Malta & Gozo med opera

8 dage med udflugter og opera

  • Historie
  • Kulturoplevelser
  • Skønt klima
  • Kunsthåndværk
  • Smukke udsigter

Rejser til Malta og Gozo med opera

Tag med på en skøn kulturrejse med masser af oplevelser på Malta og den mindre søsterø Gozo, hvor vi også skal opleve operaen Trubaduren med Thomas Peter Koppel som operaguide. Vi bor først 4 nætter på Malta og dernærst 3 nætter på Gozo og rejsen inkluderer flere spændende udflugter med dansk rejseleder på begge øer. 

Den lille ø-republik Malta, som består af hovedøen Malta og de mindre øer Gozo og Comino, ligger i Middelhavet syd for Sicilien. Det skønne klima og de dejlige strande gør Malta til en populært feriedestination hele året. Takket være Maltas lange og spændende historie og de velbevarede mindesmærker fra fortiden er der også masser af kulturoplevelser at hente på Malta og Gozo. 

Vores rejse til Malta inkluderer en række spændende udflugter med dansk rejseleder. Vi skal blandt andet opleve Europas mindste hovedstad, smukke Valletta, på en byrundtur og en skøn sejltur. Vi får indblik i maltesisk historie, kunsthåndværk og madkultur på en heldagsudflugt til den centrale del af øen. Herefter rejser vi videre til den mindre ø Gozo, hvor vi ser vi et tempelkompleks fra stenalderen og får fantastiske naturoplevelser langs øens kyster. Vi skal også til vinsmagning på en lokal vingård, hvor vi bliver forkælet med lækre lokale delikatesser. 

Opera på Gozo med Thomas Peter Koppel som operaguide

På rejsen til Malta og Gozo, skal vi, udover mange andre oplevelser, også en tur i operaen. To flotte huse pryder centrum - og prominente navne som Joseph Calleja, Daniela Dessi, Giuseppe Giacomini og Ghena Dimitrova har i de seneste år gæstet TeatruAstra, som vi skal besøge på turen. Én af Verdis hovedværker, Trubaduren, præsenteres i denne sæson - den stammer fra den italienske komponists midter-periode, hvor han også rystede opusser som La Traviata, Rigoletto, Aida og Maskeballet ud af ærmet. Og så er det den med tenorens berømte arie, Di quella pira, med det frygtindgydende høje C til sidst! Handlingen er forrykt, men musikken uimodståelig - og niveauet tegner på internationalt plan. Operaguide, Thomas Peter Koppel, sætter os grundigt ind i løjerne - han skulle være mere end godt klædt på til opgaven, da han selv var solist i stykket (i Mikael Melbyes kontroversielle opsætning), sidst det løb over de skrå brædder på nationalscenen herhjemme!

fra kr. 8.995 pr. person
  • 4 nætter på Malta og 3 nætter på Gozo
  • Med operaforedrag og -forestilling: Trubaduren
  • Thomas Peter Koppel er operaguide
  • Spændende udflugter med dansk rejseleder


Opera og kulturoplevelser i et skønt klima

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst til Malta

  • Dag 2 - Byrundtur i Valletta

  • Dag 3 - Til fri disposition

  • Dag 4 - Kunsthåndværk, historie og kultur på Malta

  • Dag 5 - Ørundtur på Gozo

  • Dag 6 - Dag på egen hånd - Middag

  • Dag 7 - Vingårdsbesøg med frokost - Opera

  • Dag 8 - Tid på egen hånd - Transfer til lufthavnen og hjemrejse


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Malta t/r inkl. bagage
  • Lufthavnstransfer t/r
  • 4 overnatninger på Plaza Hotels i Sliema på Malta
  • 3 overnatninger på Saint Patrick's Hotel i Xlendi på Gozo
  • 7 x morgenmad 
  • 1 x vinsmagning og let frokost (dag 7)
  • 1 x 3-retters middag inkl. 1/2 fl. vin, vand og kaffe (dag 6)
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Billet kat. B til operaforestillingen Trubaduren 
  • Operaforedrag ved operaguide Thomas Peter Koppel
  • Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

  • Øvrige måltider og drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Forsikringer
  • Obligatorisk turistskat €0,50 pr. person pr. nat, betales kontant direkte til hotellerne

Evt. tillæg pr. person 

  • Dobbeltværelse med balkon og havudsigt (kun på Malta) kr. 450
  • Eneværelse kr. 1.000
  • Fast plads i bussen kr. 150-250
  • Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 287 Læs mere
  • Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Rejseplan

Dag 1

Ankomst til Malta

Fly fra København til Malta. Transfer til hotellet, hvor vi bliver indkvarteret på vores værelser. 

 

Dag 2

Byrundtur i Valletta

 

Dagen byder på en halvdagsudflugt rundt i Valletta, som er Europas mindste hovedstad. Vi spadserer gennem den gamle bydels smukke gader med majestætiske bygninger og historiske monumenter. Vi lægger også vejen forbi den historiske bypark Barakka Gardens. Herfra kan vi også nyde den fantastiske udsigt over havnen. Herefter er der tid til at se sig om på egen hånd eller bare slå sig ned på en hyggelig café og nyde byens atmosfære. Vi mødes igen og tager på en hyggelig halvanden times sejltur i Marsamxett og Grand Harbour, Vallettas to smukke naturhavne. Vi sejler ind i de små bugter og nyder udsigten til den smukke by fra vandsiden. Herefter er resten af dagen til fri disposition.

Valletta

Dag 3

Til fri disposition

Dagen er til fri disposition til at gå på opdagelse på egen hånd eller slappe af på hotellet.

Dag 4

Kunsthåndværk, historie og kultur på Malta

På denne spændende heldagsudflugt lægger vi ud med at besøge et traditionelt bageri, hvor vi får demonstreret hvordan man fremstiller Maltas særlige surdejsbrød. Vi fortsætter Limestone Heritage Park and Gardens, som er et oplevelsescenter med for maltesisk historie og kultur med særligt fokus på øens karakteristiske byggemateriale, de bløde, gyldne limsten. På oplevelsescentret bliver der også mulighed for at smage pastizzi - en lokale specialitet bestående af små dejlommer med fyld af ost eller ærtemos. Turen går videre til den lille by Ta’ Qali, hvor bygningerne fra en tidligere flyvestation er indrettet som små værksteder for lokale kunsthåndværkere. Her finder man bl.a. smykker, glas, keramik og strik. Vi stopper i den gamle romerske hovedstad Mdina inden vi slutter vores tur i Mosta midt på øen. Her skal vi se den imponerende kuppelkirke. 

Dag 5

Ørundtur på Gozo

Vi checker ud fra hotellet i Sliema, bagagen bliver bragt til hotellet på Gozo for os. Fra nordspidsen af Malta sejler vi den med færgen til søsterøen Gozo, turen tager ca. 20 minutter. Tilbring eventuelt den korte tur på dækket og nyd udsigten til den lille ø Comino, som vi sejler forbi på turen, samt indsejlingen til Gozos havneby Mgarr. Vi starter vores tur rundt på Gozo med at besøge tempelkomplekset ved Ggantija midt på øen og Calypsos Hule ved nordkysten. Her tilbragt Odusseus ifølge overleveringen 7 år på sin rejse fra Troja hjem til Ithaka. Turen går videre til Victoria, som er Gozos hovedby. Her besøger vi citadellet, som blev opført af malteserridderne i sidste halvdel af 1500-tallet. Herefter Dwejra ved vestkysten, her er krystalklart vand og en stor saltvandssø som er forbundet med havet med en 60 meter lang klippetunnel. Det var også her den berømte klippebue med navnet “Det blå Vindue” stod, men buen blev ødelagt under en storm i 2017. Vi slutter turen i Xlendi, en charmerende by i en smuk bugt på øens sydlige del. Efter dagens oplevelser bliver vi indkvarteret på vores værelser på Saint Patrick's Hotel i Xlendi. 

Dag 6

Dag på egen hånd - Middag

Dagen er til fri disposition til egne oplevelser. Om aftenen spiser vi 3-retters middag inkl. 1/2 fl. vin, samt vand og kaffe på en lokal restaurant nær hotellet. 

Dag 7

Vingårdsbesøg med frokost - Opera

Hen på formiddagen kører vi til nordkysten og ser Xwejni Bay med den smukke natur og saltbassinerne. Herefter venter et spændende vingårdsbesøg. Ejeren fortæller om vingårdens historie og om vindyrkning på Gozo. Herefter er der smagsprøver på fire forskellige af stedets vine, som serveres med et let frokost bestående af lokale delikatesser som ftira, en lækker gozitansk sandwich samt  friskbagt brød med pesto of soltørrede tomater, lokalt fremstillet koldpresset olivenolie, oliven, ost og kiks. Herefter vender vi tilbage til hotellet. Vi mødes i restauranten, hvor Thomas Peter Koppel præsenterer aftenens operaforestilling. Herefter kører vi til operahuset TeatruAstra i Victoria og overværer Trubaduren

Dag 8

Tid på egen hånd - Transfer til lufthavnen og hjemrejse

Efter morgenmaden checker vi ud fra værelserne. Bagagen kan opbevares på hotellet indtil vi midt på eftermiddagen sætter kursen mod lufthavnen og vores fly tilbage til København.

 

Hoteller

Plaza Hotels ★★★

Plaza Hotels består af af The Plaza og The Plaza Rengency, som er forbundet med en gangbro. Hotellet ligger centralt i Sliema med havet og en dejlig s…

Læs mere her
Saint Patrick's Hotel

Saint Patrick's Hotel ★★★+

Saint Patricks Hotel ligger smukt ved vandet i den pittoreske Xlendi-bugt på den sydlige del af Gozo. Fra Xlendi er der 3 kilometer til centrum af Vic…

Læs mere her

Afgange

Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
18. okt. 2019
Malta med Opera - 8 dage - Hotel Plaza på Malta & St. Patrick's Hotel på Gozo - Trubaduren - Operaguide: Thomas Peter Koppel - Fly fra København
 Afrejse - kl. 17:00       Hjemkomst - kl. 00:10
Flere end 8 8.995 Gå videre

Generel praktisk information

Ankomst til rejsemålet

Ifølge internationale hotelregler kan du ikke påregne, at dit værelse er klar til indcheck før kl. 15.00 på ankomstdagen - i sjældne tilfælde først kl. 17.00.

På flyrejser med udflugtsprogram i bus vil der oftest være mulighed for at forudbestille en fast plads i bussen på rejsemålet. Dermed har du en bestemt plads reserveret på rejsen. Som udgangspunkt gælder denne reservation i busserne til/fra lufthavnen samt på udflugterne. Dog gør vi opmærksom på, at reservationen ikke gælder på eventuelle ekstra udflugter som tilkøbes på flodkrydstogter.

Vi gør ligeledes opmærksom på, at 1. række i højre side altid tælles EFTER rejseleder og/eller lokalguide. Til tider vil rejseleder/lokalguide være placeret på forreste række i bussen, hvormed de reserverede pladser i højre side, alle vil rykke en række bagud. Dette giver ikke ret til refusion af det indbetalte beløb til fast plads i bussen.

Best Travel benytter lokale busser i udlandet og forsøger altid at skaffe busser af en god standard. Denne kan dog ikke altid sammenlignes med dansk standard. Eksempelvis vil der oftest ikke være toilet i bussen.

Forsikring

Rejsedeltageren er selv ansvarlig for at have tegnet de forsikringer, som anses for nødvendige. Det gule sygesikringskort gælder efter 1. august 2014 kun i Danmark. På rejser indenfor EU anbefales det at medbringe det blå sygesikringsbevis (bestilles hos din kommune), som dækker læge- og hospitalhjælp på samme vilkår som borgerne i det land, som du besøger. Der kan altså være tale om større eller mindre egenbetaling.

Bemærk, at det blå kort ikke dækker hjemtransport i forbindelse med sygdom, samt meget andet. Det tilrådes derfor at tegne en rejseforsikring, som bl.a. dækker forsinket fremmøde, erstatningsrejse, hjemrejseforsinkelse, overfald, hjemtransport, sygeledsagelse, invaliditet og død. Forsikringen kan tegnes hos SOLID AB gennem Best Travel, som er et anerkendt svensk forsikringsselskab.

Ved sygdom opstået under rejsen påhviler det rejsedeltageren selv at afholde alle omkostninger eller udlæg, f.eks. til lægebehandling, sygehusophold eller særlig hjemrejsetransport. Rejsedeltagere er forpligtigede til før bestilling af rejsen at konsultere en læge, hvis de er vidende om, at deres helbredstilstand ikke er god. Deltagelse på rejsen sker på eget ansvar.

Læs mere om rejseforsikringer på www.besttravel.dk/forsikring

Påklædning

Foruden almindeligt tøj medbringes en god sweater, vindjakke og gode, solide travesko. Undlad at medbringe dyre smykker og andre værdigenstande. På krydstogter afholdes 1-2 formelle aftener, hvor herrerne forventes at være iklædt jakkesæt og damerne tilsvarende pænt tøj. Ellers er påklædningen på krydstogter ganske afslappet.

Særlige ønsker

En del gæster fremkommer med specielle ønsker i forbindelse med bestilling af rejsen, for eksempel ønsker om bestemte siddepladser i bussen, værelser med udsigt, ved siden af hinanden eller lignende. Disse ønsker noterer vi gerne på billetten og videregiver til rette instans. Vi kan imidlertid ikke garantere, at ønsket bliver opfyldt.

Er du allergisk overfor visse former for fødevarer vil vi gerne have dette oplyst ved bestillingen, således at vi kan videregive informationen til hotellet - evt. også til flyselskabet, hvis forplejning på flyrejsen indgår. Vi kan dog ikke garantere, at hotellet kan opfylde særlige diætønsker eller tilbyde en særlig allergivenlig menu.

Specielle fødevarer i forbindelse med f.eks. glutenfri eller laktosefri kost kan være svære at finde i nogle lande, hvor det ikke er så almindeligt med allergi som i Danmark. Er du glutenallergiker anbefaler vi derfor, at du selv medbringer glutenfrit brød, da det i visse lande kun kan købes på apoteket.

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Flybilletter Når du selv vil stå for rejsen
fra kr. 1.995
Malta & Gozo med opera 8 dage med udflugter og opera
fra kr. 8.995