Inkluderet i prisen
Rejse i luksus langtursbus med gratis kaffe undervejs på udrejse og hjemrejse
3 overnatninger på Radisson Blu Senator Hotel i Lübeck
3 morgenmadsbuffet på hotellet
Middag på hotellet på dag 1
Besøg og rundvisning i Marcipanmuseet
Kaffe og kage på Café Niederegger
Besøg på julemarkedet i Lübeck
Besøg på julemarked i Hamborg
Byvandring i Lübeck
Byrundtur i bus i Hamborg
Ophold ved Designer Outlet Neumünster - rejseleder udleverer rabatkort, som giver op til 10% rabat på dine køb på dagen
Erfaren dansk rejseleder
Eneværelse kr. 1.200
Fast plads i bussen kr. 150-250
Afrejse fra Danmark og ankomst til Lübeck
Vi tager af sted i moderne 5-stjernet bus med alle faciliteter, behagelige sæder og god benplads. I bussen er der adgang til wi-fi og strømstik, samt gratis kaffe. Gæster fra Sjælland sejler nemt og bekvemt til Tyskland fra Rødby, mens gæsterne fra Jylland passerer grænsen ved Padborg. Efter ankomsten til Tyskland sætter vi kursen mod Lübeck, som vi ankommer til allerede først på eftermiddagen. Her indkvarteres vi på det uhyre velbeliggende og komfortable Radisson Blu Hotel Senator.
Hotellet ligger lige ved Holstentor og direkte ned til floden, så der er kun kort afstand hen til byens berømte julemarked, hvis man gerne vil opleve dette allerede den første dag. Vi mødes samlet igen om aftenen til en lækker middag i hotellets restaurant, og senere er der mulighed for at nyde en drink i hotellets bar, som ligger med udsigt over floden og tårnene i Lübeck.
Julemarked og Marcipan
Efter hotellets overdådige morgenbuffet, venter der en byrundtur til fods i skønne Lübeck. Den gode beliggenhed ved Travefloden, og den vigtige handel med salt i det 13. århundrede, gjorde Lübeck til en velstående by, hvilket afspejler sig i tidens byggerier, og det kan stadig fornemmes i dag. Vi spadserer gennem det historiske centrum, og rejselederen fortæller om seværdigheder, arkitektur og byens berømtheder.
Lübeck og marcipan er uløseligt forbundet, og vi besøger den berømte Café Niederegger, hvor der er marcipanmuseum på 1. sal. Caféens historie går over 200 år tilbage, og Niederegger har været leverandør til både den tyske kejser og den russiske zar. Vi ser, hvordan marcipanen fremstilles, og får en kop kaffe med kage til. Herefter er der rig mulighed for at juleshoppe i Lübeck – og måske finde en god restaurant til aftensmaden.
Hamborg
I dag skal vi opleve endnu en hansestad. Vi besøger altid imponerende Hamborg, hvor vi starter med med en lille byrundtur med bus. Har du ikke været i Hamborg før – eller er det bare nogle år siden – vil du blive imponeret over, hvor meget der er sket i byen. Det ses ikke mindst i havneområdet, hvor byens nye varetegn Elbphilharmonie viser moderne arkitektur fra sin bedste side.
Vi slutter byrundturen af foran byens berømte, gamle rådhus, hvor man også finder byens mest kendte julemarked. Faktisk afholder byen op mod 30 forskellige julemarkeder – men det er markedet ved rådhuspladsen, som er det velkendte og helt traditionelle. Her bliver der nogle timer på egen hånd, inden bussen atter henter os, og vi sætter kursen tilbage mod Lübeck.
Designer Outlet Neumünster
Vi nyder hotellets udsøgte morgenmad og fine service en sidste gang, inden vi forlader hotellet og Lübeck. Men også på turens sidste dag skal vi have os nogle gode oplevelser. I dag venter der gode muligheder for at købe julegaver til hele familien, til fordelagtige priser. Vi kører nemlig til det kendte Designer Outlet Neumünster, hvor du finder næsten alle de kendte varemærker.
Faktisk byder mere end 120 butikker dig velkommen, så vi har afsat god tid, så man kan nå at få gjort sig nogle gode handler. Her får du desuden udleveret et rabatkort, som giver op til 10% rabat i butikkerne, så det er godt, at vi holder her nogle timer. Hen på eftermiddagen sætter vi atter kursen mod Danmark.
SJÆLLAND | AFREJSE | HJEMKOMST |
Roskilde, Ny Østergade 2 | 05.50 | 21.30 |
Lyngby Station | 06.30 | 20.55 |
Flintholm Station | 06.50 | 20.35 |
Køge Nord Station | 07.25 | 20.00 |
Ringsted Station | 07.50 | 19.35 |
Næstved Station | 08.20 | 19.05 |
Rasteplads afk. 38 Tappernøje | 08.50 | 18.35 |
Ravnse Parkering, Nørre Alslev | 09.10 | 17.55 |
P-plads afk. 48, Maribo | 09.35 | 17.30 |
Rødby Færgehavn | 09.50 | 17.15 |
JYLLAND | AFREJSE | HJEMKOMST |
Aalborg Øst pendlerparkering | 06.30 | 21.15 |
Haverslev pendlerparkering | 06.55 | 20.50 |
Randers Station | 07.30 | 20.15 |
OK Truck Diesel - Afk. 47, Tilst | 08.00 | 19.45 |
Vejle Transportcenter | 09.00 | 18.45 |
Kolding Banegård | 09.40 | 18.05 |
Aabenraa N. - Afk. 70 | 10.25 | 17.20 |
Padborg - OK Plus | 10.45 | 17.00 |
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.