Inkluderet i prisen
Fly til Málaga t/r inkl. bagage
Lufthavnstransfer t/r
4 nætter på 3-stjernet hotel i centrum
4 x morgenmad
1 x frokost
1 x tapasmiddag
Udflugter ifølge program:
Entré til Alcazaba-fæstningen
Erfaren dansk rejseleder
Eneværelse kr. 1.300
Fast plads i bussen kr. 150-250
Ekstraudflugt: Smag på Spanien kr. 225
Byrundtur i Málaga
Vi flyver direkte til Málaga, hvor rejselederen byder velkommen i lufthavnen.
Herfra tager vi på en flot 2 timers byrundtur i bus. Først nyder vi den formidable udsigt over Málaga fra den højtliggende Gibralfaro-bakke, hvorfra vi kan se ned over byen og Middelhavet. Vi kommer også forbi det 20. århundredes største spanske maler Pablo Picassos fødehjem, inden vi er fremme ved vores hotel i hjertet af byen, hvor vi skal bo de næste 4 nætter. Storbyens mange seværdigheder vil helt sikkert vinde dit hjerte.
Om aftenen byder vi velkommen med tapas-middag på den meget populære Restaurant El Pimpi, som ligger blot 550 meter fra hotellet. Tapasbaren er indrettet i en tidligere vinkælder, og strækker sig ad smalle gange fyldt med vintønder på væggene, og midt i baren hænger de velsmagende jamon ibérico skinker. Restauranten er blandt Málagas mest besøgte tapasbarer - både for lokale og besøgende.
På turen tilbage til hotellet oplever vi Málaga by night. Vi ser det storslåede lys-og lydshow på Calle Larios i den elegante gågade med smukke flisebelægninger, fashionable butikker og velholdte bygninger. Her er ægte spansk julestemning!
Julestemning i Málaga
Efter morgenmad udforsker vi byen i et helt andet perspektiv. Til fods kommer vi gennem den romantiske gamle bydel, hvor mange huse har kunstfærdige smedejernsbalkoner. Vi kommer forbi eventyrlige pladser, sandfarvede bygninger og smukke marmorbelagte gader.
Udefra ser vi også Málagas katedral, der giver en stemning af storhed, skønhed og spiritisme. Oprindeligt skulle katedralen have haft 2 tårne, men på grund af pengemangel blev der kun opført ét. Det imponerende bygningsværk har derfor fået tilnavnet ”La Manquita”, der betyder den lille enarmede.
I et roligt tempo får vi byens julestemning ind under huden. På Plaza de la Constitución ses de store messingplader med forsiderne fra de største spanske aviser fra 7/1-1978 – dagen efter Spanien vedtog en demokratisk forfatning, hvor der blev sat et endeligt punktum for Francos diktatur.
Turen går også forbi ruinerne af Málagas romerske teater fra det 2. århundrede f.Kr., inden vi skal besøge den mauriske Alcazaba-fæstning, der er den bedst bevarede alcazaba i Spanien.
Den arabiske historie mærkes tydeligt, når vi går rundt i det lille paradis med frodige haver, snørklede stier, fontæner og eventyrlige rum. Rundt omkring er der udkigsposter over byen og det azurblå hav. Alcazaba kommer fra arabisk ”al-qasbah”, der refererer til en fæstning. Inde i Alcazaba boede guvernøren. I middelalderen, da muslimerne erobrede det meste af den iberiske halvø, blev der bygget et større antal alcazaba’er - og denne tælles blandt de allersmukkeste.
Bemærk: Terrænet i Alcazaba er stejlt og kræver godt fodtøj.
Eftermiddagen er afsat til besøg på en af byens julemarkeder. Indsnus julestemningen langs den dejlige havnefront ved Plaza de la Marina, og læg mærke til byens fine juletræer.
Málaga på egen hånd
Dagen er afsat til at egne oplevelser i Málaga. Vi kan varmt anbefale et besøg på Picasso-museet, der rummer 285 værker doneret af familiemedlemmer. Samlingen dækker næsten 80 år af Picassos arbejde, og viser kunstnerens kreativitet. Det er ligeledes spændende at gå på opdagelse i kunstmuseet Carmen Thyssen, hvor der er fokus på spanske malerier fra det 19. århundrede. Vi anbefaler, du køber billetterne hjemmefra på museernes hjemmeside.
Måske frister en tur på Cafetería Moka, hvor lækker bagværk fra hotellets bageri kan nydes? Prøv husets specialitet, den lækre chokolade- og appelsintærte. Caféen ligger kun 50 meter fra hotellet.
Dag på egen hånd eller ekstraudflugt
Udforsk byen på egen hånd eller tag med på en spændende og anderledes ekstraudflugt.
Ekstraudflugt: Smag på Málaga
Málaga er kendt for sin spanske madkultur, som vi skal opleve på denne hyggelige byvandring, hvor vi undervejs besøger flere lokale steder, og smager på nogle af byens specialiteter.
Første stop er på madmarkedet, Atarazanas, hvor lokal befolkningen køber friske råvarer som grøntsager, frugt og fisk. Markedet blev i 1979 erklæret for at være af kulturel interesse, og bygningen er i dag flot renoveret, og fremstår som den oprindelige design.
På turen skal vi selvfølgelig også smage forskellige tapas på en stemningsfuld tapasbar, og herefter fortsætter vi til Spaniens ældste vinbar, Antigua Casa de Guardia, der ligger i en lille gyde midt i den gamle bydel. Baren åbnede for mere end 180 år siden, og har bevaret sin indretning med vinfade og antikke glasskabe. Engang var Málagavin blandt Europas mest populære vine, men da trenden ændrede sig til tørre hvidvine, faldt efterspørgslen dramatisk på den søde hedvin - som der er sket med mange andre dessertvine. Interessen er nu vendt tilbage, og vi smager den unikke vin, der hovedsageligt laves af hvide Moscatel- og Pedro Ximénez-druer. Traditionen tro indtages vinen stående langs den lange bardisk.
Du kender sikkert de dybstegte vandbakkelsesdej ”churros”? Ingen steder er de så gode, som i Spanien. På en atmosfærefuld cafe hygger vi os med en café con leche (kaffe m/mælk) og de lækre friskbagte churros, som dyppes i varm chokolade. En byvandring på ca. 2 km i et roligt tempo – og fuld af spændende smagsoplevelser.
Hjemrejse
På en dejlig lokal restaurant nyder vi en 2-retters frokost, inden vi siger farvel til den spanske julestemning, og flyver direkte tilbage til Danmark.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.