Makedonien

Kultur- & naturoplevelser

Skt. Naum

Rejser til Makedonien

Tag med på en anderledes rejse til et af Europas skønne, uspolerede små lande med en fantastisk natur og en venlig og imødekommende befolkning. Makedonien ligger lige nord for Grækenland, og kulturen er knyttet til Grækenlands, ligesom landene også har det milde klima tilfælles. På rejsen oplever vi både den hyggelige hovedstad Skopje og det fantastisk naturskønne område omkring Ohrid-søen. 

Vi starter i landets hovedstad Skopje, hvor vi bor på et dejligt, centralt beliggende hotel i to nætter. Vi tager på byrundtur og på udflugt til den smukke natur i Matka. Herefter går turen mod sydvest til den store sø Ohrid, der ligger på grænsen til Albanien. Undervejs kommer vi igennem den berømte nationalpark Mavrovo. Med base på et skønt hotel ved Ohrid-søen tager vi på udflugter i det naturskønne område. Vi skal naturligvis på byrundtur i Ohrid og sejler til det berømte Skt. Naum-kloster. Turen går også til Pogradec i Albanien på en udflugt langs søens sydlige bred. Vi tager også på udflugt til Herakles og Bitola, som ligger tæt på Grækenland.

Rejsen inkluderer næsten alle måltider - kun 2 dage er der frokost for egen regning, nemlig på dag 1 i Skopje og dag 4 hvor vi er i den skønne by Ohrid med masser af hyggelige spisesteder. Der er endvidere inkluderet et glas vin/øl/vand til alle de inkluderede frokoster og middage.

fra kr. 8.595 pr. person
  • Storbykultur og skønne naturoplevelser
  • Skopje og Ohrid-søen
  • Spændende udflugter
  • De fleste måltider m. drikkevarer er inkluderet


Spændende rejsenyhed med meget inkluderet - og med endnu bedre rejserute!

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst til Skopje - Byrundtur

  • Dag 2 - Udflugt til Matka

  • Dag 3 - Mavrovo nationalpark og Skt. Johannes Biogorski-klosteret

  • Dag 4 - Ohrid

  • Dag 5 - Sejltur på Ohrid-søen og Skt. Naum klosteret

  • Dag 6 - Knoglebugten - Albanien

  • Dag 7 - Heraklea - Bitola

  • Dag 8 - Transfer til lufthavnen og hjemrejse


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Skopje via Wien t/r inkl. bagage
  • Bustransport i Makedonien
  • 2 overnatninger på Hotel Alexandar Square/Alexandar II i Skopje
  • 5 overnatninger på Hotel SU i Ohrid
  • 7 x morgenmad 
  • 4 x 3-retters frokost inkl. 1 gl. vin/øl/vand (dag 2, 3, 5 og 6)
  • 1 x 3-retters frokost inkl. drikkevarer ad libitum (dag 7)
  • 2 x 3-retters middag på restaurant inkl. 1 gl. vin/øl/vand samt kaffe/te (dag 1 & 2)
  • 5 x aftenbuffet p Hotel SU inkl. 1 gl. vin/øl/vand samt kaffe/te (dag 3-7)
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Dansk rejseleder og lokale guider

Ikke inkluderet i prisen

  • Øvrige måltider og drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Forsikringer

Evt. tillæg pr. person

  • Enkeltværelse kr. 1.000
  • Fast plads i bussen kr. 150-250
  • Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 287 Læs mere
  • Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Rejseplan

Dag 1

Ankomst til Skopje - Byrundtur

Ankomst til Makedoniens hovedstad Skopje og transfer til Hotel Alexander Square/Alexander II, som ligger centralt i byen.

Herefter tager vi på byrundtur i Skopje, en spændende by, som er en mosaik af gammelt og nyt og kulturarv fra de forskellige folkeslag, som har haft herredømmet her. Vi kommer bl.a. forbi nogle af byens smukke kirker og moskeer, museer og prominente statuer af de makedonske helte - specielt Alexander den Store. Floden Vardar skiller den gamle bydel fra det moderne centrum og de ottomanske og byzantinske seværdigheder er koncentreret i området omkring byens pragtfulde "carsija" (tyrkisk basar), som afgrænses af stenbroen Kameni Most og fortet Tvrdina Kale, som beskyttet Skopjesiden det 5. århundrede. Byrundturen afsluttes med et besøg i kirken ”The Holy Survivor”.  Vi spiser 3-retters middag inkl. 1 gl. vin/øl/vand samt kaffe/te på en restaurant i Skopjes bazar. 

 

Dag 2

Udflugt til Matka

Efter morgenmaden tager vi på udflugt til Matka, et smukt naturområde, som er en af de mest populære attraktioner i Makedonien. Vi besøger et af de mange klostre i området og får en rundvisning inden vi tager på halv times hyggelig sejltur på Matka-søen. Vi spiser frokost inkl. 1 gl. vin/øl/vand på en hyggelig restaurant med flot udsigt ud over søen. Tilbage i Skopje har vi eftermiddagen til fri disposition. Vi spiser 3-retters middag inkl. 1 gl. øl/vin/vand samt kaffe/te på en stemningsfuld, traditionel makedonsk restaurant.

Dag 3

Mavrovo nationalpark og Skt. Johannes Biogorski-klosteret

Efter morgenmaden forlader vi vores hotel i Skopje og kører vi mod Ohrid-søen, som ligger i Makedoniens sydvestlige hjørne. Køreturen går en del af vejen gennem den fantastisk naturskønne nationalpark Mavrovo, som er en af landets ældste nationalparker og er berømt for sine store bøgeskove, bjergenge og uberørte åer. Parken er også hjem for også mange forskellige dyrearter - er man heldig kan man måske se et glimt af en bjørn eller en ulv. Med udsigt over den store sø i parken holdes en kort pause, hvor der er mulighed for at købe kaffe.  Vi fortsætter til en hyggelig lokal restaurant, hvor vi spiser frokost inkl. 1 gl. vin/øl/vand. Herefter besøger vi klostret Skt. Johannes Biogorski og nyder den enestående beliggenhed med en fantastisk udsigt over Mavrovo-søen. Klostret rummer en samling smukt udførte ikoner og udskæringer i træ, som vi kan beundre inden turen fortsætter.  Sidst på eftermiddagen checker vi ind på SU Hotel, som ligger nær søen i byen Ohrid. Vi spiser aftenbuffet inkl. 1 gl. vin/øl/vand samt kaffe/te i hotellets flotte penthouse-restaurant med fantastisk udsigt over byen og søen.

Dag 4

Ohrid

Vi starter dagen med en byrundtur i Ohrid, der ligger ved bredden af søen af samme navn. Søen, som er omkranset af bjerge, ligger ca. 700 meter over havets overflade og dækker et område på 360 km2. To tredjedele af søen tilhører Makedonien, mens resten tilhører Albanien. Vi starter med en byrundtur til fods i den gamle del af byen, hvor busser ikke må køre. Her kan man virkelig fornemme historiens vingesus og man forstår til fulde, at byen er optaget på UNESCO’s Verdensarvliste. Byen ligger som et amfiteater på bjergsiden med udsigt over den klare sø og er med sin smukke arkitektur og fine kunst nærmest et museum i sig selv - her findes bl.a. rigtig mange flotte kirker og fremragende frescomalerier og ikoner. Vi starter vores byrundtur ved havnen og kigger nærmere på nogle af de vigtigste kirker, f.eks. Skt. Sofia og Skt. Clement kirken, samt den rekonstruerede Plaosnink-kirke, der ligger på toppen af en bakke over byen. Efter byrundturen er der tid til at gå på opdagelse i den charmerende by på egen hånd. Gå gennem de smalle gader i den gamle del af byen og find et hyggeligt sted at spise frokost (ikke inkl.). Vi spiser aftensmad inkl. 1 gl. vin/øl/vand samt kaffe/te på hotellet. 

Dag 5

Sejltur på Ohrid-søen og Skt. Naum klosteret

Efter morgenmaden tager vi på heldagsudflugt med skib til Skt. Naum-klosteret, der ligger i den sydøstlige ende af Ohrid-søen nær den albanske grænse. Det smukke kloster, som er et vartegn for området, ligger omgivet af skov på en klippetop over Ohrid-søen. Vi spiser frokost inkl. 1 gl. vin/øl/vand på den nærliggende restaurant Ostrovo, som ligger på en ø hvor floden Crni Drim løber ud i Ohrid-søen. Hvis vejret tillader det kan man blive roet ud for at se kilderne, der springer ud i floden. Kildevandet er koldt og rent, så fyld bare vandflasken op. Sidst på dagen går turen tilbage til Ohrid, hvor vi spiser aftenbuffet inkl. 1 gl. vin/øl/vand samt kaffe/te på hotellet.

Dag 6

Knoglebugten - Albanien

Vi sætter kursen mod Pogradec i Albanien. Undervejs gør vi holdt ved ”Knoglebugten”, som viser tilstedeværelsen af forhistorisk liv nær søen. Her kan man rejse tilbage i tiden og få indblik i livet for 3.000 år siden. Vi fortsætter til Pogradec, som ligger ved den sydlige ende af Ohrid-søen, der tilhører Albanien. Her tager vi på byrundtur og spiser en lækker frokost med albanske specialiteter inkl. 1 gl. vin/øl/vand. Der er lidt tid på egen hånd i byen inden vi kører tilbage til Ohrid og nyder hotellets aftenbuffet inkl. 1 gl. vin/øl/vand samt kaffe/te.

Dag 7

Heraklea - Bitola

I dag går turen mod øst til Heraklea, opkaldt efter helten Herakles i den græske mytologi og grundlagt af Filip II af Makedonien, der var Alexander den Stores far. Vi besøger den velbevarede ruin fra midten af det 4 årh. f.Kr. Herefter fortsætter vi til Bitola, som er Tyrkiets landsfader Atatürks barndomsby. Vi tilbringer lidt tid i den livlige by med hyggelige gågader inden vi spiser frokost på en lokal restaurant - i dag med vin, øl og lokal frugtbrændevin ad libitum. Aftenbuffet inkl. 1 gl. vin/øl/vand samt kaffe/te på hotellet. 

Dag 8

Transfer til lufthavnen og hjemrejse

Efter morgenmaden checker vi ud fra hotellet. Transfer til lufthavnen i Skopje og fly tilbage til København.

Hoteller

Hotel Alexander Square

Hotel Alexander Square/Alexandar II ★★★★

To mindre søsterhoteller med central beliggenhed i Skopjes centrum. Der er få minutters gang mellem de to hoteller, som er begge er moderne indrettet.…

Læs mere her
Hotel SU

Hotel SU ★★★★

Flot hotel med god beliggenhed i gåafstand fra den gamle bydel og tæt på søen. Faciliteter: Reception, elevator, restaurant, bar/café, wi-fi. Værels…

Læs mere her

Afgange

Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
27. maj. 2019
Makedonien - 8 dage - Fly fra København
 Afrejse - kl. 07:10       Hjemkomst - kl. 16:55
Flere end 8 8.595 Gå videre
09. sep. 2019
Makedonien - 8 dage - Fly fra København
 Afrejse - kl. 07:10       Hjemkomst - kl. 16:55
Flere end 8 8.595 Gå videre
23. sep. 2019
Makedonien - 8 dage - Fly fra København
 Afrejse - kl. 07:10       Hjemkomst - kl. 16:55
Flere end 8 8.595 Gå videre

Generel praktisk information

Ankomst til rejsemålet

Ifølge internationale hotelregler kan du ikke påregne, at dit værelse er klar til indcheck før kl. 15.00 på ankomstdagen - i sjældne tilfælde først kl. 17.00.

På flyrejser med udflugtsprogram i bus vil der oftest være mulighed for at forudbestille en fast plads i bussen på rejsemålet. Dermed har du en bestemt plads reserveret på rejsen. Som udgangspunkt gælder denne reservation i busserne til/fra lufthavnen samt på udflugterne. Dog gør vi opmærksom på, at reservationen ikke gælder på eventuelle ekstra udflugter som tilkøbes på flodkrydstogter.

Vi gør ligeledes opmærksom på, at 1. række i højre side altid tælles EFTER rejseleder og/eller lokalguide. Til tider vil rejseleder/lokalguide være placeret på forreste række i bussen, hvormed de reserverede pladser i højre side, alle vil rykke en række bagud. Dette giver ikke ret til refusion af det indbetalte beløb til fast plads i bussen.

Best Travel benytter lokale busser i udlandet og forsøger altid at skaffe busser af en god standard. Denne kan dog ikke altid sammenlignes med dansk standard. Eksempelvis vil der oftest ikke være toilet i bussen.

Forsikring

Rejsedeltageren er selv ansvarlig for at have tegnet de forsikringer, som anses for nødvendige. Det gule sygesikringskort gælder efter 1. august 2014 kun i Danmark. På rejser indenfor EU anbefales det at medbringe det blå sygesikringsbevis (bestilles hos din kommune), som dækker læge- og hospitalhjælp på samme vilkår som borgerne i det land, som du besøger. Der kan altså være tale om større eller mindre egenbetaling.

Bemærk, at det blå kort ikke dækker hjemtransport i forbindelse med sygdom, samt meget andet. Det tilrådes derfor at tegne en rejseforsikring, som bl.a. dækker forsinket fremmøde, erstatningsrejse, hjemrejseforsinkelse, overfald, hjemtransport, sygeledsagelse, invaliditet og død. Forsikringen kan tegnes hos SOLID AB gennem Best Travel, som er et anerkendt svensk forsikringsselskab.

Ved sygdom opstået under rejsen påhviler det rejsedeltageren selv at afholde alle omkostninger eller udlæg, f.eks. til lægebehandling, sygehusophold eller særlig hjemrejsetransport. Rejsedeltagere er forpligtigede til før bestilling af rejsen at konsultere en læge, hvis de er vidende om, at deres helbredstilstand ikke er god. Deltagelse på rejsen sker på eget ansvar.

Læs mere om rejseforsikringer på www.besttravel.dk/forsikring

Påklædning

Foruden almindeligt tøj medbringes en god sweater, vindjakke og gode, solide travesko. Undlad at medbringe dyre smykker og andre værdigenstande. På krydstogter afholdes 1-2 formelle aftener, hvor herrerne forventes at være iklædt jakkesæt og damerne tilsvarende pænt tøj. Ellers er påklædningen på krydstogter ganske afslappet.

Særlige ønsker

En del gæster fremkommer med specielle ønsker i forbindelse med bestilling af rejsen, for eksempel ønsker om bestemte siddepladser i bussen, værelser med udsigt, ved siden af hinanden eller lignende. Disse ønsker noterer vi gerne på billetten og videregiver til rette instans. Vi kan imidlertid ikke garantere, at ønsket bliver opfyldt.

Er du allergisk overfor visse former for fødevarer vil vi gerne have dette oplyst ved bestillingen, således at vi kan videregive informationen til hotellet - evt. også til flyselskabet, hvis forplejning på flyrejsen indgår. Vi kan dog ikke garantere, at hotellet kan opfylde særlige diætønsker eller tilbyde en særlig allergivenlig menu.

Specielle fødevarer i forbindelse med f.eks. glutenfri eller laktosefri kost kan være svære at finde i nogle lande, hvor det ikke er så almindeligt med allergi som i Danmark. Er du glutenallergiker anbefaler vi derfor, at du selv medbringer glutenfrit brød, da det i visse lande kun kan købes på apoteket.

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Makedonien
Makedonien Kultur- & naturoplevelser
fra kr. 8.595