Malta

Solrig kulturø i Middelhavet

  • Historie
  • Kulturoplevelser
  • Skønt klima
  • Kunsthåndværk
  • Smukke udsigter
Besøg Malta, den solbeskinnet kulturø i Middelhavet

Rejser til Malta

Den sagnomspundne lille ø-republik Malta ligger i Middelhavet knap 100 kilometer syd for Sicilien. Takket være det pragtfulde subtropiske klima og de dejlige strande er Malta er populært feriemål hele året, men sol og afslapning er ikke Maltas eneste trækplaster. Takket være en gæstfri kultur og en spændende historie med mange velbevarede mindesmærker får vi også masser af skønne oplevelser med hjem fra Malta.

Maltas historie tæller mange stolte øjeblikke, f.eks. byggede man her imponerende templer allerede 1.000 år før pyramiderne blev opført i Egypten. På grund af den strategiske beliggenhed i Middelhavet har Malta imidlertid også været eftertragtet af stort set samtlige magthavere gennem historien, heriblandt fønikerne, grækerne, romerne, maurerne  - selv vikingerne har, via det normanniske dynasti på Sicilien, haft magten på Malta. I 1530 kom johanniterne, også kendt som malteserridderne til øen. Fra starten af 1800-tallet var Malta en britisk koloni indtil 1974, hvor man efter lidt tilløb opnåede fuld selvstændighed.  

Vores rejse til Malta inkluderer tre udflugter med dansk rejseleder. Vi skal blandt andet opleve den smukke hovedstad Valletta på en byrundtur, som også inkluderer en skøn sejltur i byens to smukke naturlige havne. På en udflugt til Maltas søsterø Gozo ser vi et tempelkompleks fra stenalderen og får fantastiske naturoplevelser langs øens kyster. Sidst, men ikke mindst får vi indblik i maltesisk historie, kunsthåndværk og madkultur på en heldagsudflugt til den centrale del af øen.

fra kr. 6.495 pr. person
  • Fly fra København og transfer
  • Hotel centralt i Sliema
  • Inkl. 3 spændende udflugter
  • Erfaren dansk rejseleder


Kultur og natur i et skønt klima

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst til Malta

  • Dag 2 - Byrundtur i Valletta - Sejltur

  • Dag 3 - Til fri disposition

  • Dag 4 - Udflugt til Gozo inkl. frokost

  • Dag 5 - Afslapning el. oplevelser på egen hånd

  • Dag 6 - Malta kultur & kunsthåndværk inkl. frokost

  • Dag 7 - Sidste indkøb og oplevelser

  • Dag 8 - Transfer til lufthavnen og hjemrejse


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Malta t/r inkl. bagage
  • Lufthavnstransfer t/r
  • 7 overnatninger
  • Velkomstdrink
  • 7 x morgenmad på hotellet
  • 2 x frokost (på heldagsudflugterne)
  • 1 x aftensmad på hotellet (dag 1)
  • 3 udflugter
  • Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

  • Øvrige måltider og drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Forsikringer
  • Turistskat €0,50 pr. person pr. nat, betales direkte til hotellet

Evt. tillæg pr. person 

  • Dobbeltværelse med balkon og skrå havudsigt kr. 400
  • Dobbeltværelse med balkon og direkte havudsigt kr. 700
  • Eneværelse kr. 800
  • Dobbeltværelse til enebrug med balkon og skrå havudsigt kr. 1.200
  • Dobbeltværelse til enebrug med direkte havudsigt kr. 1.500
  • Fast plads i bussen kr. 150-250
  • Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 287 Læs mere
  • Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Rejseplan

Dag 1

Ankomst til Malta

Fly fra København til Malta. Transfer til hotellet, hvor vi bliver indkvarteret på vores værelser. Aftensmad på hotellet. 

Dag 2

Byrundtur i Valletta - Sejltur

I dag skal vi opleve Maltas hovedstad Valletta, som er Europas mindste, på en hyggelig halvdagsudflugt. Vi får en rundtur gennem de travle gader i den smukke by, som rummer mange majestætiske bygninger og seværdige monumenter. Derefter besøger vi den historiske bypark Barakka Gardens, hvorfra der er en betagende udsigt over havnen. Efter byrundturen er der lidt tid på egen hånd til at se sig omkring eller bare nyde byens atmosfære på en hyggelig café. Herefter skal vi på en dejlig sejltur rundt i Marsamxett og Grand Harbour, Vallettas to utroligt smukke naturlige havne. Vi sejler ind i havnenes små bugter og kan nyde synet af den smukke by fra vandsiden. Turen varer ca. halvanden time – glem ikke kameraet. 

 

Dag 3

Til fri disposition

Dagen er til fri disposition til at gå på opdagelse i omgivelserne nær hotellet.

Dag 4

Udflugt til Gozo inkl. frokost

I dag skal ve på heldagsudflugt til Gozo. Fra nordspidsen af Malta sejler vi den korte tur med færgen til søsterøen Gozo. Turen kan med fordel tilbringes på dækket, så man kan nyde synet af den lille ø Comino, som færgen passerer undervejs, samt den smukke indsejling til Gozos havneby Mgarr. Vi starter vores rundtur på øen med at besøge tempelkomplekset ved Ggantija midt på øen og Calypsos Hule ved nordkysten, hvor Odusseus ifølge overleveringen tilbragte 7 år på hjemrejsen fra Troja til Ithaka. Vi fortsætter til hovedbyen Victoria, hvor vi skal se det gamle citadel, som blev opført af malteserridderne i sidste halvdel af 1500-tallet. Vi fortsætter til den maleriske by Xlendi, som ligger i en smuk bugt på den sydlige del af øen. Byen er blandt andet kendt for håndarbejdskunst, her fremstilles meget fine kniplinger. Fra Xlendi kører vi videre ud til Dwejra ved vestkysten, et badeparadis med krystalklart vand og en stor saltvandssø som er forbundet til havet gennem en 60 meter lang klippetunnel. Det var også her den berømte klippebue “Det blå Vindue” stod, men denne forsvandt under en storm i foråret 2017. 

 

Dag 5

Afslapning el. oplevelser på egen hånd

Dagen er til fri disposition til egne oplevelser eller afslapning. 

Dag 6

Malta kultur & kunsthåndværk inkl. frokost

Vi starter vores heldagsudflugt med at besøge et traditionelt maltesisk bageri, hvor vi overværer hvordan man fremstiller øens særlige surdejsbrød. Herefter sætter vi kursen mod Limestone Heritage Park and Gardens, et oplevelsescenter med fokus på maltesisk historie og kultur, samt ikke mindst øens karakteristiske byggemateriale, de bløde, gyldne limsten. Her er der også mulighed for at smage den lokale specialitet pastizzi - små dejlommer med fyld af ost eller ærtemos. Vi fortsætter til den lille by Ta’ Qali, hvor de tilbageværende bygninger fra en tidligere flyvestation er indrettet som små værksteder for kunsthåndværkere, som fremstiller og sælger bl.a. smykker, glas, keramik og strik. Turen går videre til den gamle romerske hovedstad Mdina, hvorefter vi kører ind til byen Mosta midt på øen, hvor vi skal se den imponerende kuppelkirke. 

Dag 7

Sidste indkøb og oplevelser

Dagen er til fri disposition til at nyde det lune klima og måske gøre de sidste indkøb? 

Dag 8

Transfer til lufthavnen og hjemrejse

Efter morgenmaden checker vi ud fra værelserne. Transfer til lufthavnen og hjemrejse til København.

OBS: Udflugtsprogrammet er vejledende og kan ændres uden varsel. Udflugtsprogrammets rækkefølge og afviklingsdage oplyses af rejselederen ved ankomst. 

 

Hotel

Plaza Hotels ★★★

Plaza Hotels består af af The Plaza og The Plaza Rengency, som er forbundet med en gangbro. Hotellet ligger centralt i Sliema med havet og en dejlig strandpromenade og en offentlig park lige ved døren.

I området finder man masser af butikker, cafeer og restauranter, mens nattelivet for størstedelens vedkommende er centreret i bydelen Paceville på den anden side af bugten. Der en nem adgang til offentlig transport med busser lige ved døren.

Faciliteter: Reception, elevator, restaurant, pizzeria, to barer og en café. Indendørs og udendørs swimmingpool.

Værelser: Pæne værelser med udsigt mod …

Læs mere her

Afgange

Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
22. mar. 2019
Malta inkl. udflugter - 8 dage - fly fra København - Hotel Plaza
 Afrejse - kl. 16:35       Hjemkomst - kl. 23:45
1 plads 6.495 Gå videre

Generel praktisk information

Ankomst til rejsemålet

Ifølge internationale hotelregler kan du ikke påregne, at dit værelse er klar til indcheck før kl. 15.00 på ankomstdagen - i sjældne tilfælde først kl. 17.00.

På flyrejser med udflugtsprogram i bus vil der oftest være mulighed for at forudbestille en fast plads i bussen på rejsemålet. Dermed har du en bestemt plads reserveret på rejsen. Som udgangspunkt gælder denne reservation i busserne til/fra lufthavnen samt på udflugterne. Dog gør vi opmærksom på, at reservationen ikke gælder på eventuelle ekstra udflugter som tilkøbes på flodkrydstogter.

Vi gør ligeledes opmærksom på, at 1. række i højre side altid tælles EFTER rejseleder og/eller lokalguide. Til tider vil rejseleder/lokalguide være placeret på forreste række i bussen, hvormed de reserverede pladser i højre side, alle vil rykke en række bagud. Dette giver ikke ret til refusion af det indbetalte beløb til fast plads i bussen.

Best Travel benytter lokale busser i udlandet og forsøger altid at skaffe busser af en god standard. Denne kan dog ikke altid sammenlignes med dansk standard. Eksempelvis vil der oftest ikke være toilet i bussen.

Forsikring

Rejsedeltageren er selv ansvarlig for at have tegnet de forsikringer, som anses for nødvendige. Det gule sygesikringskort gælder efter 1. august 2014 kun i Danmark. På rejser indenfor EU anbefales det at medbringe det blå sygesikringsbevis (bestilles hos din kommune), som dækker læge- og hospitalhjælp på samme vilkår som borgerne i det land, som du besøger. Der kan altså være tale om større eller mindre egenbetaling.

Bemærk, at det blå kort ikke dækker hjemtransport i forbindelse med sygdom, samt meget andet. Det tilrådes derfor at tegne en rejseforsikring, som bl.a. dækker forsinket fremmøde, erstatningsrejse, hjemrejseforsinkelse, overfald, hjemtransport, sygeledsagelse, invaliditet og død. Forsikringen kan tegnes hos SOLID AB gennem Best Travel, som er et anerkendt svensk forsikringsselskab.

Ved sygdom opstået under rejsen påhviler det rejsedeltageren selv at afholde alle omkostninger eller udlæg, f.eks. til lægebehandling, sygehusophold eller særlig hjemrejsetransport. Rejsedeltagere er forpligtigede til før bestilling af rejsen at konsultere en læge, hvis de er vidende om, at deres helbredstilstand ikke er god. Deltagelse på rejsen sker på eget ansvar.

Læs mere om rejseforsikringer på www.besttravel.dk/forsikring

Påklædning

Foruden almindeligt tøj medbringes en god sweater, vindjakke og gode, solide travesko. Undlad at medbringe dyre smykker og andre værdigenstande. På krydstogter afholdes 1-2 formelle aftener, hvor herrerne forventes at være iklædt jakkesæt og damerne tilsvarende pænt tøj. Ellers er påklædningen på krydstogter ganske afslappet.

Særlige ønsker

En del gæster fremkommer med specielle ønsker i forbindelse med bestilling af rejsen, for eksempel ønsker om bestemte siddepladser i bussen, værelser med udsigt, ved siden af hinanden eller lignende. Disse ønsker noterer vi gerne på billetten og videregiver til rette instans. Vi kan imidlertid ikke garantere, at ønsket bliver opfyldt.

Er du allergisk overfor visse former for fødevarer vil vi gerne have dette oplyst ved bestillingen, således at vi kan videregive informationen til hotellet - evt. også til flyselskabet, hvis forplejning på flyrejsen indgår. Vi kan dog ikke garantere, at hotellet kan opfylde særlige diætønsker eller tilbyde en særlig allergivenlig menu.

Specielle fødevarer i forbindelse med f.eks. glutenfri eller laktosefri kost kan være svære at finde i nogle lande, hvor det ikke er så almindeligt med allergi som i Danmark. Er du glutenallergiker anbefaler vi derfor, at du selv medbringer glutenfrit brød, da det i visse lande kun kan købes på apoteket.

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Malta
Malta Solrig kulturø i Middelhavet
fra kr. 6.495