Castle Cornet
Mount Orgueil Castle
Jerbourg Point

England

Kanaløerne - Guernsey og Jersey

Pris pr. person fra
kr. 7.995

NYHED i 2022: Kanaløerne Guernsey og Jersey  – en fortryllende blanding af England og Frankrig. Tag med Best Travel til kanaløerne beliggende ud for Frankrigs kyst. Øerne var oprindeligt en del af Normandiet – men har i århundreder været under den engelske krone.

Med Best Travel er det muligt at besøge 3 af de i alt 4 øer. På den ene tur besøger vi den mest kendte Jersey og tager også på udflugt til Frankrig – mens vi på den anden tur besøger øerne Guernsey og Sark.

Normalt er det ikke let at komme til øen, men i samarbejde med Alsie Express tilbyder vi, som noget helt særligt, direkte fly fra Sønderborg til både Guernsey og Jersey. På begge øer har vi inkluderet et omfangsrigt udflugtsprogram.

Guernsey
Jersey

Rejseplan

  • Dag 1 - Direkte flyvning til Guernsey – Jerbourg Point - Saint Martin
  • Dag 2 - Castle Cornet – Guernsey Museum og Candie Gardens - Vestkysten
  • Dag 3 - Sark – Hestevogn og haver
  • Dag 4 - Tid på egen hånd og hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejseplanen
Stepmap Map Guernsey2022

Inkluderet i prisen

Direkte fly Sønderborg – Guernsey t/r inkl. bagage

Let forplejning på flyet t/r

3 overnatninger på La Trelade Country House Hotel***

3 x morgenmad

3 x middage

Udflugter ifølge program – inkl. entréer til Castle Cornet, Guernsey Museum, Candie Gardens og La Seigneurie Gardens

Færgeoverfart Guernsey-Sark t/r

Hestevognstur på Sark

Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Øvrige måltider og drikkevarer

Drikkepenge

Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere

Enkeltværelse kr. 1.500

Fast plads i bussen kr. 150-250

Dag 1

Direkte flyvning til Guernsey – Jerbourg Point - Saint Martin

Jerbourg Point

Vi sætter allerede om morgenen kursen direkte fra Sønderborg til Guernsey, og sikrer dermed, at vi allerede på turens første dag har god tid til rådighed.

Vi kører derfor ikke direkte til hotellet, men derimod til den sydøstlige del af øen til Jerbourg Point. Fra dette smukke udsigtssted kan man nyde udsigten til andre øer – og i klart vejr tydeligt se til Frankrig. Herefter kører vi til Saint Martin og indkvarteres på hotellet.

Rejselederen vil gennemgå turens program og nærområdet. Her kan vi slappe af – måske i hotellets pool - og se frem til en dejlig middag på hotellet.

Dag 2

Castle Cornet – Guernsey Museum og Candie Gardens - Vestkysten

Efter en god morgenmad skal vi for alvor ud at opleve øen, som trods sin beskedne størrelse har meget at byde på. Dagens tur tager os først til hovedbyen St. Peter Port.

Her skal vi først besøge Castle Cornet, som ligger både flot og strategisk placeret på en halvø ud for byen. I mere end 800 år har borgen sikret byen sin beskyttelse mod både franskmænd og englændere. Borgen er nærmest en lille labyrint af smøger og tunneller – og flere leder ud til flotte haver, som er anlagt på borgens sider.

Vi skal også besøge Guernsey Museum, som huser en permanent udstilling om øens historie, og ikke mindst et imponerende haveanlæg. Disse historiske haver blev etableret i 1894 på Candie House og tilbyder fremragende panoramaudsigt over hustagene i St. Peter Port til de omkringliggende øer. De lavere beliggende haver blev restaureret i 1998-99, og er et sjældent overlevende eksempel på en victoriansk blomsterhave. En statue af dronning Victoria i kejserlige regalia med kugle og scepter står øverst i haven. På stedet findes også en café, hvor der er mulighed for at købe frokost.

Vi krydser nu øen og stopper ved Le Creux ès Faies på vestkysten. Le Creux ès Faies er en velbevaret stendysse dateret mellem 3.000 og 2.500 f.Kr.

Indgangen er ifølge gamle fortællinger indgangen til et magisk rige. Man troede, at en fe kom ud ved midnat på månelyse nætter for at danse på Mont Saint og Le Catioroc. Indgangen til graven er altid åben, så du kan komme ind, hvis du er modig nok...

Vi slutter dagens udflugt ved Fort Grey, hvor man har et museum tilegnet de mange skibsforliser, der igennem tiderne er sket i området. Museet er indrettet i en gammel borg, som havde til formål netop at sikre vestkysten. Vestkysten er smuk – men meget farlig – og muséet indenfor viser historien fra det første større forlis i 1777 – til det forhåbentligt sidste i 2003. Middag på hotellet.

Dag 3

Sark – Hestevogn og haver

I dag skal vi besøge en af de mindre kendte af de 4 kanaløer, Sark. På trods af, at Sark kun er 50 minutters bådtur væk fra Guernsey, føles Sark som en hel anden verden.

Sark betragtes som kronjuvelen af Kanaløerne – men forbered dig på at træde tilbage i tiden med et besøg på smukke Sark. Biler er ikke tilladt på øen – faktisk foregår al transport på øen med traktor eller hestevogn.

Vi har derfor sørget for, at en hel række af hestevogne står klar til os ved ankomsten til øen. De næste par timer tilbringer vi derfor i roligt tempo, mens vores kusk viser os nogle af de skønne steder på øen. Naturligvis indlægges der et par foto-stop undervejs.

Sark
La Seigneurie Gardens
La Seigneurie Gardens

Herefter er det tid til at besøge La Seigneurie Gardens, som ubestridt er en af de mest populære seværdigheder på tværs af øerne. La Seigneurie Gardens fortryllende haver giver en rolig kontrast til den forblæste vildhed på øens smukke kyst. Her findes fascinerende blomster og buske, og de smukke granitvægge beskytter de mange planter, der kun kan overleve under glas i andre dele af de britiske øer.

Farverige udstillinger i 'Kapellet' fortæller historien om Sark's Seigneurs og selve Seigneurie. Lad dig forsvinde i labyrinten, vandr mellem rosenbede eller bare nyd den fredelige atmosfære i disse fortryllende haver. Haven rummer også en dejlig café, hvor du kan købe frokost inden det er tid til at sejle tilbage til Guernsey. Middag på hotellet.

Dag 4

Tid på egen hånd og hjemrejse

Alsie Express

På turens sidste dag kan der slappes af – enten med et besøg i hotellets pool eller en tur rundt i Saint Martin. Midt på eftermiddagen er det desværre tid til at sige farvel til Guernsey, når vi kører tilbage til lufthavnen, og flyver tilbage til Sønderborg.

Rejseplan

  • Dag 1 - Direkte flyvning til Jersey – Saint Helier
  • Dag 2 - Mount Orguiel Castle – Vinsmagning – Jersey War Tunnels
  • Dag 3 - St. Malo i Frankrig
  • Dag 4 - Tid på egen hånd og hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejseplanen
Stepmap Map Jersey

Inkluderet i prisen

Direkte fly Sønderborg – Jersey t/r inkl. bagage

Let forplejning på flyet t/r

3 overnatninger på Mayfair Hotel***

3 x morgenmad

3 x middage

Udflugter ifølge program – inkl. entréer til Mount Orgueil Castle og Jersey War Tunnels

Vinsmagning med ost

Færgeoverfart Jersey – St. Malo t/r

Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Øvrige måltider og drikkevarer

Drikkepenge

Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere

Enkeltværelse kr. 1.500

Fast plads i bussen kr. 150-250

Dag 1

Direkte flyvning til Jersey – Saint Helier

Vi sætter allerede om morgenen kursen direkte fra Sønderborg til Jersey, og sikrer dermed at vi allerede på turens første dag har god tid til rådighed. Vi kører til vores hotel i Saint Helier, som er hovedbyen på Jersey.

Vi sætter bagagen på hotellet, og tager derefter på byvandring i Saint Helier, og kommer derfor fra starten til at kende området omkring hotellet godt. Vi slutter turen ved havnen, hvor der altid er masser af liv –og flere gode restauranter, hvor det er muligt at købe frokost.

Saint Helier

For de interesserede kan det anbefales at besøge borgen Elizabeth Castle ved indsejlingentil havnen. Er der lavvande, kan man gå ud til borgen – er der højvande kan man tage med den lille båd.

Om aftenen mødes vi atter på hotellet og spiser middag.

Dag 2

Mount Orguiel Castle – Vinsmagning – Jersey War Tunnels

Efter en god morgenmad skal vi for alvor ud at opleve øen, og dagens tur tager os først op på østkysten, hvor vi skal besøge Mount Orgueil Castle.

Mount Orgueil Castle, eller Gorey Castle, som det først blev kendt som, har kastet sin imponerende skygge over den smukke fiskerihavn i Gorey i mere end 800 år. Et af de fineste eksempler på en middelalderlig fæstning, der findes, Mount Orgueil er også et symbol på Jerseys nationale identitet og uafhængige karakter, da borgen har beskyttet øen mod fjender fra både England og Frankrig.

Vi kører nu videre nordpå, hvor vi skal besøge vingården La Mare Wine Estate. Grundet det milde klima på øerne dyrkes der vin her, og på La Mare Wine Estate skal vi både gå igennem vinmarkerne og høre om vinens tilblivelse, men vi skal naturligvis også smage flere af vinene, som fremstilles her. Sammen med vinene får vi også lov at smage den lokale ost.

I god stemning kører vi således videre til dagens sidste besøg, som er på betydelig mere alvorlig baggrund. Vi besøger nemlig de berømte Jersey War Tunnels, som viser den grumme historie om 2. Verdenskrig. Tyskland besatte aldrig England – men de besatte kanaløerne, og ved hjælp af tvangsudskrivning af de lokale beboere, byggede tyskerne et kæmpe, underjordisk kompleks af tunneler, som blev bygget så dybt under jorden, at de skulle kunne modstå de allieredes bombardementer.

Stedet fungerer i dag som et museum med fokus ikke blot på besættelsen - men også på, at England ikke valgte at gå til angreb på tyskerne, og dermed lod dem holde øerne besatte. Noget mange øboere stadig ikke har glemt i dag.

Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på vores hotel, hvor vi om aftenen spiser middag.

Dag 3

St. Malo i Frankrig

St. Malo

Jersey ligger langt tættere på Frankrig end på England, hvilket vi i dag får at opleve. Dagens udflugt er nemlig en tur til hyggelige St. Malo i Frankrig. Færgeturen tager kun 1½ time – og undervejs er der fine udsigter til den franske kyst, som her har enorme tidevandsforskelle.

Det ses også tydeligt ved ankomsten til St. Malo, hvor forskellen mellem ebbe og flod er hele 12 meter! Ved lavvande kan du derfor også her gå ud til byens fæstning med fiskebådene liggende på siden på havbunden omkring dig.

Tidevandet gør, at de lokale i stor stil høster havets frugter, og et besøg i byen vil således ikke være fuldendt uden at smage muslinger, østers eller hummer, som du kan købe på alle restauranter.

Beder du om en ”Plateau de fruits de mer” får du netop en skaldyrstallerken med en skøn blanding af af dette. Er du mere til pandekager er du heldig – det er også byens specialitet.

Med vores rejseleder går vi rundt i byen og kommer også op til katedralen og Saint-Servan markedet. Om eftermiddagen sætter vi kursen tilbage mod Jersey, og om aftenen spiser vi den sidste middag sammen på hotellet.

Dag 4

Tid på egen hånd og hjemrejse

På turens sidste dag kan der slappes af – enten med et besøg i hotellets pool eller endnu tur rundt i Saint Helier, som ud over shopping også byder på mange gode butikker med kunsthåndværk.

Der er tid til at nyde en sidste frokost ved havnen, inden vi om eftermiddagen atter samles ved hotellet og kører til lufthavnen.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Har du spørgsmål til, hvordan COVID-19 kan påvirke din rejse, henviser vi til Om rejser og coronavirus

Din henvendelse