggelig havnerundfart med ”Paddan” eller en tur gennem den gamle bydel Haga kan også anbefales. Midt på eftermiddagen mødes vi igen på hotellet og bussen kører os til Stena Lines terminal. Afsejling kl. 16.00 med Stena Jutlandica til Frederikshavn med ankomst kl. 19.25.

Afgange

Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
17. sep. 2019
Tordenskjoldstur med Stena Line - 2 dage - Scandic Europa - Færge Frederikshavn-Göteborg
Flere end 8 2.095 Gå videre

Generel praktisk information

Ankomst til rejsemålet

Ifølge internationale hotelregler kan du ikke påregne, at dit værelse er klar til indcheck før kl. 15.00 på ankomstdagen - i sjældne tilfælde først kl. 17.00.

På flyrejser med udflugtsprogram i bus vil der oftest være mulighed for at forudbestille en fast plads i bussen på rejsemålet. Dermed har du en bestemt plads reserveret på rejsen. Som udgangspunkt gælder denne reservation i busserne til/fra lufthavnen samt på udflugterne. Dog gør vi opmærksom på, at reservationen ikke gælder på eventuelle ekstra udflugter som tilkøbes på flodkrydstogter.

Vi gør ligeledes opmærksom på, at 1. række i højre side altid tælles EFTER rejseleder og/eller lokalguide. Til tider vil rejseleder/lokalguide være placeret på forreste række i bussen, hvormed de reserverede pladser i højre side, alle vil rykke en række bagud. Dette giver ikke ret til refusion af det indbetalte beløb til fast plads i bussen.

Best Travel benytter lokale busser i udlandet og forsøger altid at skaffe busser af en god standard. Denne kan dog ikke altid sammenlignes med dansk standard. Eksempelvis vil der oftest ikke være toilet i bussen.

Forsikring

Rejsedeltageren er selv ansvarlig for at have tegnet de forsikringer, som anses for nødvendige. Det gule sygesikringskort gælder efter 1. august 2014 kun i Danmark. På rejser indenfor EU anbefales det at medbringe det blå sygesikringsbevis (bestilles hos din kommune), som dækker læge- og hospitalhjælp på samme vilkår som borgerne i det land, som du besøger. Der kan altså være tale om større eller mindre egenbetaling.

Bemærk, at det blå kort ikke dækker hjemtransport i forbindelse med sygdom, samt meget andet. Det tilrådes derfor at tegne en rejseforsikring, som bl.a. dækker forsinket fremmøde, erstatningsrejse, hjemrejseforsinkelse, overfald, hjemtransport, sygeledsagelse, invaliditet og død. Forsikringen kan tegnes hos SOLID AB gennem Best Travel, som er et anerkendt svensk forsikringsselskab.

Ved sygdom opstået under rejsen påhviler det rejsedeltageren selv at afholde alle omkostninger eller udlæg, f.eks. til lægebehandling, sygehusophold eller særlig hjemrejsetransport. Rejsedeltagere er forpligtigede til før bestilling af rejsen at konsultere en læge, hvis de er vidende om, at deres helbredstilstand ikke er god. Deltagelse på rejsen sker på eget ansvar.

Læs mere om rejseforsikringer på www.besttravel.dk/forsikring

Påklædning

Foruden almindeligt tøj medbringes en god sweater, vindjakke og gode, solide travesko. Undlad at medbringe dyre smykker og andre værdigenstande. På krydstogter afholdes 1-2 formelle aftener, hvor herrerne forventes at være iklædt jakkesæt og damerne tilsvarende pænt tøj. Ellers er påklædningen på krydstogter ganske afslappet.

Særlige ønsker

En del gæster fremkommer med specielle ønsker i forbindelse med bestilling af rejsen, for eksempel ønsker om bestemte siddepladser i bussen, værelser med udsigt, ved siden af hinanden eller lignende. Disse ønsker noterer vi gerne på billetten og videregiver til rette instans. Vi kan imidlertid ikke garantere, at ønsket bliver opfyldt.

Er du allergisk overfor visse former for fødevarer vil vi gerne have dette oplyst ved bestillingen, således at vi kan videregive informationen til hotellet - evt. også til flyselskabet, hvis forplejning på flyrejsen indgår. Vi kan dog ikke garantere, at hotellet kan opfylde særlige diætønsker eller tilbyde en særlig allergivenlig menu.

Specielle fødevarer i forbindelse med f.eks. glutenfri eller laktosefri kost kan være svære at finde i nogle lande, hvor det ikke er så almindeligt med allergi som i Danmark. Er du glutenallergiker anbefaler vi derfor, at du selv medbringer glutenfrit brød, da det i visse lande kun kan købes på apoteket.

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Flybilletter Når du selv vil stå for rejsen
fra kr. 1.995
Göteborg & Marstrand - Tordenskiold 1719-2019 300-året for Tordenskiolds belejring af Marstrand
fra kr. 2.095