Gullfoss
Reynisfjara
Skógar

Island

Island

Pris pr. person fra
kr. 13.995

Mødet med Island er en oplevelse for livet! Og det er netop dén forventning – forventningen om en oplevelse for livet, vi ønsker at opfylde på denne rejse til Island. Du kan se frem til en spændende rejse, der favner de oplevelser, de fleste drømmer om, når næsen vendes mod nord til fantastiske Island.

Under rejsen får vi mulighed for at se Islands største og mest ikoniske seværdigheder. Det imponerende vandfald Gullfoss, hele Geysir-området med de varme kilder og springende gejsere samt de spændende lavaformationer og det sorte sand langs sydkysten.

Vi skal også på hvalsafari og håbefuldt lade øjet spejde efter, at overfladen brydes, så vi kan lade os imponere af majestætiske dyr. En stærk autentisk oplevelse venter også, når der serveres frokost på en familiedrevet gård, som søskendeflokken på stedet fortæller historien bag.

Alle oplevelser på rejsen ligger bekvemt som dagsudflugter fra hovedstaden Reykjavik, og du skal ikke bekymre dig om til- eller fravalg i rejsens program – for vi har allerede inkluderet det hele!

Vores nordiske broderland ligger for dine fødder – føl magien, naturens kræfter og den barske skønhed i vikingernes fodspor.

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst til Island
  • Dag 2 - Reykjavik og hvalsafari
  • Dag 3 - Islands Gyldne Cirkel - Geysir, Gullfoss og Thingvellir - og den hemmelige lagune
  • Dag 4 - Sydkysten med sort sand og vandfald
  • Dag 5 - Hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejsen
Stepmap Map Island 2021

Inkluderet i prisen

Fly København-Island t/r inkl. bagage (også tilslutning fra Aalborg)

Transfer lufthavn-hotel-lufthavn

4 overnatninger på Centerhotel Arnarhvol

4 morgenmad

1 aftensmad (Fiskebuffet på dag 1)

2 frokoster (dag 3 og 4)

Byrundtur i Reykjavik

Hvalsafari

Heldagsudflugt til Islands Gyldne Cirkel

Heldagsudflugt til sydkysten

Entré til Secret Lagoon – badning i de varme kilder

Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Drikkevarer

Øvrige måltider

Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere

Tillæg for eneværelse kr. 4.400

Fast plads i bussen kr. 150-250

Dag 1

Ankomst til Island

Reykjavik

Vi flyver med morgenflyet fra København direkte til Keflavik lufthavn og kan allerede på ankomstdagen se frem til dejlige oplevelser på Island. I egen bus kører vil til vores hotel i centrum af Reykjavik. Om aftenen byder vi på en velkomstmiddag på den hyggelige restaurant Reykjavik, som ligger i gåafstand fra hotellet. Her serveres en overdådigt fiskebuffet.

Dag 2

Reykjavik og hvalsafari

Om formiddagen skal vi udforske Reykjavik og har både bus og en lokalguide til rådighed. Vi skal naturligvis se både havnen, det islandske parlament og eksempler på moderne arkitektur såsom den ikoniske Hallgrimskirkja og den berømte ”Perlan” med sin fantastiske udsigt over byen.

Om eftermiddagen venter en stor naturoplevelse, når vi skal på hvalsafari, som starter fra Reykjavik Old Harbour, som ligger kun 300 meter fra hotellet. Turen varer 3-3½ timer. Det anbefales at tage varmt tøj på, men der er også varme termo-overalls ombord, som vi kan benytte. Ombord er en lille café samt wc.

På turen er det muligt at se delfiner, vågehvaler, marsvin og pukkelhvaler - med stor streg under 'muligt', da vi jo aldrig kan garantere, hvad vi kommer til at se! Ombord  fortæller vores guider om de forskellige hvaler. Se frem til en uforglemmelig naturoplevelse på Atlanterhavet! 

Hallgrimskirkja
Hvalsafari
Hvalsafari
Dag 3

Islands Gyldne Cirkel - Geysir, Gullfoss og Thingvellir - og den hemmelige lagune

I dag skal vi på bustur for at opleve Islands naturlige vidundere på allernærmeste hold. Man har slet ikke oplevet Island, hvis man ikke har taget den berømte tur rundt i Islands 'Gyldne Cirkel', som omfatter de tre nok mest kendte seværdigheder på øen: Geysir, Gullfoss og Thingvellir.

Første stop på den klassiske sightseeingtur 'Den Gyldne Cirkel' er ved det geotermiske Geysir-område med sine varme kilder og Islands mest aktive gejser, Strokkur. Med udbrud ca. hvert 5. minut er der rig mulighed til at se gejseren springe op mod himlen. Når man går rundt i området, ser man flere boblende kilder og kan næsten fornemme vibrationerne fra jordens enorme kræfter.

Næste stop er det spektakulære vandfald Gullfoss. Når vi følger de afmærkede stier, kommer vi tæt på vandfaldet og kan mærke suset.

Til frokost besøger vi en af øens bondegårde, Efstidalur, som i dag drives af en søskendeflok, som med stolthed fortæller om livet på gården, som igennem generationer har været familiens levebrød. Her serveres en dejlig frokost baseret på gårdens egne råvarer.

Dagens sidste højdepunkt er Thingvellir - Islands berømte nationalpark. Her skal vi bl.a. opleve forkastningen mellem de europæiske og amerikanske kontinentalplader, hvilket i sig selv er et utroligt imponerende skue.

Dagen byder også på den store oplevelse at bade i en af de varme kilder. Vi har valgt ikke at følge masseturismen til den Blå Lagune, men besøger i stedet den noget mindre besøgte – men absolut ligeså seværdige  Secret Lagoon i Fludir. Her nyder vi lagunens varme vand, som året rundt holder en temperatur på 38-40 grader – og som noget specielt har denne lagune en lille gejser, som går i udbrud ca hver 5 minut! (husk at medbringe håndklæde og badetøj!)

Mætte af indtryk vender vi sidst på eftermiddagen tilbage til vores hotel. Aftenen er til fri disposition, og da vi har valgt et centralt beliggende hotel, er der mange gode restauranter at vælge imellem.

Dag 4

Sydkysten med sort sand og vandfald

Igen i dag venter en spændende heldagsudflugt. Denne gang skal vi helt ned til sydkysten og de sorte lavastrande med imponerende klippe- og lavaformationer og frodige landskaber med ikoniske vandfald som Seljalandsfossen. Netop Seljalandsfossen er helt speciel, da vi kan gå ind bag vandfaldet og mærke suset fra de buldrende vandmasser.

Skógarfossen er også helt sin egen nærmest gemt i en slugt. En fantastisk dag, hvor Island igen skal vise sin mangfoldighed og vilde naturkræfter. 

Frokosten nyder vi direkte på den sorte lavastrand Reynisfjara, som ligger i gåafstand fra de berømte basaltformationer Reynisdrangar, som også omfatter den store Hálsanefshellir-klippehule. Fra restauranten er der en skøn udsigt ud over havet. Ikke uden grund omtales denne strand som en af de smukkeste i verden!

Vi er tilbage i Reykjavik sidst på eftermiddagen, og på vejen tilbage nyder vi udsigten til flere af Islands berømte vulkaner.

Dag 5

Hjemrejse

Det er tid til at nyde rejsens sidste morgenmad. Herefter forlader vi hotellet og kører atter mod lufthavnen i Keflavik, hvorfra vi flyver direkte hjem til Danmark.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse