Inkluderet i prisen
Togrejse København-Stockholm t/r inkl. pladsbillet
3 overnatninger på 4-stjernet hotel
3 x morgenmad
1 x aftenbuffet (Dag 1)
Rundvisning og entre til Storkyrkan
Dansk rejseleder
Dobbeltværelse som eneværelse kr. 1.800
Togrejsen tværs igennem Sverige
Rejsen starter, når vi stiger på toget på Københavns Hovedbanegård. Vi kører over broen til Sverige og snart vil vi køre igennem det smukke og varierede svenske landskab. Undervejs kan man fra togets bistrovogn købe mad og drikke.
Vi er fremme i Stockholm ud på eftermiddagen. Her skal vi blot ud på en kort spadseretur til vores hotel, Scandic Grand Central, som ligger ca. 500m gåtur fra banegården.
Om aftenen hygger vi sammen med en fælles middag på hotellet.
Byen ved vandet og Den Gamle By
Vi nyder en lækker morgenmad, inden vi skal ud og opleve Stockholm sammen til fods. Byen kaldes ofte Nordens Venedig, da den ligesom Venedig er beliggende på øer i havet. I Stockholms skærgård er der omkring 24.000 små og store øer, og dette gør virkelig Stockholm meget speciel. Hvorend du er i byen, er du tæt på vandet.
Riddarholmen og Gamla Stan er Stockholms oprindelige centrum, og det var her byen blev grundlagt i 1252. Det føles derfor naturligt, at vi om morgenen starter vores Stockholm-ophold med en fælles guidet gåtur i disse områder.
Den gamle bydel (Gamla Stan) er et af Europas største og bedst bevarede middelalderbycentre. De smalle, snoede brostensbelagte gyder med huse i gule nuancer har givet Gamla Stan en unik karakter.
Bag de synlige facader findes stadig i dag kælderhvælvinger og kalkmalerier fra middelalderen. Midt i den bydel findes Stortorget, som er Stockholms ældste plads, og herfra udgår Köpmangatan, som er Stockholms ældste gade og nævnt allerede i 1300-tallet. Vi kommer naturligvis også forbi Storkyrkan og det kongelige slot, som er to andre store seværdgheder i Gamla Stan.
Vi nøjes faktisk ikke med at gå forbi Storkyrkan, for her bydes vi velkommen af en dygtig lokalguide, som viser os rundt i den store kirke.
Rejselederen vil naturligvis komme med råd, således at du ikke går glip af vagtparaden og det daglige vagtskifte (kan opleves uden at købe entre til slottet).
Julemarkedet i Gamla Stan og tid til julegaveindkøb
Morgenmad på hotellet hvorefter nye Stockholm-oplevelser venter i den smukt pyntede hovedstad. Vi besøger julemarkedet i Gamle Stan, som byder på mange hyggelige boder, hvor der kan købes glögg, juleslik og svenske specialiteter. Der hersker en hyggelig stemning i de små gader – og er vi heldige får vi et drys julesne.
Stockholm er også kendt for at være en god shoppingby med mange hyggelige og trendy butikker og stormagasiner. Mangler du at købe den sidste julegave?
Fra Stockholm med minder i bagagen
En sidste morgenmad på vores fine hotel inden udtjekning og samlet gåtur til banegården. Fyldt med dejlige minder fra Stockholm går vi ombord vores tog, der kører os mod Danmark igen.
Bemærk, at togskifte i Malmø samt ændringer i togplanen kan forekomme.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.