Porto Azzurro
Assisi
Siena

Italien

Italiens Grønne Hjerte & Elba

Pris pr. person fra
kr. 8.995

Oplev kultur og historie, og få smag for det toskanske køkken og de toskanske vine - kombineret med et besøg på den smukke ø Elba - Italiens tredjestørste ø, som Napoleon satte sit præg på, under sit ophold i starten af 1800-tallet.

Italiens Grønne Hjerte - Umbrien og Toscana - er balsam for kunst- og naturelskeres sjæle med sine uovertrufne rigdomme af kunst, vidunderlige landskaber med høje slanke cypresser, bredkronede pinjer, gamle krogede oliventræer og vinmarker, så langt øjet rækker. Området byder på betagende udsigter over charmerende maleriske byer og middelalderborge. Italiens Grønne Hjerte er ensbetydende med indtryk og oplevelser ud over det sædvanlige.

Øen Elba byder på smukke landskaber – skønne bugter med sandstrande omgivet af klipper, maleriske landsbyer og betagende udsigter over det azurblå Middelhav. Duftene fra den skønne Middelhavsvegetation er et kapitel for sig. Rosmarin, timian og lavendler vokser vildt på øen. Elba kaldes med rette for en ”ædelsten” af de lokale.

Rejseplan - fly fra Aalborg

Rejseplan

  • Dag 1 - Pisa og ankomst til øen Elba
  • Dag 2 - I Napoleons fodspor
  • Dag 3 - Mineralernes Elba
  • Dag 4 - På bjergtur med svævebane
  • Dag 5 - Afsked med Elba, besøg i Siena og ankomst til Chianciano Terme
  • Dag 6 - Udflugt til Middelalderbyerne Montepulciano og Montalcino
  • Dag 7 - Udflugt til Assisi med besøg hos danske Broder Theodor
  • Dag 8 - Hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejsen
Stepmap Karte Italien Toscana Og Elba 1647518

Inkluderet i prisen

Fly Aalborg-Bologna t/r inkl. bagage

4 overnatninger på 3+-stjernede Hotel Fabricia på øen Elba

3 overnatninger på 3-stjernede Hotel Rossana i kurbyen Chianciano Terme

7 x morgenmad

2 x frokost

7 x aftensmad

Vinsmagninger

Udflugter og entréer ifølge program

Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Øvrige måltider og drikkevarer

Drikkepenge

Turistskatter på hotellerne pr. person/dag (pt. €0,80 i Chianciano og i alt €5 på Elba)

Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere

Værelse med balkon (begge hoteller) kr. 400

Eneværelse kr. 1.200

Fast plads i bussen kr. 150-250

Dag 1

Pisa og ankomst til øen Elba

Vi flyver direkte fra Aalborg til Bologna. Efter ankomsten sidst på formiddagen tager vi plads i vores egen bus og starter rejsen med at køre til Pisa. Her skal vi se den enestående plads Piazza dei Miracoli og beundre den skønne domkirke, dåbskapellet og det berømte skæve tårn.

Herefter fortsætter turen mod havnebyen Piombino, hvorfra der er færgeforbindelse til øen Elba. Efter en skøn sejltur på ca. 1 time, ankommer vi til Elba og indkvarteres på et godt hotel beliggende med fantastisk udsigt over Middelhavet.

Dag 2

I Napoleons fodspor

Udflugt til Elbas største by Portoferraio. I den gamle charmerende bydel, og ved de store fæstningsanlæg, fornemmer man tydeligt øens spændende og fascinerende historie. Napoleon har under sit 10 måneder lange ophold på Elba sat et betydeligt præg på øen. 

Vi besøger Napoleons residenser Villa dei Mulini og huset på landet Villa San Martino, der ligger i pragtfulde omgivelser med udsigt over bugten. 

Portoferraio på øen Elba
Villa dei Mulini
San Martino, Napoleons villa
Dag 3

Mineralernes Elba

Rio Marina, Mineralernes Elba Rio Marina, Mineralernes Elba

Elba er rig på mineraler. Allerede etruskerne formåede at udvinde mineralerne på øen. Elbas beliggenhed har betydet, at øen har været regeret af mange forskellige herskere. Alle har været tiltrukket af Elbas miner. 

Der arrangeres et interessant besøg på mineralmuseet, hvor vi hører om øens geologi. Frokost på en maritim restaurant i den skønne by Porto Azzurro.

Dag 4

På bjergtur med svævebane

Monte Capanne, Elba Monte Capanne, Elba

Elba er yderst naturskøn og frodig. På dagens udflugt oplever vi spændende landskaber og betagende udsigter. Vi skal med svævebane op til øens højeste punkt Monte Capanne, hvorfra der er en fantastisk udsigt over maleriske fiskerlejer, gamle borge og kirker samt små landsbyer, der formeligt klæber sig op ad øens bjergskråninger. I klart vejr kan man se over mod Napoleons fødeø Korsika.

Dag 5

Afsked med Elba, besøg i Siena og ankomst til Chianciano Terme

Efter morgenmaden tager vi afsked med vores dejlige hotel, og returnerer med færge til fastlandet. Vi sejler en skøn tur fra Portoferraio langs Elbas kyst til det toskanske fastland. Første stop på fastlandet er den skønne by Siena med byens berømte rådhusplads, som af mange bliver betragtet som Italiens smukkeste og mest harmoniske middelalderplads, med de mange flotte bygninger i den berømte Siena-røde farve.

Efter besøget i Siena, sætter vi kurs ud mod kurbyen Chianciano Terme. Byen ligger midt i Toscanas smukke, bakkede landskaber med skøn udsigt til høje cypresser og bredkronede pinjetræer – og vinmarker så langt øjet rækker. Indkvartering på godt familiedrevet hotel.

Dag 6

Udflugt til Middelalderbyerne Montepulciano og Montalcino

Montalcino Montalcino

Dagens udflugt fører os til nogle af de hyggelige små byer i Toscana, hvor tiden nærmest har stået stille siden middelalderen. Først skal vi besøge Chiancianos naboby kendt for sin adelige vin - Vino Nobile di Montepulciano - som vi naturligvis skal stifte nærmere bekendtskab med, i et af Toscanas ældste vinhuse. 

Efter opholdet i Montepulciano, går turen gennem de bølgende landskaber med majestætiske cypresser og bredkronede pinjetræer, til endnu en af de små fæstningsbyer i bjergene - byen Montalcino. I denne by nyder vi en let frokost med toskanske specialiteter og smager på byens kendte vin, Brunello'en.

Dag 7

Udflugt til Assisi med besøg hos danske Broder Theodor

Turen går i dag til en af Italiens perler - byen Assisi. Assisi er først og fremmest kendt for kirken, bygget til ære for den hellige Frans af Assisi. Vi skal se den smukke, nyrenoverede kirke, som efter Peterskirken i Rom, er en af den katolske kirkes vigtigste helligdomme. 

Under opholdet i Assisi, møder vi den danske franciskanermunk Broder Theodor, som fortæller os om Frans af Assisi og kirken. Derefter tid til at gå på opdagelse i den skønne middelalderby blandt munkene og de mange pilgrimme, som valfarter til byen.

Dag 8

Hjemrejse

Efter tidlig morgenmad siger vi farvel til Hotel Rossana, og kører den betagende tur langs Appeniner-bjergene frem mod lufthavnen i Bologna. Herfra flyver vi atter med direkte fly tilbage til Aalborg.

Andre interessante rejser

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse