Grækenland

De klassiske højdepunkter

  • Naturoplevelser
  • Store oplevelser
  • Storslået arkitektur
  • Historie
  • Skønt klima
Meteora

Grækenland

En fascinerende historie og kultur gør sammen med de smukke, bjergrige landskaber og det azurblå hav Grækenland til et henrivende bekendtskab. Det moderne Grækenlands historie strækker sig tilbage til antikken, hvor det græske samfund anses for at være den moderne civilisations vugge.

De græske bystaters velstand resulterede i et kulturelt opsving, som kom til udtryk gennem arkitektur, drama, videnskab og filosofi. Smukke og interessante levn fra Grækenlands imponerende fortid er spredt ud over landet, og på denne rejse skal vi opleve nogle af de vigtigste.

Vi starter i den spændende hovedstad Athen, hvorfra vi også tager på en hyggelig bådudflugt til de smukke øer i Den Saroniske Bugt. Vi krydser Korint-kanalen til Peleponnes, hvor vi skal opleve vi Mykene, Epidavros, Nafplion og Olympia inden vi sætter kursen mod nord for at besøge Delfi, Ioannina og de fantastiske klippeklostre i Meteora.  

Under rundrejsen bor vi på gode, komfortable 3- og 4-stjernede hoteller.  

  • Athen, Olympia og Korinth m.m.
  • De fantastiske bjergtop-klostre i Meteora
  • Halvpension + 1 frokost
  • Udflugter inkl. entreer
  • Erfaren dansk rejseleder og lokalguider


Kultur og historie i civilisationens vugge

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst Athen

  • Dag 2 - Athen

  • Dag 3 - Bådudflugt i den Saroniske Bugt

  • Dag 4 - Korinth - Mykene - Epidavros - Nafplion

  • Dag 5 - Olympia

  • Dag 6 - Delfi - Kalambaka

  • Dag 7 - Ioannina

  • Dag 8 - Meteora - Hjemrejse


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Athen t/r inkl. bagage
  • Bustransport i Grækenland
  • 7 overnatninger på 3- og 4-stjernede hoteller
  • 7 x morgenmad
  • 7 x aftensmad
  • 1 x frokost (dag 3)
  • Udflugter inkl. entreer ifølge program 
  • Erfaren dansk rejseleder og lokale guider

Ikke inkluderet i prisen

  • Øvrige måltider
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Forsikringer
  • Lokal turistskat pr. værelse pr. nat: €1,5 på 3-stjernede hoteller og €3 på 4-stjernede hoteller, betales direkte på hotellerne

Evt. tillæg pr. person

  • Enkeltværelse kr. 1.500
  • Fast plads i bussen kr. 150-250
  • Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 287 Læs mere
  • Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Rejseplan

Dag 1

Ankomst Athen

Fly fra København. Ankomst til Athen, hvor den danske rejseleder tager imod. Bustransfer til det 3-stjernede London Hotel, som ligger tæt ved vandet i Athens sydlige udkant. Vi checker ind og spiser lidt sen aftensmad på hotellet.

Dag 2

Athen

Efter morgenmad på hotellet tager vi på panoramarundtur i Athen. Vi passerer forbi byens vigtigste seværdigheder, heriblandt Hadrians Port og Zeus’ Tempel, det gamle olympiske stadion samt parlamentsbygningen, Syntagma-pladsen og Nationalhaven. Efter byrundturen besøger vi Akropolis og det nye museum. Eftermiddagen er til fri disposition i den gamle bydel Plaka, hvor man bl.a. kan benytte lejligheden til at besøge markedet. Sidst på dagen kører bussen os tilbage til hotellet, hvor vi spiser aftensmad.

Dag 3

Bådudflugt i den Saroniske Bugt

Efter tidlig morgenmad på hotellet kører vi til havnen i Piræus. Herfra tager vi på en smuk heldagsudflugt med båd til de tre øer Hydra, Poros og Egina. Udflugten inkluderer frokost ombord. Egina er den største af de mange øer i den saroniske bugt og består både af lave bjerge og flotte dale fyldt med oliventræer – men der dyrkes også både citrusfrugter, vin og mandeltræer på denne smukke ø. Egina har altid været et af de foretrukne udflugtsmål for indbyggerne i Athen. Midt på øen ligger det velbevarede Athena-tempel – mens man i hovedbyen Egina finder mange skyggefulde tavernaer langs den smukke havnepromenade. Sidst på dagen vender vi tilbage til fastlandet og hotellet, hvor vi spiser aftensmad.

Dag 4

Korinth - Mykene - Epidavros - Nafplion

Efter morgenmaden forlader vi London Hotel og sætter kursen mod Korinth, som i den klassiske periode var mere velhavende end selv Athen og Theben som følge af indtægterne fra handel og trafik. Korinther-kanalen, der åbnede i 1893, giver skibstrafikken adgang til at passere den smalle landtage mellem fastlandet og Peloponnes. Før kanalens tid transporterede man møjsommeligt skibe over landtangens klipper på slæder. Vi krydser kanalen til halvøen Peloponnes, som er opkaldt efter sagnhelten Pelops.

Vi besøger de arkæologiske udgravninger i Mykene, som i det andet årtusinde f.Kr. var en af de mest betydningsfulde græske civilisationer. Vi skal blandt andet se den berømte Løveport, som var indgangen til byen, samt Agamemnons grav og bordkomplekset. Herefter går turen videre til Epidavros, hvor vi skal besøge det imponerende antikke teater, som stadig bliver brugt til forestillinger. Teatret er opført i det 4. århundrede f.Kr. De oprindelige 34 rækker blev i romertiden suppleret med yderligere 21 rækker. Teatret kan rumme op til 15.000 tilskuere og er berømt for sin exceptionelle akustik, som betyder at skuespillernes stemmer kan høres over hele teatret uden forstærkning.

Vi spiser middag og overnatter på det 3-stjernede Park Hotel i den pittoreske by Nafplion, som er en af Grækenlands smukkeste og mest romantiske byer.

Dag 5

Olympia

I dag går turen til Olympia, hvor de oprindelige olympiske lege blev afholdt i antikken. Det arkæologiske område rummer blandt andet Hera-templet, og Zeus-templet, Pelopion og alteret, hvor man ofrede til guderne. Olympia er også kendt for Pheidias’ store Zeus-statue af guld og elfenben, som stod her. Den blev udnævnt som en af verdens syv underværker i antikken. Tæt på Zeus-templet tændes den moderne olympiske flamme ved refleksion af solens stråler i et parabolisk spejl, hvorefter faklen bæres til stedet, hvor de olympiske lege afholdes. Vi spiser middag og overnatter på det 4-stjernede Europa Hotel i Olympia.

Dag 6

Delfi - Kalambaka

I dag skal vi opleve de arkæologiske udgravninger ved Delfi, som i oldtiden var en af de mest betydningsfulde Apollonhelligdomme. Delfis politiske betydning skyldtes den berømte orakelhelligdom, som ifølge traditionen var virksomt i forbindelse med flere græske bystaters lovgivning, og spillede en stor rolle i forbindelse med den græske kolonisation. En række præsteskaber og embedsmænd var knyttet til oraklet, samt en kvinde, der forkyndte gudens svar. Der er overleveret ca. 600 orakelsvar, hvoraf ca. en fjerdedel på vers. Fra Delfi kører vi til byen Kalambaka, hvor vi spiser aftensmad og overnatter på det 4-stjernede Famissi Eden Hotel.  

Dag 7

Ioannina

Efter morgenmaden tager vi på udflugt til Ioannina, som ligger på den vestlige bred af Pamvotidis-søen. Vi tager på byrundtur i Ioannina og kommer forbi de største seværdigheder, heriblandt borgen, Kira Frossini-øen og Ali Pasha-museet. Efter besøget i Ioannina kører vi tilbage til Kalambaka. Vi spiser aftensmad på hotellet.

Dag 8

Meteora - Hjemrejse

Vi forlader hotellet og kører den korte tur til Meteora, et kompleks af græsk-ortodokse klostre med en helt ubeskrivelig beliggenhed på hver sin klippesøjle i et fantastisk landskab. Vi besøger et af klostrene - de skiftes til at holde åbent for offentligheden - og får historien om disse særlige klostre, som er på UNESCO's Verdensarvliste. Herefter sætter vi kursen mod lufthavnen i Athen, hvorfra vi flyver tilbage til København. 

 

OBS: Indkvartering på andre hoteller af tilsvarende standard kan forekomme. I så fald kontakter vi alle berørte gæster direkte. 

Hoteller

London Hotel

London Hotel ★★★

London Hotel ligger 100 meter fra vandet i Athen-forstaden Glyfada. Hotellet har 75 værelser og faciliteterne inkluderer bl.a. en dejlig tagterrasse m…

Læs mere her
Park Hotel, Nafplion

Park Hotel ★★★

Park Hotel ligger centralt i udkanten af den gamle bydel i den charmerende lille havneby Nafplion. Byens park ligger lige overfor hotellet og der er f…

Læs mere her
Europa Hotel, Olympia

Europa Hotel ★★★★

Hotel Europa ligger på en bakketop i Olympia med smuk udsigt over dalen mellem de to floder Alfeus og Cladeus.  Faciliteter: Reception, restaurant…

Læs mere her
Hotel Famissi Eden, Kalabaka

Hotel Famissi Eden ★★★★

I Kalabaka nær det fascinerende klosterkompleks Meteora bor vi på Hotel Famissi, som ligger i gåafstand fra byens centrum.  Faciliteter: Reception, e…

Læs mere her

Afgange

Der er desværre ingen ledige afrejsedatoer tilgængelige i øjeblikket.

Generel praktisk information

Ankomst til rejsemålet

Ifølge internationale hotelregler kan du ikke påregne, at dit værelse er klar til indcheck før kl. 15.00 på ankomstdagen - i sjældne tilfælde først kl. 17.00.

På flyrejser med udflugtsprogram i bus vil der oftest være mulighed for at forudbestille en fast plads i bussen på rejsemålet. Dermed har du en bestemt plads reserveret på rejsen. Som udgangspunkt gælder denne reservation i busserne til/fra lufthavnen samt på udflugterne. Dog gør vi opmærksom på, at reservationen ikke gælder på eventuelle ekstra udflugter som tilkøbes på flodkrydstogter.

Vi gør ligeledes opmærksom på, at 1. række i højre side altid tælles EFTER rejseleder og/eller lokalguide. Til tider vil rejseleder/lokalguide være placeret på forreste række i bussen, hvormed de reserverede pladser i højre side, alle vil rykke en række bagud. Dette giver ikke ret til refusion af det indbetalte beløb til fast plads i bussen.

Best Travel benytter lokale busser i udlandet og forsøger altid at skaffe busser af en god standard. Denne kan dog ikke altid sammenlignes med dansk standard. Eksempelvis vil der oftest ikke være toilet i bussen.

Forsikring

Rejsedeltageren er selv ansvarlig for at have tegnet de forsikringer, som anses for nødvendige. Det gule sygesikringskort gælder efter 1. august 2014 kun i Danmark. På rejser indenfor EU anbefales det at medbringe det blå sygesikringsbevis (bestilles hos din kommune), som dækker læge- og hospitalhjælp på samme vilkår som borgerne i det land, som du besøger. Der kan altså være tale om større eller mindre egenbetaling.

Bemærk, at det blå kort ikke dækker hjemtransport i forbindelse med sygdom, samt meget andet. Det tilrådes derfor at tegne en rejseforsikring, som bl.a. dækker forsinket fremmøde, erstatningsrejse, hjemrejseforsinkelse, overfald, hjemtransport, sygeledsagelse, invaliditet og død. Forsikringen kan tegnes hos SOLID AB gennem Best Travel, som er et anerkendt svensk forsikringsselskab.

Ved sygdom opstået under rejsen påhviler det rejsedeltageren selv at afholde alle omkostninger eller udlæg, f.eks. til lægebehandling, sygehusophold eller særlig hjemrejsetransport. Rejsedeltagere er forpligtigede til før bestilling af rejsen at konsultere en læge, hvis de er vidende om, at deres helbredstilstand ikke er god. Deltagelse på rejsen sker på eget ansvar.

Læs mere om rejseforsikringer på www.besttravel.dk/forsikring

Påklædning

Foruden almindeligt tøj medbringes en god sweater, vindjakke og gode, solide travesko. Undlad at medbringe dyre smykker og andre værdigenstande. På krydstogter afholdes 1-2 formelle aftener, hvor herrerne forventes at være iklædt jakkesæt og damerne tilsvarende pænt tøj. Ellers er påklædningen på krydstogter ganske afslappet.

Særlige ønsker

En del gæster fremkommer med specielle ønsker i forbindelse med bestilling af rejsen, for eksempel ønsker om bestemte siddepladser i bussen, værelser med udsigt, ved siden af hinanden eller lignende. Disse ønsker noterer vi gerne på billetten og videregiver til rette instans. Vi kan imidlertid ikke garantere, at ønsket bliver opfyldt.

Er du allergisk overfor visse former for fødevarer vil vi gerne have dette oplyst ved bestillingen, således at vi kan videregive informationen til hotellet - evt. også til flyselskabet, hvis forplejning på flyrejsen indgår. Vi kan dog ikke garantere, at hotellet kan opfylde særlige diætønsker eller tilbyde en særlig allergivenlig menu.

Specielle fødevarer i forbindelse med f.eks. glutenfri eller laktosefri kost kan være svære at finde i nogle lande, hvor det ikke er så almindeligt med allergi som i Danmark. Er du glutenallergiker anbefaler vi derfor, at du selv medbringer glutenfrit brød, da det i visse lande kun kan købes på apoteket.

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Kreta
Kreta Inkl. udflugt til den smukke ø Santorini
fra kr. 8.495