Inkluderet i prisen
Transport i komfortabel langtursbus*****
Færgeoverfart til Tyskland t/r
4 x overnatning
4 x morgenmad
1 x brunch
5 x middag
Udflugter ifølge program
Billet til Harzen Smalsporsbane
Ølsmagning i Goslar
Dansk rejseleder på hele rejsen
Øvrige måltider og drikkevarer
Turistskat 2,5 EUR/nat/person
Drikkepenge
Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere
Enkeltværelse kr. 1150
Fast plads i bussen kr. 150-250
Velkommen til Tyskland
Efter opsamling kører vi til færgen i Gedser, og undervejs til Tyskland byder vi på den store brunchbuffet, som indeholder noget for enhver smag. Mætte og tilpasse ankommer vi således til Tyskland og sætter straks kursen mod Harzen.
Sidst på eftermiddagen er vi fremme på vores hotel, Best Western Hotel Schlossmühle i middelalderbyen Quedlinburg, og efter indkvartering nyder vi en dejlig middag i hotellets restaurant.
Julemarkeder i Quedlinburg
Efter morgenmaden tager vi på vandring i Quedlinburg. Byens seværdigheder tæller blandt andet domkirken St. Servatius, som ligger på slotsbjerget. Selve kirken er især kendt for sit velbevarede og interessante skatkammer. Turen slutter ved julemarkedet, hvor man på egen hånd kan gå rundt og nyde, dufte og smage et rigtigt tysk julemarked. Middag på hotellet.
Med damptog rundt i Harzen
I dag venter en af Harzens mest kendte oplevelser – nemlig den berømte smalsporsbane, som faktisk er den længste i hele Europa. Mere end 140 km. er stadig i brug, og altid betjent af de imponerende damplokomotiver. Der er flere linjer, som mødes i landsbyen Drei Annen Hohne, så ofte kan du her se flere veterantog på samme tid.
Vi står også på toget i Drei Annen Hohne og tager turen op til toppen af bjerget Brocken – som af de fleste danskere bedst er kendt som Bloksbjerg! Her bliver der mulighed for at nyde den fantastiske udsigt – er vi heldige ligger sneen fin og hvid. Efter opholdet tager vi atter plads i toget og kører retur mod Drei Annen Hohne. Glæd dig til en hyggelig, afslappende og uforglemmelig dag. Middag på hotellet.
Harzens perler - Goslar og Wernigerode
Vi tager i dag på udflugt til både kejserbyen Goslar og til Wernigerode.
Vi lægger ud i Goslar, som er Harzens største by, og med mere end 1500 bindingsværkshuse er byen som taget ud af et postkort. Naturligvis kan man også her besøge et skønt julemarked – eller man kan vælge at lægge vejen forbi det gamle kejserpalads, som i dag er indrettet som museum om den tyske kejsertid. Der vil også på egen hånd blive indlagt tid til at købe frokost.
I Goslar besøger vi også det hyggelige Brauhaus Goslar, hvor vi vises rundt på bryggeriet og får lov at smage flere slags øl.
Herefter passerer vi atter grænsen mellem det gamle Vesttyskland og DDR og gør holdt i byen Wernigerode. Også her vil der være et par timer på egen hånd, som vi anbefaler man bruger enten til et besøg på Marktplatz midt i den gamle by eller til at besøge slottet, som ligger højt hævet med en fantastisk udsigt over byen.
Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til vores hotel, og nyder den sidste middag i Harzen.
Potsdam og hjemrejse
Det er tid til at sige farvel til Harzen! Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører mod Rostock. Undervejs kører vi en kort panoramarundtur i Potsdam, så vi kan se de flotte slotte.
På færgen tilbage til Danmark nyder vi sammen en dejlig aftenbuffet og ønsker hinanden glædelig jul.
SJÆLLAND | AFREJSE | HJEMKOMST |
Roskilde - Busstoppested, Ny Østergade 2 | 06.45 | 23.45 |
Lyngby Station - Jernbanepladsen 1 | 07.20 | 23.20 |
Flintholm Station - Grøndals Parkvej 81 | 07.45 | 23.00 |
Køge - Busholdeplads Køge Nord Station | 08.15 | 22.30 |
Ringsted - Busterminal, Jernbanegade | 08.45 | 22.00 |
Næstved - Stationen ved Togbusskilt, Banegårdspladsen 10 | 09.15 | 21.30 |
Rasteplads afkørsel 38 Tappernøje - SYD på udrejsen - NORD på hjemrejsen | 09.45 | 21.00 |
Ravnse Parkering - v/afkørsel 38 Nørre Alslev | 10.05 | 20.40 |
Gedser Færgehavn - v/Billetkontoret | 10.45 | 20.00 |
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.