Petra

Jordan

Tæt på et eksotisk Nærorienten

Rejser til Jordan

Jordan med helt unikt rejseprogram! På bare en uge kommer vi vidt omkring i Jordan - et fantastisk rejseland med et væld af fascinerende kulturskatte og et venligt og imødekommende folkefærd, som blot få generationer tilbage har baggrund i talrige beduin- og nomadestammer. Nutidens jordanere er stadig meget bevidste om, hvilken klan de hver er rundet af. Området kan bryste sig af flere tusinde års historie, hvor mange forskellige kulturer har sat deres fingeraftryk.

Det nuværende Hashemetiske Kongerige Jordan tager sin begyndelse i 1946 og har i dag Kong Abdullah 2. som regent. Hans mor, der oprindeligt er englænder, er stadig bosiddende i Amman. Kong Abdullah selv er gift med en progressiv palæstinenser, Dronning Rania, hvis inspiration når langt ud over Jordans grænser. Hun har inspireret til talrige reformprogrammer i et land, som takket være sin stabilitet har et BNP i flot udvikling. Faderen er karismatiske Kong Hussein, som i sin 47-årige regeringstid med pragmatisme og diplomatisk snilde lægger grunden til et fredeligt og stabilt kongedømme i et ellers vibrerende hjørne af verden.

Jordan rummer mange storslåede elementer fra både naturens, Bibelens og menneskets hånd og Best Travel inviterer med fornøjelse til et fantastisk Tour de Jordan, hvor fortid, nutid og fremtid flettes sammen på forunderlig vis. Bl.a. er der 28 henvisninger fra Bibelen til lokaliteter og hændelser i Jordan. Heriblandt Nebobjerget, hvor Moses kigger ind i Det Forjættede Land – det besøger vi naturligvis.

fra kr. 12.995 pr. person
  • Fascinerende byer og smukke landskaber
  • Oplev magiske Petra og Wadi Rum
  • Skolebesøg i Amman og besøg i beduinlandsby
  • Inkl. alle udflugter og entreer


Oplevelser for livet

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst til Amman

  • Dag 2 - Amman - Skolebesøg - Jerash - Vinsmagning

  • Dag 3 - Mt. Nebo - Skt. Georgskirken - Jesu Dåbssted

  • Dag 4 - Petra - Besøg i beduinlandsby

  • Dag 5 - Wadi Rum - Aqaba

  • Dag 6 - Aqaba - Sejltur på Det Røde Hav

  • Dag 7 - Det Døde Hav

  • Dag 8 - Det Døde Hav - Hjemrejse


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Amman inkl. bagage t/r
  • Bustransport i Jordan
  • 2 nætter på Grand Palace Hotel i Amman
  • 2 nætter på hotel nær Petra
  • 2 nætter på hotel i Aqaba
  • 1 nat på Dead Sea Spa Hotel ved Det Døde Hav
  • 7 x morgenmad
  • 3 x frokost (dag 4, 5 og 6)
  • 7 x aftensmad (dag 2-8)
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Erfaren dansk rejseleder og engelsktalende lokalguide

Ikke inkluderet i prisen

  • Øvrige måltider og drikkevarer
  • Obligatoriske drikkepenge til chauffører, lokalguider m.m. i alt ca. $50 pr. person
  • Forsikringer

Evt. tillæg pr. person

  • Enkeltværelse kr. 2.500
  • Fast plads i bussen kr. 150-250
  • Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 844 Læs mere

Rejseplan

Dag 1

Ankomst til Amman

Fly fra København til Jordan. Efter ankomsten til Queen Alia Airport bliver vi modtaget af en lokal samarbejdspartner, som guider os gennem paskontrol og bagageudlevering inden vi kører til Grand Palace Hotel i Amman, hvor vi bliver indkvarteret på vores værelser. Vi får udleveret en snackbox til natmad på værelset og går til ro.

Dag 2

Amman - Skolebesøg - Jerash - Vinsmagning

Dagen starter med et besøg på en lokal skole, hvor det imødekommende personale tager os med på besøg i klasserne, hvor børnene glæder sig til vores besøg. Herefter tager vi på byrundtur i Amman, hvis gamle bydel primært er bygget i lyse sandsten og derfor kaldes "den hvide by". På byrundturen er vi ledsaget af både Best Travels rejseleder og en entusiastisk og vidende lokalguide. Vi hører om Ammans historie og den spændende beretning om Amfiteatret og Citadellet. Derefter frokost, hvorpå vi går den spændende og fascinerende tur ind i hjertet af Jerash – den måske vigtigste romerske by i Mellemøsten, der i sine velmagtsdage menes at have haft 20.000 indbyggere. Vi oplever den storslåede by, som benævnes ”Mellemøstens Pompeji”, da den er så velbevaret. Her kan man næsten forestille sig den romerske kejser komme ridende ned ad søjlealleen på sin hvide hest. Ud på eftermiddagen skal vi smage på de jordanske vine, som overrasker ved nærmere bekendtskab. JR The Wine Experience er markedsledende i Jordan og sørger for en kompetent og inspirerende indføring i den jordanske vinskat. Tilbage på Grand Palace Hotel i Amman spiser vi middag på hotellet. Bagefter kan man evt. fordøje dagens oplevelser over en drink i hotellets hyggelige bar, hvis indretning minder om et biblioteksinteriør fra en Agathe Christie-film.

Dag 3

Mt. Nebo - Skt. Georgskirken - Jesu Dåbssted

Dagen er helliget steder med relation til bibelen. Efter morgenmaden checker vi ud fra hotellet i Amman og begiver os mod Mount Nebo. Husker du Moses' 40 år i ørkenen fra din bibelhistorie? Vi besøger Mount Nebo (710 meter over havet), hvorfra Moses ifølge Det Gamle Testamente kigger ind i Det Forjættede Land. Det er også her i nærheden, man mener, at Moses døde og ligger begravet. At Mt. Nebo er et helligt sted for mange kristne bekræftes af de regelmæssige pavebesøg. Moses er imidlertid en vigtig person for alle tre verdensreligioner, så alle føler et tilhørsforhold. I klart vejr kan vi se tårnene i Jerusalem, som ligger 40 kilometer herfra. 

Vi kører videre til Madaba, hvor vi i Sankt Georgkirken betages af den ældste mosaik, der forestiller Det Hellige Land. Kunstværket dateres til byzantinsk tid i det 6. århundrede og består af hele 2 millioner mosaikstykker. Vi får imidlertid ikke lejlighed til at tælle efter, da turen herefter går videre til Jesu dåbssted, Al-Maghtas, hvor vi ser sporene efter kirker, kapeller, dåbsbassiner og et kloster fra byzantinsk tid. Herefter kører vi sydpå af den forunderlige Desert Highway, hvor vi ser beduiner og deres kameler langs vejen. Vi stopper undervejs for toiletbesøg og proviantering. Vi checker ind og spiser middag på hotellet og nyder en afslappende aften i hyggeligt samvær med vores rejsefæller.

På afgangene 12/5 & 17/11 2020 overnatter vi på Amra Palace Hotel

På afgangen 8/9 2020 overnatter vi på Hyatt Zaman

Dag 4

Petra - Besøg i beduinlandsby

Kom og lad dig fascinere! Efter morgenmaden går vi gennem en betagende kilometerlang klippespalte ind mod oldtidsbyen Petra – nabatæernes hovedstad og verdens ottende vidunder. Her udspandt sig gennem flere århundreder en fantastisk historie om et folks storhed, fald og forglemmelse. For blot 200 år siden blev stedet ”genopdaget” af schweiziske Johann Ludwig Burckhardt. I en mere nutidig sammenhæng husker man måske Petra fra filmen Indiana Jones og det sidste korstog, hvor Sean Connery som ”Indys” far gentagne gange titulerer Indiana Jones (Harrison Ford) ”Junior” lige præcis her. Frokosten spiser vi i dag inde i Petra. Mod betaling kan man køre i hestevogn frem og tilbage fra indgangen til oldtidsmindet Petra, prisen for t/r er p.t. ca. $40. 

Herefter venter en ligeledes enestående oplevelse, vi sent vil glemme. Vi er inviteret på besøg hos Albdoul-stammen, der gennem århundreder har levet en meget isoleret tilværelse i klippehulerne i Petra. I 1985 blev de tvangsforflyttet til en nyoprettet landsby på et højdedrag i nærheden i bytte for retten til at stå for al handel i oldtidsmindet Petra. Nogle beboere er dog uofficielt rykket tilbage i hulerne - det hører vi mere om. Her får vi et sjældent indblik i en fascinerende livsstil og der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål til Yasser, som er dansk gift, og hans søster Madal - de taler begge godt engelsk. Oplevelsen krydres med et eksotisk aftensmåltid, serveret af de lokale i et autentisk beduintelt. En stærk og nærværende oplevelse.

Petra Petra Petra Petra Petra

Dag 5

Wadi Rum - Aqaba

Efter morgenmaden checker vi ud fra vores værelser og begiver os videre sydpå til Wadi Rum. Her venter en spændende jeepsafari i den måske smukkeste ørken på denne jord. Det var bl.a. her i området T.E. Lawrence - bedre kendt som ”Lawrence of Arabia” - skrev verdenshistorie med sine bedrifter og vi hører om Lawrences vigtige historie og eftermæle. Flere scener fra filmen af samme navn er også optaget her. Det siges, at Kong Hussein mødte sin kommende engelske hustru her mens hun arbejdede på settet med indspilningen af filmen. To andre storfilm -  'The Last Days on Mars' og 'The Martian' er optaget her i hhv. 2013 & 2015. Beduinerne tager venligt og respektfuldt imod, så vi føler os velkomne og godt tilpas i disse eksotiske omgivelser, hvor frokost og te venter os i en beduinlejr. Sidst på dagen ankommer vi til Aqaba, hvor vi bliver indkvarteret på vores hotel og spiser middag. Er vi heldige, når vi en tur i bølgen blå inden middagen.

På afgangene 12/5 & 17/11 2020 overnatter vi på Mövenpick Aqaba Resort

På afgangen 8/9 2020 overnatter vi på Grand Hotel Tala Bay Aqaba

 

 

Dag 6

Aqaba - Sejltur på Det Røde Hav

Jordan er kendt som et af de tørreste steder i verden – men nu venter der os alle en velfortjent tur i bølgerne under vores ophold i Aqaba ved Det Røde Hav. Der er mulighed for at bade i hotellets dejlige pools eller ved stranden, hvor man også kan nyde den friske brise fra havet. I dag inviterer vi på en hyggelig sejltur inkl. frokost på Det Røde Hav, hvor et righoldigt undervandsliv med mange fisk åbenbarer sig gennem bådens glassider. På båden er der mulighed for at leje svømmefødder og snorkel og stifte bekendtskab med de smukke koraller. Tilbage på land spiser vi middag på hotellet.

 

Dag 7

Det Døde Hav

Sidste stop på vores rundrejse i det smukke Jordan er ved Det Døde Hav - det laveste punkt på jorden, 390 meter under havets overflade. Vi overnatter på Dead Sea Spa Hotel, som ligger lige ned til vandet. Både på dag 7 og dag 8 slapper vi af og der er mulighed for at bade i Det Døde Hav og evt. indsmøre sig i mudder med gavnlig indvirkning på huden. Vi bliver som født påny! Husk badesko. Vi spiser middag på hotellet.

Dag 8

Det Døde Hav - Hjemrejse

Vi checker ud fra vores værelser ved middagstid og stiller bagagen ved receptionen, hvor den er under opsyn. Vi har det meste af eftermiddagen til rådighed til at nyde omgivelserne og lade op efter en række begivenhedsrige dage. Ved 17-tiden kører vi mod Amman, hvor vi nyder en sidste middag sammen på pittoresk restaurant, som tidligere var indrettet til hesteopdræt. Derpå til den smukke Queen Alia Airport, hvorfra vi flyver tilbage til København. God tur hjem og tak for godt selskab!

Hoteller

Grand Palace Amman

Grand Palace Hotel ★★★★

Komfortabelt hotel i Ammans moderne Shmeisani-bydel.  Faciliteter: Reception, elevator, restaurant, bar. Mulighed for gratis trådløs internetforbinde…

Læs mere her
Hotel Amra Palace

Amra Palace Hotel ★★★

Amra Palace Hotel ligger centralt i Wadi Musa nær Petra.  Faciliteter: Reception, elevator, restaurant.  Værelser: Bad og toilet, hårtørrer, telefon…

Læs mere her

Hyatt Zaman ★★★

Hyatt Zaman Hotel & Resort, som ligger ca. 12 km syd for Petra, er opført i traditionel stil med lokale sten og giver indlik i lokalhistorien og k…

Læs mere her
Grand Hotel Tala Bay

Grand Hotel Tala Bay Aqaba ★★★★+

Grand Hotel Tala Bay ligger få minutters gang fra stranden og Det Røde Hav. På hotellet er der et stort, lækkert poolområde med solstole, parasoller o…

Læs mere her
Mövenpick Aqaba Resort

Mövenpick Aqaba Resort ★★★★

Flot og luksuriøst hotel med central beliggenhed i Aqaba og få minutters gang fra stranden og Det Røde Hav. På hotellet er der et stort, lækkert poolo…

Læs mere her
Dead Sea Spa Hotel

Dead Sea Spa Hotel ★★★★

Dead Sea Spa Hotel ligger med smuk udsigt over Det Døde Hav. Med hele 5 swimming pools og en stor privat strand er her rig mulighed for at bade og og …

Læs mere her

Afgange

Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
12. maj. 2020
Jordan - 8 dage - fly fra København
 Afrejse - kl. 16:25       Hjemkomst - kl. 02:35
Flere end 8 12.995 Gå videre
08. sep. 2020
Jordan - 8 dage - fly fra København
 Afrejse - kl. 16:25       Hjemkomst - kl. 02:35
Flere end 8 12.995 Gå videre
17. nov. 2020
Jordan - 8 dage - fly fra København
Flere end 8 12.995 Gå videre

Jordan - spørgsmål og svar

Skal jeg have pas, visum eller andet, når jeg rejser til Jordan?

Du skal medbringe gyldigt pas, når du rejser til Jordan. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemrejsedatoen. Forud for rejsen skal Best Travel have oplyst informationer om dit pas til brug for udstedelse af visum, som er inkluderet i rejsens pris. 

Ønsker du ikke at oplyse Best Travel herom er du selv ansvarlig for ansøgning og opnåelse af visum.

Skal jeg vaccineres før rejsen - og må jeg medbringe medicin?

Der er ikke krav om særlige vaccinationer før en rejse til Jordan. Medbringer du medicin så medbring den i den oprindelige indpakning, da det letter vejen igennem tolden.

Hvad har jeg brug for af forsikringer?

Hverken det Blå Sundhedskort eller dit gule sygesikringsbevis dækker i Jordan. Vi anbefaler derfor en rejseforsikring, der sikrer dig behandling i tilfælde af en ulykke, sygdom, hjemrejse, tyveri, etc. Hvis du ikke har en rejseforsikring i forvejen kan du købe den gennem os, læs mere her.

Vi anbefaler også en afbestillingsforsikring, så du kan få dine penge tilbage hvis du bliver forhindret i at rejse pga. sygdom hos dig selv eller dine nærmeste. læs mere her.

 

Hvilken valuta skal jeg medbringe?

Den jordanske valuta hedder Dinar (JOD). 1 Dinar = 10 dirham, 100 qirsh (også kendt som piastres) eller 1.000 fulus. Valuta kan hæves i automater lokalt. Foruden lokal valuta modtages der mange steder dollars og i mindre udstrækning euro.

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Flybilletter Når du selv vil stå for rejsen
fra kr. 1.995
Jordan Tæt på et eksotisk Nærorienten
fra kr. 12.995